Hej igen - for sidste gang..snøft!

Så er vi kommet til Melbourne, og grundet mangel på internet og alt andet teknologi ude i outbacken, bliver det først her der kommer en opdatering! 14 dage er der nu gået og turen går hjemad i morgen. 12 dags turen med Adventure Tours skulle vise sig at være klart en af de fedeste oplevelser på hele turen! Vandreture i 50 graders varme opad stejle bakker, vandkampe, bowl og øl med de lokale, locust plage og kanon fede mennesker karakteriserer vel vores tur meget godt. Første dag på turen startede hårdt ud med vandretur ved Kings Canyon i 50 graders varme og overnatning i det fri, i vores swags - en slags australsk sovepose med madras inden i, som man sover i sovepose i :D At overnatte udenfor i swags og betragte en stjernerige himmel var sku en oplevelse i sig selv, og det blev ikke mindre fedt af, at vi om natten blev vækket af en dingo, som snusede rundt omkring vores swags.. Dagen derpå startede tidligt, nærmere betegnet kl. 03:40. Grunden til at stå op på dette vanvittige tidspunkt, var at vi skulle ud og se solopgangen ved Uluru (Ayers Rock) - et fantastisk syn!! Dagen kom til at gå med vandreture omkring Uluru og rundtur, hvor vores guide Doc fortalte om hvilken funktion de forskellige små huler har haft for aboriginals'ne. Igen overnattede vi udenfor i swags, dog kom der ingen dingos denne nat. Dagen herefter var det tid til at sige farvel til folkene, som kun var på 3 dags tur. Denne dag vandrede vi ved Kata Tuja, dog havde temperaturen sænket sig til godt 40 grader :D Herefter var det tid til at tage lidt sydpå og efter 8 timer i bus, ankom vi til Coober Pedy - opalmine byen! Coober Pedy er en lidt specielt by, i og med, at man som sådan ikke har huse, men i stedet bor under jorden. Husene gravede de ud af klippesiderne og skulle man bruge et ekstraværelse eller blot trængte til udvidelse, var det bare at grave eller sprænge sig frem til et større hus. I Coober Pedy skete der dog ikke så meget, så vi brugte dagen på at slappe lidt af og tage på Opal-rundvisning, hvor vi så både gamle miner og en demonstration af, hvordan opal skulle skæres. Om aftenen skulle vi ud og spise på det lokale pizzeria og fortsatte senere på den lokale bar - en fantastisk aften! Herefter gik turen videre til Quorn, en meget lille spøgelsesagtig by. Her havde vi base i to dage, og dagtimerne blev brugt på udflugt til både Flinders Ranges, Wilpena Pound og Warren Gorge. Den ene af aftenerne i Quorn spillede vi bowls med to ældre og lettere alkoholiske lokale. Principperne bag bowls minder meget om petanque - kast to kugler efter en mindre kugle. Bortset fra at denne kugle triller til den ene side og den skal rulles hele vejen, så der er lige lidt mere at tage højde for! At spille med de lokale og efterfølgende snakke over en øl i klubhuset var en helt vildt fed oplevelse! Sidste dag i Quorn, skulle vi tidligt op, for at bestige Dutchman's Stern inden solopgang - og hvilken solopgang vi så, på vejen til toppen!! Herefter var det på tide med en længere køretur til Adelaide, hvor det var på tide at sige farvel til atter en del af gruppen og vores guider Doc og Wayne. Derfor blev det aftalt at vi skulle ud og spise og aftenen og herefter på bar for at få en afskeds øl. Dagen efter havde vi for første gang i hele ugen, en fridag. Fridagen brugte vi på at kigge i butikker og ligge på stranden. Næste dag, påbegyndte vi den sidste del af turen, med en delvis ny gruppe og en ny tourguide Josh Det skulle dog hurtigt vise sig at den nye gruppe var mindst lige så fed som den gamle!!! Turen gik nu mod Grampians National Park, hvor det blev til atter en vandretur, som bød på både bakker og vandfald! Ydermere bød Grampians National Park også på en kæmpe locus-plage. Til dem som ikke ved hvad en locus er, er det en slags kæmpe græshoppe, som kan flyve… Disse locus' har det med at flyve i store flokke, og jeg mener virkelig KÆMPE STORE flokke! Der var milliardvis af dem…når man gik, var det ikke på asfalt, men på locus og når man kørte kom der locus over HELE forruden!! (der skulle gerne ligge billeder på nettet). Samtidig blev dette også stedet, hvor vi så nok den største kænguru på hele turen, hold nu kæft, en kæmpe satan! Godt 2m høj…vel og mærke når han ikke stod helt oprejst….

Efter overnatning i Grampians gik turen mod Great Ocean Road. Great Ocean Road, var nok, hvis ikke den smukkeste vej i verden, så hvert fald en af dem!! Twelve Apostles, London Bridge og Loch Ard Gorge skaber sammen med havet en fantastisk udsigt, som vi nok ville have kunnet nyde endnu mere, hvis ikke det var fordi vi begge to på dette tidspunkt, så småt begyndte at være rimelig trætte af at se på sten. Derfor kom turen nu til skovens smukke natur, nærmere betegnet Otway Fly Tree Top Walk. Her vandrede vi blandt træernes kroner i godt 40-50 meters højde. En rimlig fed oplevelse, men stadig lidt kedelig, da, det, når alt kommer til alt, jo blot var en skov… Derfor endte det også med, at denne gå tur blev gået rimlig hurtigt. Næste stop var Kennett River, hvor vi skulle spotte vilde koalaer og fugle. Koalaer blev der set et par stykker af, og de vilde papegøjer var over alt, ja faktisk hoppede de fra person til person, i håb om at få noget mad.

