Nytaars aften i Danmark (ved halv 6-6 tiden her den 1. januar) ankom vi fra Lao Cai station til Hanoi. Som saedvanlig havde jeg ikke sovet godt. Vi moedte vores "homeboys" fra familiehotellet, som tog os paa scooter til stamhotellet. Ifoelge vores plan var det meningen, at vi skulle vaere taget til Ninh Binh. Vi udsatte dog planen, da Paw havde faaet det daarligt igen. Han ville sove, derfor forhoerte jeg mig om det var muligt at bestille en dagstur til Perfume Pagoda (parfumetemplet), som er et tempel i en grotte i et meget flot landskab. Det kunne jeg godt, saa jeg naaede hverken at boerste taender eller gaa i bad, saa skulle jeg afsted. Vi var ca. 15 paa turen, og den tog 2.5 time at komme derud (der er 60 km, men det tager halvdelen af tiden at komme ud af Hanoi). Foerst ankom vi til floden, hvorfra vi skulle roes i en robaad i den times tid, det tog at komme til bjerget. Vi var 5 pr. baad. Jeg Et australsk par fortalte at roerne her tjener 15000 dong om dagen (ca en dollar). Ud over det skal de betale 1 mio dong for baaden, og den skal repareres hver 3. aar. Dog er det en aere at faa lov at ro baadene, og kun personer som nedstammer fra martyrerne i templet kan faa lov at ro. Der traekkes lod hvert aar. Det var desvaerre lidt taaget den dag, saa vi fik ikke den fulde glaede af landskabet. Paa hver side af floden rejste sig limstensklipper. Maaden man fisker paa her er enten med fiskefaelder, men der fiskes ogsaa med el. Ved bredden laa overdaadige grave.

Efter en time ankom vi til bjerget, hvor templet ligger paa. Der er mange templer, men vi skulle se 2 af dem. Det mest hellige tempel laa paa toppen af bjerget i en grotte. Guiden sagde der var 4 km op, saa nogle tog en lift. Vi andre gik op. Udsigten var god, men ikke paa samme maade som Sapa. Paa vejen op skulle man hele tiden holde oeje med forangaaende arbejdere med 10 meter lange bambusroer paa skulderen, den kunne nemt smadre nogle taender hvis man ikke saa sig for. Vi kom op efter ca 3 kvarter saa jeg tror ikke der var 4 km. Grotten var en ret stor drypstenshule, men templet laa for enden og var lille. templet var fra sidst i 1400 tallet. I midten var buddha, og mange sad og bad. Der er mange sagn og myter forbundet med grotten, blandt andet stod nogle vietnamesere og fangede vandet, som dryppede ned paa en hellig sten. Ifolege myten skulle det bringe held at gnide det i hovedet. Der var ogsaa to klipper kaldet guldstenen og soelvstenen. Det skulle bringe held at roere dem. Guldstenen var helt glat af alle de fingre der havde roert. Mn kunne koebe falske pengesedler og braende dem, dette skulle give penge til afdoede personer. Dette forklarer nok de falske 100 dollar sedler Paw og jeg foer havde set mange af. Vi gik ned igen til hvor vi startede, og var godt sultne. Heldigvis fik vi en stor vietnamesisk frokost, det var lige hvad der manglede. Efter frokosten gik vi 200 meter op til et andet tempel, fra samme periode. Det lignede meget de andre templer i Vietnam, dog med en bedre udsigt. Dragen var igen flittigt brugt, det symboliserer magt. Her havde de dog nogle sagnfigurer, en tiger mikset med en drage. Vi blev roet tilbage samme vej, og jeg var hjemme ved 7 tiden. Paw havde det ok, saa vi gik ud og fik noget mad. JEg var traet, og gik tidligt i seng.

