Profile
Blog
Photos
Videos
KhaoYai
Torsdag kl. 11 kørte vi af sted i Raindrops skramle kasse af en bil. Bilen har i de sidste par uger drillet rigtig meget med at tabe olie, sluge benzin og ikke rigtig kunne starte, så vi var ikke rigtig tilfredse med at skulle køre 500 km i den bil for at den kunne komme på værksted i Khao Yai. Raindrop havde lige fået den "nye" bil to uger inden vi ankom fordi den tidligere ikke kunne mere.
Nå men ud på landevejene og af sted vi havde en lang køretur foran os og ganske rigtigt 8 timer senere ankom vi til Khao Yai godt trætte og helt våde af sved. Heldigvis også uden problemer med bilen, Kru Den tjekkede den et par gange undervejs, men den klarede det rigtig godt.
Sneglehuset, som ejes af Dr. Pensak ligger i et fantastisk naturlandskab.Lige inde bag nogle store flotte gamle træer og helt op ad et stort smuk grønt bjerg. Helt fantastiske omgivelser. Vi blev indlogeret i en lille bungalow med en lille terrasse, en lille stue, et værelse og et toilet.
Sonja og jeg sov på værelset på verdens to mest hårde senge og Helle i stuen på en underligt Thai seng, hvor man nærmest sidder op og sover. Men vi var glade for det lignede et sted der ikke indeholdt firben, myre og rotter, så vi følte faktisk vi fik en lille smugle luksus.
Vi fik også ret i der ikke var rotter, men firben slap vi ikke helt for og myrerne trives nok bare rigtig godt i Thailand for dem var der i hvert fald fyldt af. Det mest underlige er at man bare har vænnet sig til at være i selskab med dem (lige på nær når de sidder på hele toilettet så bliver det alligevel lidt for meget).
Fredag morgen sov vi længe (til kl. 9), og tog det stille og roligt, vi havde jo helt til kl. 14 før Dr. Pensak skulle ankomme. Efter vi alle sammen havde været under den meget kolde bruser, var vi klar til at gå ind ved siden af, hvor vi aftenen før havde set et skilt med Breakfast and coffee. Jeg kunne ikke vente til at få en god kop kaffe og en god morgenmad med brød og æg. Vi gik ud på stien og nåede lige at tage tre skridt, da Kru Den kom hen til os og sagde godmorgen. I hånden havde han en pose med noget mad i. Breakfast sagde han og pegede på posen der indeholdt tre poser med en eller anden ris blanding i. Så vidste vi jo godt hvad klokken havde slået tre poser med ris, tre piger der lige var stået op: Helle, Sonja og jeg. Sonja svarede høfligt, umm det ser godt ud og takkede ham. Hun kiggede op på mig og det eneste jeg kunne tænke på var hvordan vi kunne slippe af med risene og komme hurtigt ind ved siden af til en rigtig god morgen mad. Men der var ikke noget at gøre. Vi kiggede alle tre på hinanden og fulgte så efter kru Den over til Dr. Pensaks hus hvor vi satte os ved et bord udenfor. Lidt efter kom Kru Den ud med tre fyldte tallerkner med ris og forsvandt ind i huset igen. Sikke en skuffelse, men der var ikke noget at gøre det var nu den morgenmad der blev serveret.
