Den 26. skulle vi afsted med nattoget til Sapa. Vi fik hjemmelavet nuddelsuppe med ris, boennespirer, smaa rejer (man spiser dem med skal og hoved her) og oksekoed, og saa meget vi kunne spise for under en dollar paa familiehotellet. En af soennerne ville koere os til togstationen, men der opstod noget rod, idet vi ikke have faaet togbilleterne af moderen, som nu var taget paa hospitalet med hendes yngste soen. Vi tog en taxa, og soennen koerte i forvejen paa scooter og bookede nogle billetter til 21.55. Vi kunne ikke naa det planlagte tog til kl 8. Soennen advarede os imod mafiaen, at nogle folk ville tage vores billetter, og at vi ikke skulle give dem til nogen. Da han var gaaet satte vi os ind i ventesalen. Der gik dog ikke lang tid, foer en af togpersonalet kom hen til os og sagde vi skulle med toget nu. Det synes vi var lidt maerkeligt, da klokken ikke en gang var halv 9 endnu. Uden for stod en fyr og bankede paa ruden og nikkede til damen, saa vi troede den var god nok. Da han ledte os over mod toget, gav vi ham dog ikke billetten som han bad om. vi gik hen til toget, som var helt moerkelagt. En af vagterne sagde, at vi bare skulle vente i ventesalen. Vi blev lidt overrasket over, at en af togpersonalet var involveret i det planlagte tyveri af vores billetter.

Til gengaeld var vi heldige, vi havde en liggekupe! Derfor fik jeg en udemaerket soevn med transport for en gangs skyld.

Vi ankom til Lao Cai ved 6.30, den 27. december. Derfra koerte vi med en meget taetpakket minibus op ad snoede bjergveje, til Sapa, som ligger 1500 meter over havets overflade. Sapa er en by grundlagt af franskmaendene i 1920'erne. Derfor har de en kirke paa torvet. I dag er der ca 36.000 indbyggere, men rundt om byen bor mange bjergstammer, man kan besoege. Turen til Sapa var meget taaget, og det var Sapa ogsaa da vi ankom kl 8 til vores hotel. Saadan er Sapa generelt om morgenen naar det er vinter, og ogsaa tit om dagen. Alle maaltider er inkluderet i vores tur, saa vi fik noget broed og omelet. Fra vores vaerelse har vi en glimrende udsigt over byen og bjergene. Vi havde planlagt at blive en dag i Sapa foer trekket, men de havde misforstaaet, derfor havde de planlagt trekket til i dag. Guiden hentede os ved halv 10 tiden, vi var de eneste paa trekket i dag. Der var ret koldt, saa vi havde tre lag paa. Vi gik ud af Sapa, til Cat Cat village. turen var meget taaget, saa vi saa ikke meget, foer vi kom til landsbyen. Landsbyen koster lige under en dollar at komme ind i, og var ret crouded med tourister. Maaske var det fordi det var loerdag. Guiden forklarede os om deres dagligdag. Stammen hedder Hmong. De laver terrasser i bjergjorden og dyrker ris derpaa. Deres toej er meget farvestraalende, og de farver toejet i store kar med naturlig farvestof. Vi havde set billeder og ting fra stammen, og laest lidt om dem i Vietnam Museum of Ethnology, men vi kunne ikke huske hvilke stammer der var hvilke (der er 54 i hele Vietnam). Der var en rismaler, som var vanddrevet. Den fungerede som en vippe. Vand fra bjerget ramte en skaal i den ene ende, som til sidst blev tung og tippede over. Vandet roeg ud igen, ind i et nyt vandroer. I den anden ende af stangen roeg rismaleren derpaa ned og ramte en skaal umalede ris. Folkene i byen havde mange varer at saelge. Vi gik videre, op ad bjerget til en restaurent, hvor vi fik nudelsuppe med kylling, og Paw og jeg noed udsigten med tiger beer til en dollar for en halv liter. Taagen var ved at lette, og nu kunne man rigtig se den flotte udsigt over risterrasserne. Risen er blevet hoestet, saa tilbage staar dog kun stilke. Vi fortsatte op ad bjerget mod en anden landsby, Sin Chai. Her var de noget mere fattige. De holder vandboefler for kodet og prisens skyld. For en vandboeffel kan man faa en brugt scooter. Folkene her kender dog intet til faerdselssikkerhed. Derfor sker der tit ulykker med risvin og fart involveret. I gaar var der sket 4 ulykker med et doedsfald. Udsigten her var utrolig flot. Til den ene side var bjerge, den anden side rismarker og laengere vaek andre bjerge. Der var rigtig mange boern, alle i meget snavset toej og med naeserne rendende. Da vi kom ind i byen var et par kvinder i faerd med at farve toej i deres kar, mens moerkeblaat vand rendte ned ad rendestenene. Nogle maend var ved at rive et hus ned. Guiden fik at vide, at de skulle bygge et nyt hus, fordi en af maendene i landsbyen havde faaet en anden kone. Da vi senere kom tilbage, var huset helt revet ned. Vi kom til en skole, hvor boern legede i skolegaarden. Det var loerdag, saa der var ingen skolegang. Guiden sagde, at skolegangen her er gratis, men at kun 60 % af boernene gaar i skole. Foraeldrene vil hellere bruge deres arbejdskraft. Dem, der gaar i skole, gaar ikke meget i skole. Ved tavlen var Ho Chi MInhs 5 gyldne regler, som de skal kunne. Han opfattes lidt som en gud her i Vietnam. Vi fik lov at komme ind til en lokal familie. De lavede mad ved at baal i et af rummene. Der var naesten helt moerkt, for de har ikke glas til vinduer, saa lyset kommer fra doeren og ilden. De har sparsomt stroem, stroemmen genereres af aaen. I et andet kammer havde de toerret majs og andet, samt ders machete-lignende knive, som bruges til alle formaal.