Naeste dag tog jeg paa endnu en dagsudflugt. Paw hadve ikke ment han var frisk nok til at tage til Ninh Binh. Da symptomerne trods alt ikke er vaerre, tror jeg bare det skal hviles vaek. I dag skulle jeg til Hoa Lu og Tam Coc, ca 100 km fra Hanoi, men taet paa Ninh Binh. Omraaderne er omgivet af flotte klipper. I dag var det noget bedre vejr, saa her kunne man bedre klipperne. Hoa Lu er en gammel hovedstad fra det 10. aarhundrede. Byen lod sig let forsvare, da den er omgivet af bjerge. I den 10. aarhundrede rev Vietnam sig fri af Kinas 1000 aar lange besaettelse. Over indgangsporten staar saaledes hugget med tegn "Vietnam er altid paa vagt over for Kina". Hovedstaden blev dog flyttet til Hanoi i 1009, da der her var bedre mulighed for vaekst. Der var to templer, det foerste tilhoerte den foerste konge, som grundlagde byen. Her var drager paa taget. Jeg behoever ikke at sige, at jeg nu var blevet tempeltraet. Dog var det flot, og man kunne se bjergene i baggrunden. Kongens baerestol var belagt med guld og aedelstene. Det andet tempel tilhoerte vist en anden konge, men her brugte man ikke dragen som symbol, idet den foerste konge var mere magtfuld. Herfra skulle vi til Tam Coc. Det er limstensklipper, som rejser sig paa hver side af floden, der bugter sig igennem. Vejen derud var rigtig flot, men groenne klipper paa hver side. Vi spiste da vi kom derud. Derefter blev vi roet 2 og 2 paa floden. Da det var godt vejr i dag, kunne man bedre se klipperne, og jeg fik meget mere ud af det i dag end den foregaaende dag. Vi kom bl.a. igennem 3 grotter, hvor mam nogle gange skulle dukke hovedet, og jeg var ved at blive ramt af en staglakit. Der kom saelgere forbi og ville saelge drikeklse til overpris. De tilboed at man kunne give ens haardtarbejdende roere en drink. Lonely Planet siger dog, at disse ofte saelger dem direkte tilbage til saelgerne for halv pris. Jeg saa ogsaa et par farvestraalende isfugle. Efter den 3. grotte vendte vi om og sejlede tilbage. Paa hjemturen i bussen var vi mindre heldige, idet buschauffoeren havde koert for staerkt. Der er aabenbart en del bureaukrati i at give en boede her i Vietnam, i hvert fald tog det en times tid, hvor politimaendene bl.a. ville hoere hvor mange fremmede vi var i bussen, og jaevnligt kiggede ind. Det endte med, at guiden og buschauffoeren fik taget alle deres papirer til naermere inspektion, og vi fik naadigt lov at koere igen. Jeg bad om at blive sat af ved Hoan Kiem Lake, soeen i det gamle kvarter. Den var flot oplyst, og jeg fik nogle gode billeder. Paw og jeg tog ud og spiste paa en indisk restaurent senere. Jeg er blevet ret vild med indisk mad, som dog er forholdsvist dyr mange steder.