Efter morgenmaden kom kru Den hen med en brochure og spurgte lidt til hvad vi ville lave i dag. Han forklarede at Dr. Pensak ikke ville komme før om aftenen så vi havde hele dagen til at opleve Khao Yai. Vi besluttede os for at tage hen og ride på elefanter. Det viste sig at være en god beslutning, det var en super god oplevelse, at ride rundt i junglen ad små stier og gennem en flod. Helt fantastisk. Da vi kom tilbage fra turen købte vi nogle bananer som vi kunne fodre vores elefant med, Cherry hed han. Det var virkelig sjovt at give den mad. Snablen kom hele tiden hen til ens hånd og hvis man flyttede på hånden så fulgte dem med. Det er virkelig et fantastisk dyr. Sonja og jeg var helt forelsket i den. Vi gav den også bananer direkte i munden, det var lidt skrammende så vi trak hurtigt vores hænder til os J
Efter elefantridningen kørte vi hen til Khao Yais store national park for at høre hvad det kostede at komme ind. I indgangen stod der et skilt med priser, 40 Bath for Thailændere og 400 Bath for falanger. Hmm noget af en forskel og derud over kostede det vist også 400 bath for bilen. Kru Den talte lidt frem og tilbage med dem for at få os gratis ind, da Dr. Pensak plejer at få hendes gæster gratis ind. Desværre lykkedes det ikke så vi blev enige om at vente med nationalparken til Dr. Pensak ankom. I stedet forslog kru Den at vi tog til et andet sted hvor de havde en svævebanen og sådan noget.
Vi ankom til noget lignende bakken, bare i Thailandsk stil. Der var ingen mennesker kun os fire og så en gammel dame og hendes barnebarn. Vi tog en bus op til forlysterne. Helle, Sonja og jeg købte hver billetter til en sky lift og til go cards. Vi tog go cardene ned af bjerget. (tror banen var et par hundrede meter og ikke særlig stejl). Jeg kom først af sted og regnede med at de andre kom farende lidt efter, men de kom ikke. Jeg var næsten i mål da jeg gik i stå. Jeg prøvede forgæves at få fart på igen, men da det ikke lykkedes blev jeg rigtig glad for at se Sonja og Helle komme kørende med fuldt fart ned mod mig. Jeg rakte hånden ud til Sonja for at komme i gang igen ved hjælp af hendes fart, men det resulterede bare i at vi gik helt i stå og spærrede vejen for Helle, så vi strandede alle sammen midt på banen.
Vi tog sky liften op igen og gik hen til kru den. Han var faldet i snak med en gammel kollega som nu arbejdede som vagt ved forlysterne. Han tilbød os en gratis tur i flying fox, en svævebane. Det så mere skræmmende ud end det var. Banen var ikke særlig lang så man var hurtigt nede igen, men det var sjovt at prøve.
Da vi nærmede os kl. 18 spurgte Kru Den om vi ville med hen og bade i en kilde, vi var egentlig rigtig trætte og ville gerne have haft taget en lur inden mødet med Pensak, men vi besluttede os alligevel for at tage med ham. Helle gik, Kru den, Sonja og jeg cyklede. (eller sonja cyklede og jeg sad bag på). Lige da vi kom der hen så vi bare noget der lignede en meget brun å og blev helt bange for det var der han mente. Men da han viste os det rigtige sted blev vi helt glade. Vandet var helt klart og en behagelig temperatur, vi følte os for en gangs skyld helt rene da vi kom op af vandet.
Efter badningen skyndte vi os hjem for at tage bilen og køre ud og se flagermusene flyve ud af deres grotte, men efter 45 minutters ventetid droppede vi det, vi var nok alligevel kommet lidt for sent. Nu nærmede klokken sig også 19 og vi undrede os selvfølgelig over hvornår vi skulle møde Pensak, så vi spurgte for 25 gang den dag om han havde hørt noget om ankomsten. Han sagde at vi nok bare skulle spise og regne med at møde hende omkring kl 21. Så vi inviterede Kru Den på middag ( mest fordi vi trængte til noget andet end ris, og det var måden at få de på for så kunne vi bestemme hvor vi ville spise). Vi fandt en fin restaurant hvor der var en udendørs terrasse man kunne spise på, en lille sø og et orkester.
