Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle
Det skal lige siges at dette blog-indlæg ikke skal læses hvis man har travlt - LA er en STOR by - God fornøjelse
Tirsdag d.5 gik turen endelig mod L.A. som vi alle 3 har set rigtig, rigtig meget frem til, dog ikke selve rejsen herover, da den var hård. Vores fly gik kl. 13 så vi skulle jo være i lufthavnen kl. 11. Da vi ikke lige havde tænkt at det ville særlig relevant, at sætte os ind i, hvor lang tid, selve flyrejsen egentlig tog, antog vi bare at det nok ca. var omkring de 6-8 timer, det var jo bare et hav vi skulle passere. Men efter 6 timer i flyveren manglede vi stadig at få morgenmad, så vi begyndte at undersøge vores egen lille skærm(som alle har) om hvornår vi egentlig ville lande og til vores store overraskelse tog flyveturen altså 12 timer, så det var rimelig trist at vi stadig manglede 6. Endelig 12 timer senere, klokken 1 om natten for os, stod vi i LAX lufthavn, men på grund af tidszonerne var vi lige gået 19 timer tilbage, så klokken var kun 6 om morgenen her, tirsdag morgen. Så vi fandt rimelig hurtig vores bagage, efter at have fået taget fingeraftryk af alle 10 fingre og taget et billede af os, og begav os ud mod den shuttle bus som skulle transportere os til vores hotel. Da vi ankom, var det første vi gjorde at smide os på sengen for nu skulle vi bare sove. Vi tænkte 4 timer, så står vi op og ser hvor vi er havnet, vi skal bare lige have lidt søvn, men klokken blev alt for hurtigt 12 og ingen af os havde kræfter til at stå op så vi blev på værelset og sov til kl. 15. Derefter tvang vi os selv til at stå op. Da vi alle var mega sultne, fordi vi næsten ikke havde fået noget mad på flyveren, i hvert fald ikke noget vi kunne lide, gik vi over i supermarkedet overfor vores hotel og gik straks amok i salatbaren da vi så den og den var endda til at betale for. Resten af dagen gik med afslapning, på vores lækre værelse samt lidt research omkring, hvad vi helt præcist ville se i L.A.
Onsdag morgen stod vi op og skypede og derefter var vi mere end klar til at se L.A. Så vi gik ned til metroen for at komme ind til Sunset Blvd. Det skal så lige siges at L.A.'s metro ikke er særlig hurtig, for det tog os 1,5 time at komme ind til Sunset, det ville tage ca. 40 min i en bil (ja, LA er KÆMPE ENORM stor), men på sultne maver var det en meget lang tur, da vi havde besluttet at vi ville spise morgenmad inde i byen. Og turen blev hurtigt meget, meget længere, da vi kom af på den del af Sunset, hvor der ikke er noget som helst, så vi måtte gå i yderlige 3 kvarter for bare at finde et sted hvor vi kunne spise. Efter vores morgenmad (kl. 13.00) ville vi videre ind af Sunset Blvd., da vi havde læst at der var et shoppingcenter som vi bestemt mente vi skulle ind og tjekke ud, men lige pludselig kommer Marianne til at kigge ned og så står vi på begyndelsen af Walk of fame. (Vi er jo så stedkendte efterhånden, tror vi i hvert fald, så vi behøver skam ikke noget kort for at finde rundt i LA, det er jo bare en lille flække). Så vores planer blev temmelig hurtig ændret, for det kunne vi ikke bare gå forbi, så i løbet af nul komma 5 var vi på Hollywood Blvd., (havde vi nu haft et kort, havde vi vidst det lå lige bag Sunset Blvd., men nej om vi skal have et kort). Til vores store ærgrelse gik vi dog og kiggede ned på fliserne med alle de kendtes navne på i en evighed før vi så et navn vi kendte. Vi synes nu ellers selv vi kender vores del af celebsene, men vi kender ikke over 10% af de navne der er på walk of fame og de mangler virkelig også mange, Brad Pitt eller Madonna er der ikke en gang. Men sjovt