Vi gik tilbage af samme vej, og nu var taagen helt vaek. Derfor var udsigten rigig god. vi kunne dog ikke se helt op til Vietnams og Indokinas hoejeste bjergtop, Mount Fansipan med sine 3142 meter. Der var stadig skyer i toppen af bjergene. Da vi kom til Cat Cat village, tog vi nogle meget stejle genveje ved deres marker. Guiden gik hurtigt op, vi halsede med og fik en del syre i benene. Han er vandt til at gaa i bjergene. Vi var tilbage ved hotellet halv 3. Vi tog bad og gik ud i Sapa for at se paa byen. Sapa er en meget idyllisk og hyggeligbjergby. Centrum er en amfiteaterlignende rund cirkel med Vietnams stjerne i midten. Lige ved centrum ligger kirken. Rundt om kirken og laengere oppe loeber loerdagsmarkedet, hvor bjergstammernes folk kommer og saelger ders ting. De har sjove hatte paa, en kurv paa ryggen, samt tunge oereringe i oererne. Ud over det, farverigt toej. De saelger mest tasker, toej og armbaand, som nogle af dem paastaar er soelv, men som guiden siger er jern og nikkel. Der er ikke meget andet for dem at lave nu hr, hvor risen er hoestet. Folk er MEGET ivrige her for at saelge deres ting, naermest de mest ivrige saelgere indtil videre. Derfor kan man prutte prisen langt ned, idet de naermest er desperate for at saelge. Prisen kommer gerne til halv pris eller et godt stykke under. Tit holder kvinderne fast i en og vil give en en god pris, mens man forklarer dem, at man bare ville hoere prisen og kigge lidt. Paw og jeg koebte nogle knive og andet. Vi fortsatte rundt i byen. Nu var det taaget igen. Byen er meget lille, saa vi kom til udkanten, hvor et par aggressive hunde fik os til at vende om. Vi havde lidt problemer med at finde hotellet, da vi intet kort havde og det var taaget, men til sidst fandt vi det. vi har lige spist aftensmad, som er inkluderet i trekket. Det var laekkert, og der var nok af det.

