Lørdag den 30/5

Anden dagen i Thailand. Til vores store glæde fik vi oplevet Bangkok i øsende regn, men heldigvis fra hotelværelset inden vi gik i seng, vel om mærket kl. 20.30, efter den første dag JEfter 11,5 timers søvn vågnede vi badede i sved og helt forsovet.

Klokken var 8 og trafikken havde ikke stået stille på noget tidspunkt. Det kan godt være man siger New York er byen der aldrig sover, men det gør Bangkok godt nok heller ikke. Ved midnatstid står de stadig og steger og oser i deres små madvogne og tuk tuk mændene hiver og flår i en for at få en til at hoppe ind i deres tuk tuk.

Efter et dejligt bad, fik vi taget os sammen til at gå ned til morgenmaden. Jeg hader at komme lige inden lukke tid, så jeg var lidt bange for at der ikke var nogen mennesker da vi kom der ned, men der var ingen ting at bekymre sig om for hele spisesalen var fuld af mennesker; thailændere, os to dansker og vildt mange englændere.

Morgenmaden bestod af toast ristet på en pande i smør, puha ikke noget for to ernærings eksperter! Der udover var der æg, ustegte pølser, alm. ristet toast, syltetøj, cornflakes med mælk(eller nok nærmere fløde), thaimad og supper.

Jeg holdt mig til toast med syltetøj og frugt, mens Sonja gik i krig med risene fra morgenstunden. I et forsøg på at få sat gang i rejsemaverne prøvede vi med en god kop morgen kaffe, men det hjalp desværre kun for en af os. Vi har virkelig problemer med vores maver, men på et eller andet tidspunkt skal der jo nok ske noget.

Vi havde besluttet af lørdagen skulle bestå af udflugter til nogle forskellige attraktioner, så efter morgen maden pakkede vi tingene og gjorde os klar til afgang.

Første stop var Grand Palace der skulle ligge 500 m væk fra hotellet. På grund af den korte afstand valgte vi at ignorere tuk tuk og taxa mændene der hev i os og bevægede os af sted. Vi kom ikke længere væk end 50 meter før den første mand stoppede os og spurgte hvor vi skulle hen og hvor vi kom fra. Søde som vi er fortalte vi at vi var fra Danmark og at vi var på vej til Grand palace. Manden prøvede konstant at fortælle at man ikke kunne komme ind i paladset før efter et, at vores trekvart lange bukser ikke var lange nok og vores t-shirt ikke dækkede vores skulder godt nok. Alligevel blev vi enige om, at vi ville prøve om vi ikke kunne komme ind. (Sonja mente også at infodamen på hotellet havde sagt vi ikke skulle lytte til folk der sagde vi ikke kunne komme ind af forskellige årsager).

Bare 100 m længere henne blev vi stoppet af nogle damer ved en masse duer. De prøvede at stikke mig poser med majs i hånden som jeg kunne fodre duerne med, men jeg skubbede dem surt væk.. troede faktisk selv det var lykkedes mig at komme forbi dem, men pludselig var Sonja bagved mig og en af damerne med poserne stak igen en pose i hånden på mig og hun blev ved selv om jeg sagde nej. Der gik ikke to sekunder så var jeg omringet af duer og Sonja stod klar med sit Papparazia kamera til at tage billeder.Der var ikke noget at gøre jeg stod med en pose i hånden og damen ville ikke tage den tilbage jeg blev virkelig irriteret og hældte posen ud så jeg kunne komme videre. Sonja var nu også blevet tvunget ud i due fodring og der stod vi omringet af klamme duer og irriterende damer der sagde… "good luck goog luck" nej det er ikke hvad jeg kalder good luck. Da vi ville gå videre ville de selvfølgelig have penge for majsene så for at komme væk måtte vi bare få betalt. På det tidspunkt var de blevet ret ubehagelige og vi ville bare væk. Jeg kiggede i pungen og så at vi kun havde 20 baht.. alt alt for meget for sådan en gang majs, men vi havde ikke andet og måtte give dem sedlen. Jeg gav min dame den og sagde at de måtte dele. Men det var Sonjas dame ikke tilfreds med så hun blev sur og fulgt efter os mens hun råbte ad os, vi prøvede at sige de havde fået mere end rigelig og hun måtte få halvdelen af sedlen fra hendes "veninde". Hun blev bare mere og mere sur og til sidst begyndt hun at græde, men vi havde skruet bisserne på og sagde hun skulle stoppe og så gik vi ellers videre.

100 m længere fremme blev vi så stoppe igen af en mand der ville tegne et kort til os.. vi lyttede til ham og sagde tak for kortet og gik videre. Endelig kom vi frem til paladset, hvor vi der selvfølgelig var åbent og selvom vi ikke havde det helt rigtig tøj på så kunne man låne.

