Profile
Blog
Photos
Videos
Hey igen!!
Så er det ved at være noget tid siden vi sidst har smidt en status-rapport op herinde! 7 dage i Noosa blev til 9 dage, eftersom vi havde et lille uheld der resulterede i at Christian fik en brækket næse og måtte opereres. Men på trods af denne lille ulykke havde vi 9 kanon fede dage i Noosa, sammen med Tim og Alex. Noosa var en meget lille og afslappet surfby, med en hovedgade, hvor alle de fornemme mennesker kunne gå på café. En ting undrede os dog ved disse café'er, nemlig det faktum at stolene ikke var placeret således at man sad overfor hinanden, men derimod alle ud mod hovedgaden! Nogle mennesker elsker simpelthen bare at blive set på.....Noosa bød os meget godt!!Solskin og surfing (og desværre også en række hospitalbesøg) om dagen og kolde øl om aftenen - kan livet blive meget bedre?? Herudover blev det også til to biografbesøg i Noosa, således fik vi både set Harry Potter og Jackass 3D! På den 9. dag ikke meget for at forlade drengene og Noosa, men blev nødt til det, hvis vi skulle have en chance for at overholde vores løfte om at besøge nogle hollandske drenge, vi mødte på surfcamp, i Bundaberg - eller rettere sagt, Bagera, en lille by udenfor Bundaberg. Så efter en kort afskedsceremoni, satte vi kursen mod Bagera og efter xx timers kørsel holdt vi uden for det hus, hvor drengene havde fået husly hos hollandske Mira og hendes datter Isa. Huset i sig selv, var ikke specielt stort, set i forhold til at det husede 4 mennesker, og nu 2 mere, men dets størrelse hjalp bare yderligere til at skabe en hyggelig stemning!! Ved ankomsten stod Harm (den ene hollænder) klar med en kold øl til mig og en kold cola til Christian - eftersom hans smertestillende piller forhindre ham i at drikke alkohol. Efter et par kolde øl, fortalte Harm og Boey (den anden hollænder), at de desværre skulle afsted på arbejde, så vi skulle være alene hjemme, eftersom Mira var på afslapningsweekend og Isa blev passet hos en veninde. Det var godt nok en underlig oplevelse, at være alene hjemme i et hus, hvis ejer man ikke engang havde mødt og vi havde begge en underlig følelse i kroppen! Men eftersom Mira allerede havde godkendt, at vi opholdte os i huset, måtte det jo være ganske okay! Efter at have produceret en ordentlig omgang lasagne, satte vi os i sofaen for at se Narnia - Prince Caspian. Efter kort tid var Christian faldt i søvn..ganske som vi kender ham... Drengene kom hjem lidt senere og vi fik os en øl, inden vi gik i seng! Næste morgen blev skudt i gang med den helt store morgenbuffet - scrambled eggs, toast, baked beans, hash browns (noget lignende kartoffel pandekage) og pandekager. Denne dag besøgte vi også Bundaberg Rumfabrik - en rimlig fed tur, der blev sluttet af i deres bar med et par drinks hver. Om aftenen kom Mira og Isa hjem og vi holdte derfor barbeque-aften og fik spist os godt mætte inden vi gik til køjs. Tredje dagen blev dagen hvor vi måtte sige farvel til Mira, Isa, Harm og Boey for at sætte kursen mod Airlie Beach og Whitsundays..(og regnvejr fandt vi senere ud af!!). Efter godt 8 timer i bilen ankom vi til Airlie Beach og hvad der skulle vise sig at være den første af 5 regndage her! Vi fik smidt camperen og gik tidligt i seng, da vi næste dag skulle ud og sejle ved Whitsundays! Denne tur vil jeg dog ikke bruge forfærdeligt meget energi på at beskrive da, det ikke var nogen specielt stor oplevelse...nok mest pågrund af den evige regn... Aftenen da vi kom hjem og der blev holdt afterparty var nu meget god og menneskerne ombord var sku også ganske okay ;P Næste dag satte vi kursen mod Cairns og efter atter 8 timer på farten ankom vi til Cairns, fandt os en campingplads og smed os trætte om i sengen. Næste dag var en af de dage vi havde set allermest frem til på hele turen - dykning i Great Barrier Reef!!! Desværre kunne Christian, grundet hans næse ikke trykudligne, hvilket betød at han måtte nøjes med at snorkle i overfladen..ØV! Men på trods af dette havde han en mindst ligeså god oplevelse som jeg have 20m længere nede! Vandet var det klareste jeg nogensinde har set og det var derfor muligt at se adskellige meter ned i vandet - ja faktisk helt ned til bunden!! Dette betød at vi begge så skildpadder, hajer, delphiner og en masse andre fantastiske fisk og koraller!! Christian fik faktisk muligheden for at klø en skildpadde på skjoldet, eftersom denne kom hen til dem, mens de snorklede - ret sjet!! At Christian ikke kunne dykke betød imidlertid også, at han gik glip af nattedykket...en sindsygt fed oplevelse! Havet er totalt mørket og man kan ikke se andet end hvad ens lygte oplyser! Nogle ville måske tro, at der var mindre gang i havet om aftenen, men dette er langt fra tilfældet!!! Om aftenen kommer en masse småorganismer ud fra deres skjul i korallerne for at spise og de fleste rovfisk jager faktisk også om aftenen - og tiltrækkes faktisk af lys! :DDette betød at mens vi svømmede rundt med vores lygter, var der konstant hajer og andre rovfisk der lå og svømmede i mellem os - en rigtig fed oplevelse!! 7 dyk blev det til i alt og hvert dyk bød på nye oplevelse - en kanon fed oplevelse alt i alt!! I skrivende stund sidder vi i vores nyrengjorte campingvogn, som vi skal aflevere i morgen, hvorefter turen går mod Alice Springs og 12 dages Alice Springs-Melbourne Safari med Adventure Tours!! Alt er stadig vel hernede og vi har det godt - endnu en oplevelse rigere!
- Christian og Kristian 7/12/2010
- comments