I dag, den 3. januar var Paw nogenlunde frisk.Vi havde ingen planer, derfor gik tiden med at spille computer paa netcafeer. Jeg fik lavet to nye bomulds/silkeskjorter til at gaa i byen med, som jeg skulle hente naeste dag. De var naesten lige saa billige som i Hoi An. Derefter gik vi ned til soeen, hvor de laver det laekreste is og pandekager. Paw gik hjem derefter, jeg gik et par blokke vaek og fik en full body massage paa halvanden time, med fodmassage og hovedmassage inkluderet, til under 50 kr. Om aftenen, efter vi havde spist, gik Paw hjem. Jeg ville videre i byen. Jeg stoedte paa en flink scooter koerer, en mand paa min alder, som talte godt engelsk. Han tilboed at tage mig hen til et godt diskotek uden for det gamle kvarter. Det var her der var gang i den sagde han. Han snakkede om at det var et dyrt sted, men at man for et overkommeligt beloeb (ca 150 kr) kunne betale baade indgang og saa drikke saa meget man ville den aften, det loed godt. Da vi kom ind, skulle man ikke betale indgang, det var jeg lidt overrasket over, men lagde ikke mere i det. Han sagde han ville blive der og drikke med mig da det var loerdag, saa han bestilte to oel til os. Nu ville han have pengene saa han kunne bestille de to drikkekort. Jeg gav ham dem ikke, da jeg selv ville bestille det. Derefter ringede hans kaereste tilsyneladende, og han gik ud. Efter en halv time var han stadig ikke tilbage, da jeg gik ud for at lede efter ham, spaerrede vagterne og halvdelen af barpersonalet vejen for mig. Jeg skulle betale for oellerne, det havde han aabenbart ikke. Han var taget vaek paa scooteren. Oellerne kostede omkring 20-23 kr stykket, hvilket er virkelig dyrt for Vietnam (normalt er det vel 6-7 kr.paa barer). Det var tydeligt for mig, at han bare ville have mine penge. Da det ikke lod sig goere, toerrede han bare oellerne af paa mig. Jeg betalte oellerne og gik ud igen. Stedet var ikke saerlig fyldt med mennesker endnu,og jeg vile hellere faa oel et par andre steder. Omraadet var meget lokalt, dvs. jeg var den eneste rundoeje. Der var dog en del trafik. Jeg fik nogle oel paa nogle cafeer,det var sjovt at se de lokale spille kinesisk skak, som jeg ikke forstod reglerne paa. Noget tid efter besluttede jeg mig for at gaa tilbage til diskoteket. Der var stadig ikke mange menensker,men mest gamle maend, som dansede med barpersonalet, flotte unge vietnamesiske piger. Ud over det var der ladyboys som danede op ad stolper. Da klokken var 12, taendtes lyset, og diskoteket lukkede. Jeg var lidt skuffet, da jeg havde forventet et godt sted. Jeg bestilte en taxa tilbage til det gamle kvarter. Det var en med taxameter,men jeg kunne hurtigt se,at taxameteret loeb alt for hurtigt. Derfor lavede jeg en fixed pris med ham. Jeg er ved at vaere ret traet af taxachauffoerer, som generelt proever at snye en (75 % af gangene, det er slemt i Vietnam). Hvis man bestiller en med taxameter, er der mange maader at snyde en paa, som vi har vaeret udsat for: 1) De tidobler ligepludselig prisen og haevder det er turisttillaeg, 2) de koerer store omveje og bruger en masse af ens tid og penge, 3) taxameteret loeber for hurtigt. Ud over det en masse smaa fiduser, som ham scooterkoereren... Saa vi koeber kun med fixed pris nu. Efter at vaere blevet sat af, gik jeg paa Dragon Fly baren, her var der mere gang i den, og kom hjem ved 2 tiden.

Naeste dag stod vi op ved 9 tiden og tog en "taxa" til Ho Chi MInh's mausoleum. Taxaen er egentlig bare en af familiemedlemmerne til den familie der ejer hotellet, der nok koerer sort. I det mindste kunne vi regne med ham. Ho Chi Minhs mausoleum kompleks er et kaempe omraade, der ud over mausoleumet indeholder en park med bl.a. det gamle Praesidentpalads, Ho Chi Minh's hus paa paele, hans biler samt Ho Chi Minh museet. Ho Chi Minh (ogsaa kaldet onkel Ho) er virkelig aeret og respekteret her som den store nationale samlingshelt fra Vietnamkrigen, og var i en aarraekke det samlede Vietnams praesident. Han er karakteristisk med sit lange skaeg, og hans smilende ansigt er paa alle pengeselderne. Det var ham der endegyldigt bragte kommunismen til Vietnam, og Vietnam kaldes stadig kommunistisk, selvom systemet ikke har noget som helst med kommunisme at goere. Da vi skulle ind, skulle vi af flere omgange aflevere tasker, kamera og mobiltelefon. Vi blev saa ledt videre til Ho's mausoleum, og man maate kun gaa een vej. Over alt var der vagter, som skulle soerge for at man gik den rette vej, og holde uvedkommende ude. Det virkede lidt gammeldags, som om nytaenkning ikke rigtig var naaet til netop dette sted. Ved mausoleet var der stor koncentration af vagter, og det var forbudt at baere kasket eller korte bukser, og man maatte ikke have haenderne i lommen. Da vi kom ind i mausoleet, laa Ho Chi Minh i en glasboks. Liget var balsameret, og der var vist frysegrader i glasboksen. Han lignede mest en voksdukke. I det lille rum alene var der i alt 8 vagter. Jeg tror han har flere livvagter end de fleste levende praesidenter. Da vi kom ud igen, kunne vi faa vores kameraer og telefoner tilbage. Museet lukkede kl 11.30, saa derfra havde vi kun 45 minutter til at se resten af komplekset grundet alt bureaukratiet med at komme til at se Ho Chi Minh. Dog kunne man hurtigt se hans hus paa paele og andre ting. De forklarende tekster ved de forskellige ting viste tydeligt vietnamesernes hengivenhed for ham. Ho Chi Minh museet var en stor bygning, og ret omfattende. Vi naaede derfor ikke at se meget, men der var en del kunst, som skulle vise amerikanerns oedelaeggelse og vietnamesernes tapperhed. Ud over det var der mange billeder af vigtige oejeblikke.