var det, så vi gik ind og ud af butikker og shoppede mens vi gik og tog billeder af alle de kendte stjerners fliser og alt det andet kendte der findes på Hollywood blvd. Heriblandt kan man da også se op til hollywood skiltet, hvilket der bestemt fik os til at føle, at nu var vi for alvor i LA. Efter nogle timer på Hollywood blvd. Ville vi ind til downtown LA for at kigge efter et simkort til vores telefon. Men da vi stadig ikke havde noget kort, betød det lige at vi kørte lidt forkert med metroen, men hva' pokker den slags sker jo. Så da vi endelig følte vi var tæt nok på begyndte vi at lede, og hvis man leder længe nok, så finder man skam også det man leder efter - vi kunne så bare have taget metroen 2 stop længere tilbage og så var vi endt lige ved det vi ledte efter, men nej, vi elsker at gå rundt i vores ecco-sandaler. "Uheldigvis" lå vores simkort-forhandler i et shoppingcenter så det måtte vi jo os lige tjekke ud, så da vi endelig nåede vores hotel kl. halv 8 om aftenen var vi mere end trætte og nød bare at der var et tv som vi kunne sidde og hygge os med inden vi faldte i søvn.
Torsdag havde vi aftalt med en lokal beboer som vi havde kontaktede igennem servas, som er det vi skal bo ved hele vejen op langs kysten til San Francisco. Greg kom og hentede os ved 13-tiden og vi kørte ud mod Beverly Hills og West Hollywood. Efter få minutter fandt vi hurtigt ud af hvorfor det netop er meget godt at have en bil i LA - det er ret og sagt umuligt at komme rundt uden en bil udover selvfølgelig den meget langsomme metro. Vi kørte rundt i en halvtimes tid inden vi stoppede på en meget kendt burgerbar, som Gerg mente var meget amerikansk. Burgerbaren er kendt for deres 5 smagssanser, nej, ikke kun de 4 som man har, men endnu en, som gør baren speciel og meget kendt. Efter vi havde bestilt gik der ikke længe før vi fik vores burger, hvilket vi selvfølgelig så frem til da vi alle var ved at være godt sultne. Dog blev vi meget overraskede da vi så burgerne - de var ikke større end 12 cm., i diameteren og det var så det. Det var en meget speciel samgsoplevelse, og vi må indrømme at ingen af os var helt vilde med det, dog var det okay. Efter denne lille frokost begyndte vi at køre lidt rundt i LA, og vi begyndte med Beverly Hills, og som der står i diverse bøger, så er Beverly Hills bare grønner end alt andet! Man var slet ikke et sekund om hvornår man havde passeret forbi Beverly Hills skiltet - det var KÆMPE villaer der lå på stribe, den ene gade efter den anden, hvor man kun kunne sidde og drømme om de huse! Efter vi havde kørt lidt rundt inde på Beverly Hills gik turen ud mod Rodeo Dr., hvilket er det MEGET dyre kvarter hvor alle mærkevarer butikkerne ligger - stedet hvor de kendte kun kommer og shopper efter lukketid, hvorfor mon? Efter et hurtigt smut på Rodeo Dr., kørte vi hjem til Greg, hvor han fortalt lidt omkring LA, men også om stop vi kunne gøre op langs kysten, hvilket vi kunne bruge til en masse. Efter en halv times tid kørte vi ud til noget som hedder Farmers Market, hvilket er et marked, med små boder med alt fra frisk frugt til restauranter. Da vi var kommet ud fra markedet, kom vi ind på en lille hyggelig gågade med butikker og en af de største biografer i LA. Dog var det blevet meget koldt, da vi var kommet hen sidst på eftermiddagen, og vi besluttede os derfor bare at tage hjem igen, så kunne vi tage derind igen, når vi havde fået fat på en bil. Efter denne dag med Greg, havde vi helt bestemt endnu mere lyst til at se LA og alt det den havde at byde på! Aften stod på endnu engang på afslapning og hygge foran fjernsynet inden vi gik i seng.