Paladset var så smukt og et helt fantastisk byggeri. Vi gik bare rundt i varmen og nød det og tog en masse billeder selvfølgelig J

Efter paladset gik vi videre til Wath poe (den store liggende Buddah). Sonja havde fået en vabel på størrelse med en 5'er så vi måtte lige købe et par klipklapper.

Besøget hos Buddha var også fantastik. Det er helt vildt de har lavet sådan en figur for så mange år siden. Vi var egentligt hurtigt ude igen, for så meget var der jo heller ikke at se.

Da vi kom ud på gaden igen stod den første tuk tuk mand der allerede og hev i os. Vi besluttede os for at tage med ham ned til flower market. Det er ikke en drøm at køre tuk tuki Thailands travle og sindssyge trafik, men det er en oplevelse og ikke mindst billigt. (nogen gange, især hvis man siger ok til et stop i en butik på vejen. Hvis man siger ja til at se rundt i en eller anden tosset butik så får de en benzin bon og så bliver turen billigere, men det har vi kun gjort en gang).

Ankomsten til flower market var en ret speciel oplevelse, vi havde forestillet os de smukke blomster blandet mellem hinanden, men det var nærmere butikker bandet mellem hinanden, der tog lidt tid før vi fandt blomsterne. Vi kom rundt blandt alle mulige mærkelige butikker og til sidst endte vi i en stor hal hvor de ordnede grøntsager og frugt. På den anden side af hallen kom det de kalder blomstermarked. En gade hvor mere end 50 små butikker sælger blomster. De var super flotte men lidt skuffende i forhold til mine forventninger.

Nu var det ved at være frokost tid, så det var om at finde en tuk tuk og komme hjemad.

Tilbage på khao san road (backpacker gaden) fandt vi et lille sted og fik os en nudelsuppe. Vi var ret trætte efter formiddagens gå ture og oplevelser så vi besluttede os for at tage hjem på hotellet og ligge ved poolen.

Af aftenen nærmede sig gjorde vi os klar til en lidt finere middag af slagsen. Vi tog en tuk tuk ud til sky high (Bangkoks højeste hotel og restaurant). Først blev vi helt forvirret for lige da vi steg ud var det øsende regnvejr og der var tusinder af mennesker lige foran os. Vi gik op ad nogle trapper foran os og endte i det mest underlige center med boder. Vi gik længere op men og da vi fandt ud af det ikke var vejen op til hotellet kunne vi ikke finde trapperne ned igen. Vi begynde at gå ned af de små gange med boder og rodede rundt i hvor vi var. Der begyndte at gå lidt panik i os.. eller i hvert fald i mig, jeg synes det var en lidt uhyggeligt sted hvor folk gloede underligt og hvor der bare ingen udgange var. Badet i sved kom vi endelig ud på den myldrende gade igen. Vi gik rundt om hjørnet og fandt endelig indgangen. Op til 77 etage og nyde udsigten og så ellers op på 82'erne og nyde et lækkert måltid. Vi betalte650 bath (700 bath er 100 kr.) hver for den lækreste seafood buffet. vi fik et super hyggeligt bord med den mest fantastiske udsigt over Bangkok. Nu knurrede vores maver, så op og fylde tallerknerne. Da vi var igennem buffet bordet var tallerkenen fuld og vi var ellers parate til at nyde maden.. lige indtil Sonja opdagede af buffeten fortsatte på den anden side (det var en rund bygning så buffeten gik rundt om en rund væg) umm. Det næste bord så næsten endnu lækrere ud, vi fortsatte rundt hvor den næste buffet startede.. det var ikke til at fatte at for mindre end hundrede kroner så var der en buffet er fortsatte i det uendelige med det mest fantastiske mad. Umm det var luksus.

Efter 5 gange ved buffeten var vi mætte og fik betalt regningen. Ind i en stor taxa og ud til night market og se hvad der skete der. Det var bare meget større end jeg huskede det. Vi fik slentret lidt rundt i et par timer og så var vi igen helt falde af indtryk og to en tuk tuk hjem igen. Midt i det største kryds holdt vi for rødt og pludselig opdagede vi en lille dreng og en pige rende og lege fange leg rund om os, midt ude i krydset. Vi prøvede at sige at det var farligt men det fattede de selvfølgelig ikke og legede bare videre. Helt sygt at de gør det.

Tilbage på hotellet og pakke taskerne til afrejse i morgen. Nu går turen til den rigtig store oplevelse. Afrejse til Udon Thani kl. 7 fra hotellet.