Den 22. december skulle vi afsted mod Hue. Bussen skulle hente os kl 7.30, men kom foerst 8.10. Det kaldes asiatertid, og der kan dsb godt gaa hjem og laegge sig. Vi ankom til Hue ved 1 tiden. Vi fik et billigt, men godt hotel ret centralt. Vores vaerelse laa paa 5. sal, og vi havde god udsigt, men maange trapper. Vi startede med at booke togbilletter til naeste dag, hvor vi skulle med nattog til Hanoi. Derefter lejede vi cykler og cyklede ud og fik noget mad. Derefter gik turen til Hues citadel, som blev bygget i perioden 1804-33 under Nguyen dynastiet, og med hjaelp fra bl.a. franskmaendene. Her holdt kejseren til, indtil Nguyendynastiets fald i 1945 (deromkring vist nok). trafikken i Hue er vild, og det er nogle gange ret skraemmende at cykle over gaden i et af de store kryds, hvor trafikken er naermest autonom, og lille viger for stor. Det er almindeligt at stoede paa trafikanter i modsatkoerende retning i ens koerebane, saa man skal holde alle sanser aabne hele tiden. Vi skulle over en flot bro foerst, den gik over den store flod, som citadellet ligger ved lidt laengere vaek. Citadellet er et imponerende bygningsvaerk, og der er adskillige mure udenom, og flere kanaler for at holde fjenden ude. Desvaerre blev det voldsomt skadet efter krigene mod franskmaendene i 1947 og amerikanerne i 1968 og mange af bygningerne mangler helt. Ude foran er der en gigantisk bygning, hvor der vel har staaet kanoner og paa toppen vejer vietnams kommunistlignende flag. Vi blevogsaa overrasket over at se falske 100 dlooar sedler spredt ud over graesset. Ved indgangen moedte vi intrepidgruppen, som havde guidet tur. vi stoeder jaevnligt paa dem rundt omkring. Paw og jeg gik rundt paa egen haand. I indgangshallen var der soejler bemalet med drager, en guldtrone, og billeder med kinesiske tegn under, som var digte. Generelt lignede stilen den, jeg saa i Hoi An, dragen er et gennemgaaende traek. Efter indgangshallen traadte vi ind i den forbudte lilla by, hvor det kun var forbeholdt kejseren i sin tid. Det var omkranset af flotte haver med gamle traeer, og for enden af komplekset var der et rekretivt omraade, meget idyllisk med kanaler og traeer. Komplekset var utroligt stort, og murene adskillige og hoeje. Til sidst havde vi dog set det meste, og besluttede os for at koere ud til det lokale marked for at se paa nogle ting. Ved et shoppingcenter morede vi os over at se asiatiske julemaend gaa rundt. Der var ogsaa et lysende juletrae, kun lavet af Heinekenflasker, som folk stod rundt om. Da klokken naermede sig 7, cyklede vi over til intrepidgruppens hotel, og gik ud og spiste paa en indisk restaurent. Det var ogsaa her vi fandt ud af, at dagen var den 22. december, og ikke den 23., som vi havde troet. Vi havde planlagt at holde jul med dem i toget, da vi kun troede vi havde to dage i Hue. Dog var det ikke saa slemt, vi kunne i stedet faa muligheden for at holde jul i Hanoi. I stedet moedes vi med dem igen den 25. og fester. Om natten var det saa koldt at jeg vaagnede flere gange. De havde kun et tyndt lagen, og jeg maate ligge med alt mit toej paa. Det bliver gradvist koldere og kolder, jo laengere vi bevaeger os op.

Den 23. december lejede vi igen cykler. Foerst tog vi ud til Notre Dame Cathedral, som vi kunne skimte fra vores hotel. Det er en enorm katedral, men den ligner overhovedet ikke sit forbillede fra Paris. Dog vil jeg tro den er hoejere. Inden i kirken var de i gang med at forberede et krybbespil, og ude foran havde de haengt en krybbe op, som de var ved at fore med halm. Derefter cyklede vi ud til det haeldende tempel (kan ikke huske det vietnamesiske navn). Det laa ca 7 km fra vores hotel, og et godt stykke fra citadellet. Cykelturen derud var dog ikke slem, idet vi havde udsigt over den flotte perfume river og nogle rismarker og boender. Templet er en af de kendteste bygninger i hele Vietnam, og herfra koerte en af Vietnams store personligheder ind til Hue by og braendte sig selv ihjel i 1963, i protest mod vietnamkrigen (eller amerikanerkrigen, som den hedder her). Selve den skaeve pagoda var flot, men ikke stor. Bag ved den laa et tempel og en have. For enden var en stupa med 7 tage, buddhisternes symbol paa Nirvana (det oeverste tag er Nirvana, de 6 andre er trin dertil). Munkene her var mest boern, og de var klaedt i moerke- eller lyseblaa silkedragter, og var korthaarede med langt haar bagtil. Bagved var der grave for store personer, det kunne vi se paa dem, da de var overdaadige. Efter dette cyklede vi laengere ud af vejen, ud af Hue, og til en landsby, hvor folk ikke var saa vandt til hvide rundoejer. De var smilende og vinkede og sagde Hello. Efter lidt tid vendte vi om igen, og koerte ned til markedet. Her saa vi til vores overraskelse, at de solgte falske 100 dollar sedler. Jeg fik en nuddelsuppe, det er de utroligt gode til i Vietnam. Dog ville hun putte raat koed i, som de aabenbart goer her. Det takkede jeg nej til. Jeg koebte en troeje og halstoerklaede, og senere et par bukser. Tilbage paa hotellet fik Paw mad, og vi tog en taxa til togstationen, hvor vi skulle med toget kl 4. Vi havde bestilt siddepladser, da dette var langt billigere end sovepladser, og vi alligevel troede vi skulle feste i toget. Dette gjorde at vi ikke sov saa godt. Paa vejen blev det forbandet koldt, saa jeg sad med jakken paa og et taeppe og kunne akkurat holde varmen.