Fredag stod i "FÅ FAT I BIL" tegn, og da vi allerede vidste at det sikkert ikke ville blive nemt, var vi lidt skeptiske. Men vi gik ned i receptionen og spurgte os ad, om han vidste nogle steder hvor de lejede biler ud til nogen under 21, men meget hurtigt svarede han bare at det var der ingen der gjorde og der var heller ikke mulighed for at vi kunne købe en, for der var sikkert ikke nogen brugtvognsforhandler som ville sælge en til os, da det kun var for en kort periode. Efter dette lille "møde" med denne mand, var vi alle godt og grund irriterede, for alt det han havde sagt betød jo, at vi skulle lave fuldstændig om i vores planer. MEN MEN MEN som en lille solstråle af historien, viste det sig at en af de rent-a-car firmaer vi havde fundet på nette, gerne ville leje en bil til os, selvom vi var under 21. Vi var alle mere end lykkelige da vi fik af vide at vi kunne komme at hente den kl. 14, hvilket jo betød at vi havde hele eftermiddagen til at hjuller rundt i. Da vi endelig havde fået bilen besluttede vi os for at køre ud til Beverly Hills igen, for rigtig at lege turister! Det skal så lige siges at det OVERHOVEDET ikke er som at køre derhjemme. Det er 6-8 baners motorveje og 3-5 baners by-veje, hvor man bare fletter ind som man har lyst til - det var noget af en oplevelse. Men med vores GPS gik det bare derud af, og lige pludselig var vi ved noget vi havde set dagen før, og vidste at vi var på rette vej - ind mod Beverly Hills i vores EGEN bil alene - fed fornemmelse skal det lige siges J Efter at have tullet lidt rundt inde på diverse gader, fik vi også den amerikanske trafik at føle - hvis man ikke lige køre når man skal, eller køre lidt for langsom, bliver der hurtigt dyttede bag ved en, og man er ikke et sekund i tvivl at man skal til at af sted - det skete også for os et par gange eller tre. Herefter besluttede vi os for at tage ud på farmers market, som vi var på i går, men det gik ikke helt efter planen, da vi ikke helt kunne få vores GPS til at gøre som vi gerne ville, men efter 1 times kørsel frem og tilbage på diverse motorveje og by-veje, kom vi endelig frem til farmers market og brugte en god time derinde, hvor vi derefter besluttede os for at tage hjem til vores hotel, da vi alle godt viste at det ville tage et godt stykke tid at komme hjem, og rigtig nok, efter en god time var vi endelig ved vores hotel og hvor vores aftensmand for en gangs skyld stod på nudler og ellers endnu en aften med afslapning og hygge på værelset.