Den 28. december startede vores trek kl halv 10 som dagen foer. Om natten havde det vaeret saa koldt, at jeg sov i to par stroemper, bukser, t shirt og troeje, samt en tyk dyne. Vi blev koert i minibus med vores gruppe paa i alt 7 medlemmer og en anden gruppe paa 3. Der var to andre danskere i vores gruppe, Lars og Anders. Vi koerte i ca. tre kvarter ud til en landsby, hvorfra vores trek startede. Vi skulle gaa 12 km den dag. Der var stadig lidt overskyet og taaget, men udsigten var fabelagtig. Som dagen foer var der endeloese risterasser. Foerst gik trekket gennem skoven og risterasserne. Det var meget mudret og glat, flere, Paw blandt andre, gled og fik deres bukser og sko mudret til. Jeg kom heldigvis helskindet over, men de andre lavedeen kaede for ikke at falde i. Fra begyndelsen af fulgte en flok damer fra en af stammerne efter os og var meget flinke, og lavede nogle straaheste til os. Guiden sagde, at de ville have os til at koebe noget af dem senere. Vi gik opad gennem bambusskove, og udsigten blev bedre og bedre. Til sidst kom vi til et vandfald, hvor vi holdt pause. Nu ville kvinderne saelge deres ting, og man foelte sig naermest noedt til at koebe noget af dem. Senere spiste vi frokost ved en landsby, der var god udsigt.

Herefter var der 5 km til vores destinationsby, Ban Ho. Paa vejen var der sorte grise med soede unger over alt, og vandboefler kom nogle gange forbi paa vejen. En lille dreng svingede med en dolk paa naesten en halv meter. Da vi kom til landsbyen, blev jeg lidt overrasket over at se skiltet "Welcome to Ban Ho tourism based community." Altsaa var det en slags temapark, hvor der kommer mange turister. I landsbyen lever Tay folket og Hmong folket, Tay folket nedstammer fra Thailand. Stammerne lever i fred med hinanden, og aegteskaber mellem stammerne forekommer. Kvinden skal saa overtage mandes stammes skik og toejstil. Vi fik nogle tiger beer uden for hytten, og noed udsigten, der er virkelig god. Foran os var floden og risterrasserne, og der var bjerge til begge sider. Vi skulle sove i en stor bambushytte, som var lige saa utaet som alle andre bambushytter. Jeg frygtede, at det ville blive koldt, da jeg huskede tilbage paa Chiang Mai og vores nat i Sapa. I landsbyen har de rigtige toiletter med vand, samt stroem saa de kan se tv og andet. Der gik dog ikke lang tid foer de foerste saelgere kom forbi og forstyrrede og ville saelge tasker, pandebaand og andre broderede ting. Paw og jeg var ikke blevet ordentligt informeret om trekket, saa vi vidste ikke at der var en varm kilde i naerheden. Derfor havde vi ikke badebukser med. Lars og Anders gik ned for at bade, mens Paw, jeg og to andre, Kara og Johny gik ud for at udforske landsbyen foer det blev moerkt. Folkene her var vandt til turister, og mange ville have penge for at vi tog billeder af dem. Der var to boern paa vel 3 aar, som ogsaa ville have penge. Da vi kom hjem var guiden og nogle andre i gang med at lave pommefritter paa en pande. vi hjalp dem med at rulle foraarsruller, som de saa stegte. Ud over det var der kylling, oksekoed og wokstegte groentsager.

Efter maden var der hjemmebraendt risvin, som vi supplerede med tiger beer til vores oelspil. En af kvinderne fra landsbyen var ogsaa med, og det var ret underholdende. Det var faktisk ikke koldt om aftenen, det er fordi vi laa i en dal. Mine vandtaette stoevler, som jeg havde koebt i Hanoi for over 200 kr., var allerede gaaet i stykker, men Paw havde heldigvis gaffatape saa jeg klarede mig. Vi gik i seng ved 12 tiden, og jeg froes overhovedet ikke.

