Profile
Blog
Photos
Videos
Tiden flyver og nu har vi været her i snart en uge.
Den første uges mange overraskelser og uvante ting er nu oplevet og klaret.
Trods de første dages snak om kryb så har vi endnu ikke oplevet nogle rigtig slemme og uhyggelige. Vi sover i fællesskab med masser af myrer og firben, men mus, rotter og andre klamme dyr har vi endnu ikke sag goddag/godnat til.. Heldigvis.
I vores køkken har vi til gengæld flere gange sagt hej til to store grønne fætre.. kæmpe firben, som vi kalder øgler. Fy for pokker. Så længe de bliver på væggen, så klarer vi den. Sonja prøver at blive venner med alle vores firben, ved at tale med dem.. men jeg har en fornemmelse at de ikke helt forstår dansk, de løber i hvert fald væk hver gang hun nærmer sig ☺
Ugen i børnehaven er gået rigtig godt. De første dage gik rigtig meget ud på at finde ud af hvordan arbejdsgangen er. Selvom de to første dage volte os lidt kommunikations problemer, så er det faktisk lykkedes rigtig godt med en blanding af thai, engelsk og dansk at finde frem til nogle gode samtaler. Vi kan da i hvert fald lave jokes nu, og det gør dagene lidt sjovere.
Dagene i børnehaven er meget ens, det eneste der variere er undervisningsfaget, som i virkeligheden også ligner hinanden rigtig meget. Fagene starter altid med alfabetet på thai og engelsk og så er der måske kort snak om kroppen, ugedagene eller tal og afslutningsvis en sang.
Tirsdag, altså 2. Dagen sad Sonja og jeg i hver vores klasse da der var undervisning og pludselig fandt vi os selv stående foran klasserne med en pegepind og gennemgå alfabetet på engelsk. Sonja i klassen med de mindste og jeg i klassen med de største. Det gik heldigvis rigtig godt i min klasse så jeg gennemgik også kroppen på engelsk. Kru Den afsluttede timen med en sang på Thai, som lød helt vildt meget som mester Jakob og det fortalte jeg ham.. hvilket jeg ikke skulle have gjort for så blev han bare så glad og ville gerne at jeg sang sangen på dansk for børnene. Det var ikke så sjovt at stå der selv og synge men børnene prøvede da at synge med, men det blev mest kun på Jakob☺.
Bagefter tog vi alle børnene med ud i gården hvor vi lavede Simon Say’s. Det var helt vildt varmt at stå og hoppe, danse og løbe rundt i solen.
Sonja havde undervist den anden klasse, men det var vist desværre ikke helt gået lige så godt. De kunne ikke alfabetet og det er nogle mere stille børn som ikke siger så meget, så det havde vist mest været Sonja selv der talte.
Onsdag var vi på tur til et af templerne her i Sakon Nakon. Det var en sjov oplevelse. Da vi ankom tog vi skoene af og satte os ned og bad samme med alle børnene. Det er meget fint at gøre det sammen med dem, men det er bare så uvant af sidde der på knæ og bede.
Bagefter gik vi videre ind i et stort tempel hvor der sad to munke. Vi sad hele børnehaven foran dem og på skift kom vi så op til munkene og fik et armbånd på. Da alle havde fået armbånd på, gik børnene og de to af lærerne udenfor. Kru Den sagde til Sonja og mig at vi lige skulle prøve noget, så vi blev der inde. Henne ved den ene væg stod der nogle små reoler og nogle bæger med pinde i. Kru Den viste os hvordan vi skulle tage bægeret op til hoved ligesom ved bøn for derefter at ryste dem så kun en pind røg ud på gulvet (der faldt to ud ved Sonja, men så måtte hun bare vælge en af dem). På pinden stod der så et nummer som matchede et nummer på reolen hvor der lå nogle små sedler på. Vi gjorde som Kru Den og fik hver et nummer og dermed hver en seddel. På sedlerne står der forskellige ting, lidt lige som et horoskop. Det var virkelig sjovt, synes faktisk min passede rigtig godt på hele situationen vi står i. Sonjas seddel var lidt sværere at forstå, den skal vi lige nærlæse lidt mere.
Bagefter kørte vi videre op til en sø hvor der også var en stor legeplads. Her spiste vi frokost og børnene legede. ( ikke på noget tidspunkt var lærerne rigtig inde på legepladsen. Det var vi meget overrasket over da søen lå lidt forenden af legepladsen hvor børnene var. I stedet sad de bare ude på nogle bænke og snakkede. Kru Laan i telefon)
Torsdag var dagen hvor vi skulle undervise for første gang (altså hvor vi havde planlagt undervisningen). Vi skulle undervise den lille klasse i engelsk. Vi har hjemmefra talt om hvilken salgs ting vi gerne vil prøve at have fokus på, så derfor prøver vi at bygge timerne op efter det, samtidig med at vi på en eller anden måde også gerne vil prøve at indordne timerne efter thai traditioner.(det er bare rigtig svært da vi ikke er enige i deres måde at gøre tingene på) Vi besluttede at klassen først og fremmest skulle lære at sidde stille. På nuværende tidspunkt sidder børnene på række på gulvet mens læreren står op og underviser og det vil vi prøve at lave lidt om på, det er trods alt en børnehave.