Lørdag havde vi besluttede os for at vi ville tage metroen ind til Hollywood Blvd., da vi ikke havde set andet end stjerne første gang vi var derinde. Endnu en gang tog vi metroen derind, og nej, den var ikke blevet hurtigere siden sidst, så efter halvanden time var vi endelig fremme. Denne gang så vi bl.a. teateret, hvor der bliver afholdt Grammy Awards, hvor vi kunne se hvilke film der havde vundet hele tilbage fra 1956 og frem til nu, dog havde de også gjort plads til film frem til 2071 - ja, det er sandt nok! Efter vi havde gået rundt lidt derinde, besluttede vi os for at vi ville gå ned på Sunset Blvd., hvor vi havde set at der skulle lille en MEGET stor H&M, hvilket vi helt bestemt mente vi skulle i, men lige som vi var nået ned på Sunset Blvd., så vi denne sko butik, som vi havde set på blive reklameret for i tv'et, som vi absolut skulle ind i. Da vi kom der ind var vi fuldstændig målløse - det var den største sko butik nogen af os nogen side har set - skal vi ikke bare sige at der omkring 30.000 par sko, så må det tale for sig selv J Efter vi havde gået rundt i denne vildt store butik, besluttede vi os for at gå ned mod H&M, men det viste sig meget hurtigt at det ikke bare var lige til, vi manglede nemlig over 1000 husnummer, og vi kunne godt se hvor længe det ville komme til at tage, så vi besluttede os for at droppe det, for i stedet at tage tilbage til vores hotel, hvor vi der efter ville tage bilen ud ti Hollywood skilte. Da vi endelig kom af sted og vi havde fået kodet GPS'en til (hvilket er en man ikke kan undvære herover), var vi klar til at tage af sted, men lige som det går allerbedst, ville GPS'en selvfølgelig ikke gøre som vi ville have den til, og den føre os hen på en helt forkert vej. Efter at have fået den kodet ind på en anden adresse, kom vi af sted igen, men denne gang skulle det vise sig at være en meget meget mærkelig vej denne ville have os ud på - skal vi ikke bare sige, at på et tidspunkt, følte vi at vi kørte rundt nede i Spanien på et meget stigende bjerg, lidt ligesom tour de franc. Men efter ti minutter "i bjergene" var vi på rette spor, og efter halvanden time efter vi var kørt fra vores hotel var vi ENDELIG ved Hollywood skiltet, hvor der var en helt unik udsigt over hele byen - der var by så langt øjet kunne se! Efter en gåtur på godt 20 minutter var vi mere end tætte på skiltet, hvor vi stod og nød udsigten ud over LA, som helt bestemt er en KÆMPE by. Efter at have set Hollywood skiltet havde vi egentlig besluttede at vi ville tage op til et meget berømt observatorium, for at se solnedgangen og udsigten udover byen i mørke, men igen igen ville GPS absolut igen ting og efter at have kørt rundt i 3 kvarter, opgav vi da vi på ingen måde viste hvor vi skulle hen, og den adresse som vi havde, førte bestemt ikke hen til det observatorium. Derfor tog vi en meget hurtig beslutning om at tage tilbage til hotellet, for at så finde der op en anden dag. Tilbage på hotellet stod den på pakning, da vi skulle skifte hotel dagen efter. Aften blev brugt på en god film i fjernsynet og ellers bare hygge.
Søndag skulle vi skifte hotel, så vi valgte at stå tidligt op, for hurtigt at køre hen til vores andet hotel, for at aflevere vores kufferter, for så at køre ud til Santa Monica Beach, da de var vejr til en strand tur. Da vi kom hen til vores nye hotel, hvor vi skulle bo de næste to dage, kunne vi heldigvis tjekke ind med det samme, og vi fik hurtigt smidt vores ting ind, og så gik turen derefter mod Santa Monica Beach. Da vi kom til Santa Monica, fik vi parkeret bilen, og gik derefter hen tur hen langs stranden, som bl.a. har været med i optagelserne til Baywatch og vi kunne så sandelig også genkende flere af stederne - bl.a. det tivoli som ligger ude på en mole, som mindede rigtig meget om en miniudgave af Vildsund Markedet, hvor der også er små boder osv. Efter at have gået en lille halv time derude, valgte vi som sagt at gå en tur langs stranden, hvor der er en 35 km., lang cykel stig som strækker sig fra Malibu Beach til Venice Beach. Efter en god times gåtur gik vi op mod Thrid St. Promenade, hvilket vi havde fået fortalt skulle være en lang hyggelig gågade, hvor der hver eneste dag er gøgler, musik og folk der laver diverse shows - det var også det syn som mødte os da vi