Da vi havde spist og nået til kaffen fik Kru Den et opkald om at vi alligevel ikke ville møde Pensak fredag. Vi var hjemme omkring kl. 22 og begyndte så småt at gøre os klar til at komme i seng. Klokken 22.30 kom Kru Den løbende (han var egentlig gået i seng), han sagde at vi ikke måtte gå i seng for nu var Pensak her om et øjeblik. Der gik 15. Min så kom en af hendes tjenere og sagde at hun havde ringet og nu sad hun og spiste et sted og spurgte om vi ville komme ud til hende. Heldigvis var det et spørgsmål for det var lige som prikken over iet, nu havde vi ventet hele dagen, var på vej i seng og så havde vi altså ikke lyst til at tage hen til hende. Vi takkede nej og sagde godnat.
Næste morgen stod vi op kl. 8, for at være klar til at møde Pensak, Vi gik over for at spise morgen mad det sted vi gerne ville have spist fredag morgen. På vejen mødte vi Kru Den og Pensaks personlige tjener, de var på vej samme sted hen og det viste sig at være en fordel for så fik vi maden gratis J
Kl. 10 bad de os om at sætte os over på hendes terrasse så vi kunne møde Pensak. Der sad vi så og ventede i 30 min, hvor efter vi blev bedt om at gå ind i hendes stue og vente. Der sad vi så og ventede i 10 min før hun endelig tog sig sammen og kom ned.
Det længe ventede møde varede ikke specielt lang tid og det var i hvert fald ikke Sonja og jeg hun ville tale med. Hun fortalte lige kort om sin hjem tur og hendes møde med volunteer aid i Danmark. Derefter fortalte hun lidt om Raindrop og så nåede vi endelig til at hun skulle stille os nogle spørgsmål om vores ophold og arbejdet i børnehaven. Vi glædede os til at fortælle om det, fordi vi synes vi har langt en god og realistisk plan for vores praktikophold. Først ville hun høre vores navne, så Helle startede med at præsentere sig, men da hun var færdig havde Pensak ikke i sinde at høre om os, så hun snakkede bare om alle sine gode projekter. Da der blev en pause og hun ikke så meget som spurgte til os, kiggede jeg på hende og spurgte om hun ville vide vores navne. Vi præsenterede os ved navne og ikke andet. Hun stillede ikke et eneste spørgsmål til os og vores arbejde. Hun nærmest viftede os ud af stuen og sagde indirekte at vi ikke skulle blande os i mødet fordi vi ikke skal være her mere end 1,5 måned. Så hun fortalte at hun ville holde møde med Helle (hun skal nemlig være her i meget længere tid: 2 måneder), og så kunne vi tage ud og se noget med Kru Den og hendes personlige tjener, hvilket vi allerede der fandt ud af passede os godt.
Ved frokost tid spurgte vi om vi ikke kunne tage ind i Khao Yai national park, og den var de helt med på. De ringede hjem til Pensak og fortalte planen og så endte det med at også Helle kom med. (vi kom selvfølgelig gratis ind denne gang). Vi kørte rundt og så den smukke udsigt, så fritgående krokodiller. Et godt stykke inde i parken besluttede vi os for at gå en rute på 3 km gennem junglen. Vi købte nogle store lange strømper for at vi ikke skulle få igler på benene. Det var noget af en tur vi begik os ud på. Nogen steder blev vi helt i tvivl om det overhovedet var en sti og det galt hele tiden om at holde øje med om der sad igler på fødderne. Ruten skulle indeholde 3 vandfald, men de viste sig at være rigtig små.
Da vi havde en god time begyndte Sonja og jeg at få nok af igler og kriblen og krablen ned af ryggen og vi blev helt nervøse for om vi var faret vild. Men endelig nåede vi ud på den anden side. Sikke en tur, den var rigtig smuk og en rigtig spændende oplevelse, men godt den ikke var længere.