Naeste dag var der stakkevis af pandekager med bl.a. banan og aeble, vi foelte os ret forkaelet. Efter morgenmaden gik vi igennem landsbyen. I dag var vejret straalende, saa vi havde bare t shirts paa. Vi kom bl.a. til en skole, hvor de smaa boern var ved at faa mad. Mange af dem ville gerne fotograferes, de var ret soede. Derefter gik turen videre gennem bjergene. Udsigten var ubeskrivelig flot pga. solskinnet. Vi kunne faa det hele med. Vi kom til et lille vandfald, og floden var dyb saa man kunne svoemme. Dog havde ingen af os taget badetoej med, saa vi sad bare paa en sten og noed udsigten og vejret. Efter lidt tid var fristelsen til at hoppe i dog for stor, da Johny svoemmede rundt derude og sagde det var godt. Saa jeg gik i med mine underbukser. Vandet var meget koldt, men det var godt. Efter jeg havde vaeret i vandet, vred jeg mine underbukser omme bagved saa godt jeg kunne, og naaede kun at lufttoerre i 10 minutter, foer vi skulle videre. Saa de var stadig ret vaade, og jeg havde ikke andre med paa turen. Vi kom tilbage til hytten, og derfra skulle vi tilbage til en af byerne, hvor vi fik frokost. Guiden gik hurtigt, saa det kunne godt maerkes i benene. Der blev da tid til et par billeder. Vi fik frokost ved en kro, og derpaa samlede en bil os op. Vi svedte saa meget, at det med vaade underbukser ikke gjorde noget. Vi var ved hotellet ved 15 tiden. Paw lagde sig til at sove, jeg fik et bad og gik ud i byen for at faa repareret mine sko. Dette kan goeres for 15-20 kr, men jeg haaber det holder. Vi skal moede en fra trekket, Franky, i Hong Kong naar vi kommer saa langt.

den 30. december om morgenen havde Paw feber. Han havde vaeret syg siden efter trekket dagen foer, og havde ogsaa kastet op paa turen op ad bjerget. Jeg er lidt bekymret for ham, og har sagt til ham, at vi skal teste ham for malaria, hvis det ikke er bedre naeste dag. Ikke fordi han har det voldsomt slemt, men han har syg en del gange, og jeg ved ikke hvordan malaria opfoerer sig.