trådte ind på Thrid st. Promonade. Efter at have gået ind og ud af diverse butikker valgte vi sidst på eftermiddagen at vi ville tage til Venice Beach, da det skulle være en afde bedste strande de har herover. Efter at kørt rundt i tre kvarter for at finde en parkeringsplads fandt vi endelig en, hvor vi ikke skulle betale - det skal lige siges at vi kørte forbi de første p-pladser, hvor det kostede enten 15 eller 20 $, som lige skal ganges med 5,5 ca., og da vi vidste at vi ikke ville være her mere end en times tid, var det ALT for dyrt. Vi havde læst os frem til at Venice skulle være USA's svar på Venedig og de har i hvert fald gjort der forsøg på at få det til at ligne, men helt ligesom Venedig blev det aldrig.Idéen var dog god nok, men det blev aldrig fuldført og derfor kom det aldrig til at lige. Dog er der nogle steder, med små kanaler, hvor der er gangbroer, hvilket er rigtig hyggeligt. Da vi kom ned på strandpromenaden var der den ene gadesælger efter den anden som strakte sig godt 2-3 km., hen lagt kysten, hvor man også fik indtrykket af det amerikanske som man se på tv. Venice Beach er også bl.a kendt for at pumperne står nede ved styrkecentret og pumper 24/7 hver eneste dag, hvilket rigtig mange gør! Som man siger så kan man bruge en hele dag ved Venice, da der er så mange forskellige mennesker at kigge på - alt fra Hippier til punker - alle samlede på et sted. Vi havde egentlig besluttede os for at vi gerne ville se solnedgangen, men da det altid bliver så hulens koldt om aften, valgte vi at gemme den til en anden da, og i stedet tage tilbage til vores hotel.
Mandag morgen gik turen mod Disneyland, som lå syd for vores hotel, så vi skulle ud på vores første lange køretur på godt en time, og alt gik som det skulle. Vi troede vi havde været smarte og vælge en mandag, for så ville der nok ikke være så mange børn, men men men, det er selvfølgelig påskeferie herover lige pt., så det vrimlede med små børn og de første 100 klapvogne da vi kom ind i parken. Der var jo ikke noget at gøre ved det, så vi stillede os pænt i kø, for at komme op i en af de forlystelser som vi også havde prøvede i Paris, da vi var i Disneyland på studietur, men det viste sig hurtigt at den slet ikke var ligesom den i Paris og vi blev pænt skuffede. Derefter gik vi lidt rundt i parken og da vi kom ned til Fantasy world vrimlede det atter med småbørn, så vi besluttede os for at tage noget frokost, for så derefter se hvad der ellers var. Efter frokosten gik vi lidt rundt og stoppede for at prøve de forskellige forlystelser da nu var her og havde masser af tid. På et tidspunkt ser vi denne her ubåd, som vi blev enige om at vi skulle se hvad det var for noget, men da vi kom derhen stod der at der var 40 min. ventetid, men prøve den det skulle vi, så det var bare med at stille sig i kø, og køen så heller ikke helt så lang ud. Men vi kom hurtigt på andre tanker, for vi var ikke mere end lige kommet igennem den første række, før det viste sig at den næsten så helt umulig ud, men vi blev stående og holdt også ud. Da det endelig blev vores tur, kom en af dem hen der arbejdede der og snakkede lidt med os og spurgte om vi var spændt, og det eneste vi egentlig tænkte var, at den bare havde af at være spændende, da vi havde ståede i kø i godt én time. Da vi kommer ned i ubåden lignede det nu rigtig nok en ubåd, men da vi først kom i gang var det noget at det værste vi havde prøvede - skal vi ikke bare sige at vi var lige ved at falde i søvn - det var forfærdeligt. Da vi så kommer op igen efter turen spørg vores "ven" om det ikke bare var godt, og vi kunne næsten ikke holde masken, så det galte bare om at komme ud så hurtigt som, muligt. Efter denne lille misser blev vi enige om at der vidst ikke kunne være noget der var værre end den. Derefter prøvede vi alt lige fra de lidt større ting til ældre børn til de helt små børn, hvilket egentlig var meget sjovt - og vi så sandelig også taget billede med Pluto og Minimine, så man kan sige at vi rigtig var i børneverdenen for en dag. Efter at have gået rundt inde i parken i godt 7-8 timer, blev vi enige om at vi hellere måtte prøve at vende snuden hjem ad igen, da vi lige havde et lille stykke vej. Efter at have fået aftensmad gik turen hjem ad, efter en rigtig hyggelig dag i Disneyland.