Da vi kom ud havde Helle og Sonja igler over alt på skoene. En igle satte sig fast på Sonjas finger, men hun fik det dog hevet af igen, desværre nåede den at sætte sig fast og sprøjte(det den nu sprøjter) ind så hendes fingre blev blå og ømme. Vi fik vaskede fødder og sko og kørte hjem ad mod Pensak igen. På vejen tilbage så vi igen krokodiller, men også helt vild mange aber. En fantastisk dag i national parken, vi er bare så glade for vi nåede ind i den.
Lørdag aften mødtes vi så med Pensak til rødvin, nødder og meget ulækre pølser på hendes terrasse inden middagen. Hun blev ved med at sige smag nu pølserne og til sidst var der ingen udvej for Sonja og jeg (helle spiser ikke kød). Jeg tog en bid og kunne næsten ikke holde det inde i munden føj for den lede hvor det smagte (ja undskyld). Jeg prøvede at udtænke en strategi for hvordan jeg skulle komme af med det. Jeg overvejede at give det til hundene men blev bange for de ikke spiste det og så ville der jo bare ligge en pølse på jorden. Jeg kunne ikke kaste den væk, da jeg ikke sad taktisk smart til det, så der var ikke andet at gøre end at sluge den. Sonja havde også problemer og endte med at sidde med den i hånden lige ind til hundene opdagen lugten fra hendes hånd. Så i al den tid vi sad på terrassen sad hun og skiftede pølsen fra hånd til hånd.
Middagen forløb som vi havde forventet som en lang monolog og Pensaks liv, alle hendes gode gerninger, hendes sex forhold til hendes afdøde mand og hendes forhold til Ritt Bjerregård. Middagen varede omkring 1, 5 time og jeg tror max vi hver i sær sagde 10 ord. Hun spurgte til om vi havde kærester, så der fortalte jeg jo selvfølgelig at jeg havde. Da hun spurgte hvad Christoffer så laver, endte det med hun tog over lige så snart hun hørte ordet universitet. Tror hun brugte 15min. på at fortælle om hendes arbejde der. Pludselig kom hun i tanke om et spørgsmål mere til mig. Hvornår skal du giftes?... øh jeg sad lige og studsede over hendes spørgsmål og monolog og svarede det ved jeg ikke, forhåbentlig inden for 5 år, ej men så kan du da få min brudekjole.. altså hvis du lover ikke at lægge dig ud. Så kiggede hun på Sonja og sagde ja altså du er nok lige stor nok til den. Hvorfor har du ingen kæreste, du er så smuk? Sonja trak på skuldrene og grinte lidt. Så gik monologen i gang igen, denne gang med gode råd til at være sin mand underdanig og spille dum i forholdet fordi mænd ikke er så kloge og de ka godt lige at være overhovedet. Så hvis man spiller lidt dum og giver den ret ofte så holder forholdene bedre.
Da vi havde spiste var klokken omkring 23 og vi var lykkelige for at kunne slutte aftenen af efter middagen. Da vi noget haven igen kom vi selvfølgelig ikke i seng, men blev bedt om at spille kort med hende og drikke rødvin. Ingen af os orkede det, men der var ingen vej udenom. Først da klokken blev 1 kunne vi komme i seng.
Søndag havde Helle møde med Pensak og nej vi skulle ikke deltage så vi spiste morgenmad og ventede og ventede og ventede på at kunne komme hjem igen. Klokken halv et var vi endelig klar og det kunne ikke gå hurtigt nok, vi ville hjem.
Ingen af os bliver perle veninder med Pensak, hun er ganske enkelt forfærdelig.
Det er meget svært at beskrive hende på skrift, vi fortæller sikkert gerne mere når vi er i Danmark igenJ
Sonja og jeg er bare glade for vi ikke skulle være med til møderne alligevel.
Indtil lørdag aften havde vi en fantastisk weekend.
Nu går turen til Krabi, vi trænger til en forlænget weekend bare os. Så lige en 10 timers bus tur i aften og så et fly kl. 13 i morgen så er vi forhåbentlig på stranden i morgen eftermiddag.
- comments