Parken, som det hele laa i var flot med palmetraer og planter. Da jeg havde faaet min taske igen gik vi videre til litteraturtemplet. Det var et tempel bygget til kunfucianisme. Kunfucius var en kinesisk filosof fra det 6 aarhundrede, og hans laere er udbredt i Kina og Vietnam i dag, som en slags religion eller levevej. I tempelkomplekset er der 72 skilpadder alle med en tavle paa ryggen med en tekst om kunfucianismen. Dem brugte man i gamle dage til eksaminationer, eleverne skulle kunne nogle af teksterne. Det siges at bringe held hvis man gnider alle 72 skildpadder, og der var en del der ihaerdigt forsoegte. Ca. i midten af komplekset var et tempel med en statue af Kunfucius, laengere tilbage var tre statuer af konger eller laeremestre inden for kunfucianismen, og folk bad til alle disse statuer eller placerede roegelsespinde, som man goer med statuer af Buddha.

Derefter gik vi videre til Hoa Lu faengselsmuseum. Faenglset var opfoert i 1896 af franskaemndene til at indespaerre revolutionaere vietnamesere, som forsoegte at faa franskmaendene smidt paa porten. Franskmaendene henrettede en del af dem med bl.a. gilloutinen, som sidste gang blev brugt i 1950. Fangslet var bygget midt i en landsby, hvor alle landsbyboerne var blevet fordrevet, og var et af de staerkeste faengsler i hele Indokina. Fangerne sad ofte laenket side om side i lange raekker, og maden var gammel, saa mange af dem doede af den daarlige mad. Der var mindesmonumenter, der viste fangernes lidelser, ligesom der var gylnde tavler med alle de indespaerrede eller henrettedes navne (mener der var 8-900 navne i alt). Faengslet var siden hen brugt til at indespaerre nedskudte amerikanske piloter under Vietnamkrigen, bl.a. John Mccain, som senere besoegte faengslet. Der var mange billeder og forklarende tekster om hvor godt de amerikanske piloter havde det under faengselsopholdet, f.eks. spillede de billard eller lavede julekalkuner til juleaften. Soldaterne kaldte det ironisk for "The Haoni Hilton". Dog fortalte teskterne intet om torturen som soldaterne blev udsat for, John Mccain og de andre var jo udsat for grov tortur ifoelge McCain. Vietnameserne har det med at glorificere deres helte og patrioter, men glemme det som de selv udsatte fjenden for.

Vi blev hentet af taxaen igen og koerte tilbage til vores hotel, hvor vi fik frokost ved 3 tiden. vi forsoegte at finde en Western Union bank, vores foraeldre havde sendt penge (vores kreditkort er stadig ikke dukket op, saa vi er noedt til at faa penge paa denne maade). Desvaeere var bankerne lukket om soendagen. Senere hentede jeg mine skjorter jeg fik skraeddersyet, og vi koerte til det hotel, hvor vi skulle moedes med vore intrepidgruppe til turen i Kina.

Vi moedtes kl. 6., den 4. december. Vi er 10 i gruppen, men den bestaar ikke udelukkende af unge folk, som vores sidste gruppe. Vi er 4 unge, resten er vel fra 50 aar og op. Efter moedet spiste vi paa en velgoerenhedsrestaurent, som lavede god mad. Naeste morgen skulle vi afsted mod Halong Bay, som foerste del af vores tur Hanoi til Hong Kong.