Tirsdag skulle vi for første gang på vores rejse bo hos en servas familie, hvilket vi alle så frem til. Vi havde aftalt at vi først skulle komme omkring 15-16 tiden, så vi valgte at vi ville bruge formiddagen og eftermiddagen på at lege star-f***er og køre rundt og se de kendtes huse i Malibu og Beverly Hills. Da vi lagt om længe kom til Malibu, var det som om at vi bare ikke skulle se deres huse, for alle husene lå nemlig enten inde bag nogle andre eller så langt inde at man kun lige kunne se deres indkørsel. Derfor besluttede vi hurtigt at vi ville køre til Beverly Hills og se hvad de havde at byde på. Vi kørte efter en rute vi havde på et kort, og vi så da også et par huse bl.a. Katie og Tom Cruise, Michael Jackson, David og Victoria Beckham og Dr. Phill - resten lå alle gemt inde bagved enten en høj hæk eller en meget lang indkørsel. Efter at have kørt rundt inde i Beverly Hills fik vi hurtigt noget frokost og så gik turen derefter hen for at finde vores host familie Mary og Adrian. Da vi kom frem var det dog kun Mary der var hjemme, og efter vi havde siddet og snakkede i en times tid, tog vi op til Griffith Observatory, hvor man kunne se hele byen oppe fra og hen på Hollywood skiltet. Da vi kom derop startede vi med at gå en tur op langs bjergene og da vi kom et godt stykke op kunne vi se den fantastiske udsigt end en gang og med Hollywood skiltet i baggrunden - et rigtigt smukt syn. Efter vores gå tur gik vi hen mod observatoriet, hvor vi kiggede i et teleskop op på månen og så solen gå stille og roligt ned - dog så vi ikke solnedgangen da det blev for koldt og vi ikke havde nok tøj på til at vente en time yderligere, så vi blev enige om at gøre det onsdag aften. Da vi kørte hjem blev Marianne nysgerrig, da vi havde set på vej der op at de var i gang med filme noget, men vi vidste ikke hvad, så Marianne stoppede bilen og gik ud for at snakke med sikkerhedsvagterne, og det viste sig at være nye optagelser til tv-serien Glee - hurtigt kom Malene og Mary hen og vi fik sågar taget et billed med en af skuespillerne, dog var han ikke særlig pæn på billedet, da han havde proppet munden med mad og havde mere travlt med at kigge på os og nej, vi er ikke selvglade ;-) og spise - men et billed fik vi samt en masse info fra sikkerhedsvagten og det var nu en meget sjov oplevelse. Resten af aften gik med at lave mad og ellers bare snakke lidt frem og tilbage, og da hendes mand kom hjem fortalte vi li0dt om vores familier og viste lidt billeder inden vi gik på hovedet i seng.