Så vi satte børnene i en rundkreds så de kunne sidde og se på hinanden, det håbede vi på kunne øge koncentrationen. Vi sad sammen med dem, for at prøve at være lidt mere på niveau med dem. Sonja gennemgik alfabetet med dem, med fokus på udtagelse. Det gik langt over forventningerne og det bedste af det hele var at de faktisk sad meget mere stille. Bagefter bad jeg dem stille sig op i rundkredsen og så gennemgik vi kroppen; først alle kropsdelene og så de dele vi skulle bruge til vores krops sang. Vi sluttede timen af med Hoved, skulder, knæ og tå, knæ og tå, sang. Vi var virkelig tilfredse og overrasket over hvor godt det var gået.
I dag fredag, har vi haft musik og dans; Kru Den lavede stop dans, virkelig sjovt at se børnene danse rund og grine.
Efter frokost tog Kru Den os med ind til byen. Vi har besluttet at lave en gymnastiksal til børnehaven. De har nemlig et stort rum, som tidligere blev brugt som klasselokale, men da de kun er to klasser står det nu bare helt tomt. Vi vil lave streger og cirkler på gulvet og opstille fodbold mål og basket kurv. Desværre gik vi helt forgæves: der var ingen fodbold mål nogen steder i byen, så nu må vi selv lave dem eller høre om Phi Wang (ham vi spiser ved om aftenen) om han kan lave dem.
Vores største frustration i børnehaven er at børnene ikke må græde og hvis de gør bliver de ikke trøstet. Den første dag var der en af drengene som grad rigtig meget fordi han gerne ville hjem og i stedet for at trøste ham og finde noget legetøj frem, så bad de ham om at stoppe og lod ham være helt alene i rummet. Vi turde ikke rigtig blande os den første dag. De to første dage opdagede vi at ingen af børnene rigtig græd heller ikke når de faldt og slog sig. Tirsdag kom en af pigerne og ved samling kunne man bare se at hun var rigtig ked af det, men at hun holdte det inde. Jeg kunne næsten ikke klare at jeg ikke lige kunne gå hen og trøste hende. Da Sonja og jeg talte om det senere blev vi enige om at vi ikke vil lade være med at trøste dem, vi kan vel godt vise omsorg selv om de ikke gør vi kommer trods alt ikke fra Thailand og det ved de godt, de er jo vant til at have frivillige.
I dag var der så en pige der faldt over et højt trin, jeg blev lige så chokeret som pigen, men i stedet for at give sig til at græde ( man kunne bare se hvor ondt det gjorde, jeg havde tudet hvis det var mig der var faldet sådan), så kiggede hun trist ned i jorden. Jeg fløj op fra bænken og hen for at se om hun var okay, og lige så snart jeg lagde armen om hende så græd hun bare helt dybt indefra. Jeg tog hende os og så puttede hun sig bare helt vildt ind til mig, mens hun grad. Det kan godt være det er mig der er for sød, men jeg følte bare hun græd alt det ud hun ikke plejer at må og hun virkede bare meget mere glad bagefter og legede mere resten af dagen end hun plejer at gøre. Sonja opdagede en anden pige græde i dag og begyndte også at trøste hende. De resulterede i at hun hang på Sonja resten af dagen og søgte tryghed, hun sidder som regel bare i et hjørne og leger lidt med sig selv. Tror virkelig at mange af de børn der er indelukkede har brug for ekstra omsorg og tryghed og det får de bare ikke af lærerne.
Lærerne på stedet er helt vildt forskellige, men rigtig søde.
Kru Den: Manden i børnehaven, er virkelig engageret og energisk. Han fortæller hele tiden om at han ikke er god til engelsk men gerne vil lærer mere. Og hverdag når børnene sover så sidder han med sin ordbog og øver sig og slå ord op vi har sagt, men som han ikke har forstået. Han virker rigtig glad for børn og er god til at kombinere leg, undervisning, smil og disciplin. Hverdag når de voksne spiser frokost så flyver han af sted for at købe noget til os. Han er nok den af de tre lærer der taler mest.. og stiller de mest underlige spørgsmål. I går spurgte han os ” why does felang (hvide mennesker) eat chocolate ”?, Sonja og jeg kiggede på hinanden og viste ikke helt hvad vi skulle svarer.
Kru Thorme: den unge af de kvindelige lærer. Hendes datter går i børnehaven, hvilket vi nogen gang ikke synes er helt godt, i sær fordi de er på samme stue og der er lidt særregler for hende. Kru Thorme er også rigtig flik, men knap så ernergisk. Hun virkelig virkelig doven, men smiler altid meget til os. Hun er vist den eneste af lærerne der er universitets uddannet, men det kan vi godt nok ikke mærke. Børnene virker lidt til bare at få lov at gøre hvad de vil, hun retter aldrig på den. Kru Thorme er meget forelsket i vores hvide hun og er meget misundelig. Hun siger hele tiden ” I like”, mens hun aer os på armene.
Hende og Kru Den er de sødeste af lærerne.
Kru Laan: den ældste af lærerne er faktisk også meget godt til engelsk. Hun er mest på sit kontor, ude af huset eller optage af sin telefon. Hun er rigtig sød overfor os og siger hele tiden at vi skal bare komme til hende hvis vi har bruge for noget. Til gengæld virker hun bare så skrap overfor børnene. Hendes stemme er meget lys og hun taler simpelthen så højt at man tror det er løgn. I går stod jeg ved siden af hende da hun begyndte sit råberi. Jeg måtte simpelthen gå væk jeg kunne ikke holde det ud.
Nu er det endelige blevet weekend, det trænger vi til efter denne uges nye indtryk og oplevelser.
- comments