Jeg koebte morgenmad til os fra bageren. Derefter lejede jeg en scooter fra hotellet til ca 30 kr for en dag, og blev udstyret med en hjelm. Man skal have en licens til det her, som jeg ikke har. Dog siger mange, at politiet ikke tjekker. Hvis de endelig goer, er de til at koebe. Jeg koerte ud af Sapa for at udforske nogle landsbyer. Deter sjovt at koere paa scooter her, idet de kan koere mindst 80 km i timen. I praksis var det dog umuligt de fleste steder, da vejene snor sig om bjergene. Jeg kom til en by ca 5 km vaek, og ifoelge min plan skulle jeg dreje. Jeg koerte op ad vejen et stykke, men her begyndte det daarlige vejr med smaadryp. Jeg vendte derfor om og tog en anden rute med en grusvej, laengere nede af bjerget og pludselig stoppede det daarlige vejr. Vejret er ret afhaengigt af hoejden, og man siger, at Sapa kan have alle 4 aarstider paa een dag. Jeg kom til en skole, hvor jeg gik ind. Jeg spurgte laereren hvor jeg var, men hun kunne daarligt engelsk. I stedet kom jeg ind i hendes klasse, og gav eleverne noget af mit toerrede abrikos. de var ret soede. Jeg koerte videre, jeg kunne jo altid vende om hvis jeg ikke vidste hvor jeg var. Stedet her var meget anderledes end det sted vi havde trekket. Det sted vi havde trekket, var de vandt til turister, her kom der tydeligvis ikke mange. Jeg moedte mange boern paa vejen, som jeg gav noget slik. Bagefter fotograferede jeg dem, og de grinede meget over billederne. Over alt var der grise med sorte haar, med deres unger. Vandboefler skal man heller ikke lede laenge efter. Jeg fortsatte og kom ud til hovedvejen igen. Det var nu min plan at tage op ad bjerget til landsbyen jeg havde planlagt at se. Jeg koerte op, men det blev mere og mere taaget. Jeg var ret utryg ved at bilerne bare dukkede op pludselig, og vendte derfor om igen. Jeg tog i stedet videre ad hovedvejen til en anden landsby, og fik nogle flere billeder af boern der lejede i skolegaarden. Alle boern spiller tilsyneladende det samme spil - et spil med glaskugler de kaster. De fleste af dem er ret nysgerrige her, naar man kommer forbi, og kommer hen til en. Jeg vendte om og tog ud til endnu en landsby. Vejen her var meget stenet, smal og stejl, men bremserne var perfekte, saa det var ikke noget problem. Jeg var dog lidt betaenkelig over at koere over en lille bambusbro, men den holdt. Stedet her laa lavere end de andre steder, saa her var der perfekt udsigt over meget flotte risterasser, bjerge og floden. Folk bor meget primitivt her, i hvert fald hvis man skal doemme ud fra deres huse. Jeg endte ved et par huse, og besluttede at vende om. Jeg kom tilbage til Sapa ved halv 3 tiden, og fik noget frokost. Det var smaa fisk dyppet i friture, stadig med hoved og indvolde i. Jeg koerte lidt videre rundt om soen, men lige pludselig skete der et uheld. Et par modsatkoerende scootere snittede vist hinanden, og den ene faldt af og kurede over asfalten med hovedet. Han havde ikke hjelm paa. Han laa fuldstasendig stille, saa jeg ved ikke om han var doed eller bevidstloes. Han blev hurtigt sat paa en scooter i spaend mellem foereren og en tredje og koert vaek. Jeg var lidt rystet over dette.
Jeg koerte videre til turistkontoret og fik lidt information. Paw og jeg er her ogsaa i morgen, indtil aftenen hvor vi tager toget. Derefter koebte jeg et par vandtaette sko til ca. 75 kr. Jeg vidste de var vandtaette, da Lars og Anders havde haft samme model sko paa til trekking turen.
Om aftenen spurgte jeg hotelpersonalet, om de vidste hvor man kunne faa serveret hundekoed. Det havde jeg hoert man kunne faa her i Sapa. En af medarbejderne koerte mig ud af Sapa, han kendte en restaurent. Det var ret taaget, saa jeg var ikke helt tryg ved at sidde bagpaa scooteren. Til sidst endte vi ved en lille restaurent, som lignede garage-restaurant-opholdsstue i et, og de brugte ild som varmekilde. Ved bordet holdt en scooter. Det der dog foerst sprang i oejnene var en hundekaebe der laa pa spaekbraettet. Familien kunne ikke et hak engelsk, men virkede venlige. Jeg fik baade hunderibben, hundelever og hundepoelse. Der var lidt salat ved, men det saa ikke rent ud, saa det spiste jeg ikke. Der var heller ikke ris ved, og de forstod ikke da jeg bad om com (ris). I Vietnam har de 6 forskellige udtaler af hvert bogstav, saa udtalte det nok ikke ordentligt. Det smagte fint, lidt af kalv, men ikke lige saa godt. Jeg gik hjem, det var stadig taaget. Sapa var flot om aftenen, der var lys paa kirken og et juletrae, og lidt farverig lys i gaderne. Jeg moedte nogle israelere paa hotellet, og vi gik ud og drak nogle oel. Sapa har ikke meget natteliv, men nogle hyggelige barer. Bagefter saa vi South Park paa deres vaerelse.

I dag, den 31. december, er det taaget og regnfuldt. Man kan ikke rigtig foretage sig noget, det er for farligt at koere paa scooter og man kan ikke se noget i bjergene. Paw er blevet rask, saa det er godt. Jeg har skrevet postkort, og nu sidder vi paa en netcafe, og har spillet computer. Kl 17 i dag tager vi bussen til Lao Cai, og derfra tager vi nattoget kl 21 til Hanoi. De fejrer ikke rigtig nytaar i Vietnam paa den 31. december, da de har deres eget nytaar, saa vi mener ikek at gaa glip af saa meget.