Onsdag stod vi endnu en gang tidligt op, da vi havde planer om at tage i Universal Studio, mens Mary og Adrian begge var på arbejde. Vi kom også af sted og da det ikke tog mere end en halvtime at køre dertil var vi der endda før parken overhovedet åbnede, så vi brugte lidt tid på at vente med at komme ind. Da vi endelig kom derind fik vi af vide at det ville være en god ide at tage ud på deres Studio tour først, da det var noget alle ville, og der kunne nemt være lang ventetid, så derfor valgte vi at tage den først. Det var også en rigtig spændende tur, hvor vi bl.a. kom hen og så hvor Desperate Housewife bliver optaget, og vi blev meget overraskede over at gade ikke var større og huse så ikke ret store ud som de nu gør på tv. Som noget nyt havde de en tunnel, hvor man kom ind og så en 3D film med King Kong, som var rigtig godt lavet - hvis det ikke var King Kong der sprang ud i hovedet var det en dinosaur. På turen så vi også at selvom der måske bliver filmet i London eller Paris, behøvet de ikke nødvendigvis at være der, da de har diverse kulisser som ligner præcis de steder og ellers redigere de det på computer. På turen blev vi alle meget overraskede over hvordan de egentlig laver filmene og hvordan de får en lille sø til at se ud som om det er det åbne hav, ved hjælp af computeren. Efter vores lille rundtur i Universal Studio, gik vi rundt i parken, hvor vi prøvede diverse forlystelse, og man bliver virkelig overraskede hvor meget de kan lave. Bl.a. prøvede vi en forlystelse med The Simpson's, hvor man sidder i denne vogn i en forlystelsespark, og så køre det ellers bare derud af, men i realitet sidder du blot og vipper til alle siderne mens du ser det hele op en kæmpe skærm som får det til at se virkelig ud - vi var i hvert fald alle utrolig overraskede. Da klokken nærmede sig 13, ville vi ind og se et vand-show, og vi havde bemærkede at der stod at der var en chance for at blive våd. MEN det var ikke ordet.. Til at starte med fyldte de nogle spande, og kastede det ud mod publikum og da vi sad på 3. række lige foran ham, fik vi en del vand, da det altid gik ud over os, men det var dog ikke så slemt. Men da ham foran Malene vælger at kaste en hel vandflaske på ham der er meget i showet, fylder han spanden og kaster det direkte hen mod ham, men det viser sig så at han overhovedet ikke rammer ham, men alle os andre rundt om ham, så vi bliver plaskvåde og lignede druknede mus - på det tidspunkt var det egentlig ikke så sjovt mere, og Malene havde allermest lyst til at tage sin vandflaske og hælde den direkte ud over ham som havde kastede den vandflakse. Da showet endelig gik i gang viste det sig at være rigtig godt og der var en masse fede effekter som gjorde det rigtig godt, og det viste sig at det var forskellige skuespiller fra forskellige film og serier der var med i showet. Efter dette show bevægede vi os mod spøgelseshuset, hvor man skulle gå gennem denne gang, hvor man ikke vidste hvor man gik og når man mindst ventede det spang der et levende "spøgelse" ud foran en. Selvom man ikke var sådan bange fik man alligevel et kæmpe chok, da man ikke vidste hvornår de ville komme ud. Efterfølgende var vi inde og se 2 forskellige 3D og 4D film, hvilket igen er utroligt hvad man kan lave i dag. Som afslutning på vores tur i universal studio, gik vi ind for at se hvordan man egentlig laver en film og et eller andet sted vidste vi godt at mange fik ikke er optaget direkte fra et sted, men efter dette show fandt vi ud af hvor lidt der egentlig er ægte og hvor meget der lavet på computeren. F.eks. da de skulle lave King Kong, var det et menneske der lavede alle bevægelserne, og ved hjælp af computeren fik det til at se ud som en ægte gorilla - et utrolig stykke arbejde. Efter dette show gik turen hjem ad, da vi havde besluttede os for at tage op og se solnedgang, der hvor vi var i går. Det var noget af et syn der ventede os da solen gik ned og det endelig blev mørkt - hele Los Angeles lyst op fra bygningerne og alle bilerne - det var noget af et syn. Da vi kom tilbage til Mary og Adrian, spise vi aftensmad og hyggede med dem, hvor de så nogle billeder fra vores rejse og da klokken blev omkring midnat var det tid til at komme i seng, så vi kunne komme af sted mod vores næste stop op langs kysten.
Knus og kram Los Angeles
- comments