Sidste stop inden Melbourne blev den kendte surferby Torquay - hjemsted for surfmærket Rip Curl. Efter en hyggelig frokost her, påbegyndte vi turens sidste køretur. Vi nåede Melbourne og det blev tid til at sige farvel, dog aftalte vi, at vi alle skulle i byen i aften. Så senere samme aften mødtes vi på baren ved Base Hostel og havde endnu en fantastisk aften! Dagen efter var der udflugt til Phillip Island for at se tonsvis af dværg pingviner gå i land. En af pigerne, som vi mødte på Adventure Tours turen, Sarah-Jane, kom fra Melbourne af og havde lovet at hun ville tage os med på Phillip Island og at vi kunne overnatte derude i deres sommerhus. Så vi begyndte dagen med at pakke vores grej, og hoppe på toget ud til en lille by udenfor Melbourne, hvor Sarah-Jane samlede os op og kørte os hjem til hende, hvor vi kunne stille vores store tasker og pakke nogle små. Herefter fik vi en rundvisning i Sarahs by og tog os en kort vandretur gennem McArthur Park, hvorefter det blev tid til at køre til Phillip Island. Dog skulle der lige stoppes i bottleshoppen og pizzeriaet, hvor der i sidstnævnte blev købt nutella pizza - en forfærdelig oplevelse, hvis i spørger mig (Kristian), men Christian lød til godt at kunne lide det..mærkeligt :D Vi ankom til pingvinstedet, godt 30-40 minutter før pingvinerne begyndte at gå på land. Stedet var proppet - selv ikke her kunne man slippe for tonsvis af asiatiske turister, som totalt ignorerede forbuddet mod at tage billeder af pingvinerne. Men ikke desto mindre, var oplevelsen fed! Små pingviner som kæmper mod de store bølger for at komme på land. Ingen turde gå over stranden alene, hvilket resulterede i adskillige tilbagetog, der nærmest spredte sig som dominoeffekt. Men det skete dog at enkelte flokke af pingviner slap fri fra havet og vraltede, så hurtigt som deres små ben kunne bære, hen over stranden. Der hændte dog tit, at de i netop forsøget på at krydse stranden så hurtigt som muligt, flere gange fik overbalance og væltede! Det så edermame sjovt ud!!! Herefter blev det tid til, at tage til sommerhuset og få en enkelt godnat øl, inden vi gik til køjs. Den enkelte øl, blev dog til flere og det endte med at vores vært blev rimelig fuld - i modsætning til os andre (dette skal ikke forstås ironisk!) :D Aftenen endte dog rimelig tidligt, eftersom alle var godt trætte efter en lang dag. Dagen efter var det på tide at komme tilbage til Melbourne og mødes med Jesper og Merete, som var fløjet over fra Sydney. Denne dag var samtidig vores sidste dag på rejsen…ufatteligt, at 100 dage kan flyve forbi så hurtigt!! Vi aftalte med resterne af Adventure Tours crewet, at vi skulle ud og have en farveløl, så efter en smule seightseeing, dog afbrudt af regnen, og en virkelig hyggelig tur på restaurant med Jesper og Merete, mødtes vi med Adventure Tours folket en sidste gang, fik en enkelt øl og sagde farvel.

Nu sidder vi så her i Danmark og forsøger at konkludere lidt på vores tur, mens vi tænker tilbage på en tid fyldt med gode minder og herlige mennesker!! Turen har været helt sindssygt fantastisk og jeg kunne ikke forestille mig hvordan den på nogen måde kunne have været bedre!! Måske kunne vejret på Whitsundays have været noget bedre, men på den anden side havde vi nok heller ikke fået det så sjovt med vores stingersuits, som vi gjorde. Som tilfældet var på Whitsundays har vi altid formået at få det bedste ud af situationerne - modgang har sku ikke fået lov at slået os ud! Som i nok har læst har vores tur været fyldt med en masse gode oplevelser og en enkelt knap så gode oplevelser (læs: Christians brækkede næse). Men det havde vel heller ikke været en rigtig backpackertur, uden en tur på skadestuen… :D Turen har samtidig også betydet at vi er blevet en hel del klogere (det vil vi i hvert fald gerne selv tro :D) på en helt række punkter. Samtidig har vi også indset en del sandheder. Sandheden bag udtrykket: "at rejse er at leve" er nu klar, men også sandheden bag udtrykket "home sweet, home". Når man rejser nyder man livet utroligt meget, men samtidig bliver man også klar over hvilke helt fantastiske forhold man har derhjemme!! Og selvom rejsen har budt os en masse udfordringer og beriget os med en masse oplevelser er vi sikre på, at fremtiden herhjemme også vil hoste op med noget lignende, når universitetslivet begynder engang til sommer. Her til sidst vil vi gerne takke de herlige mennesker vi har mødt på vores tur, for at gøre vores tur så fantastisk!! Selvom de nok ikke læser bloggen, da den er på dansk… Samtidig vil jeg (Kristian) gerne benytte lejligheden til at takke Christian for at holde mig ud, når jeg har været utålelig og for være min rejsekammerat på dette eventyr! Det havde bestemt ikke været det samme uden dig!! Glæder mig allerede til vores næste udflugt til Asien eller Sydamerika, haha! ;P

Et sidste Cheers,

-Christian og Kristian, d. 22 dec. 2010