It's a jungle out there - taalmodighed, tilfaeldigheder og trekking!

Efter et par skoenne dage i Singapore fortsatte vi som planlagt vores tur til Borneo. Vores foerste moede med den malaysiske del af Borneo var byen Kuching i staten Sarawak. Her slog vi os ned paa et hyggeligt hostel "Threehouse B &B", som blev drevet af en svensk pige, som aabenbart var gift med en kendt tatovoer og sanger fra Borneo. Vi foelte os straks hjemme blandt tv-stue og 24-timers aabent 'ta'-selv-fra-koeleskabet-koekken'.

Den foerste dag tog vi ud til nationalparken "Barko" for at trekke og overnatte. Efter 1 times bustur og en lille sejlads blev vi sat af paa en smuk kyst, der dannede ramme om den naturskoenne nationalpark. Alting virkede skoent og autentisk lige indtil noeglen blev sat I laasen til vores hytte: Her blev vi moedt af en stank af skimmel og mug. Det eneste hostel I nationalparken viste sig at vaere tapeseret med graa-groenlige pletter I loftet og jordslaaede hovedpuder. Man kan heldigvis vaenne sig til alt, saa vi laaste hurtigt doeren og skrev os op til dagens trek: en mindre tur paa 3 timer gennem stejlt jungleterraen, flade bjergtoppe og aaloeb. Turen var kun 4 km, men i det skiftende terraeen tog det en del laengere tid end vi lige havde regnet med. Turen mundede ud I den flotteste udsigt over en af nationalparkens smukkeste strande. Her tog vi et hvil og et par billeder.

Da moerket saenkede sig over Bako nationalpark og en vidunderlig orange solnedgang puttede vi os under de mugne lagener og blev dysset I soevn af en massiv lugt af indelukkethed og mug. Et par timer senere blev soevnen dog brat afbrudt af et massivt uvejr. Hytten rystede I takt med tordenskraldene og smaa vaade draaber landte paa vores I forvejen fugtige hovedpuder. Hytten var utaet og regnvejret ville ingen ende tage. Kl 9 naeste dag stilnede regnen a fog vores ellers planlagte heldagstrekking maatte aflyses. Vi skyndte os I stedet med en baad hjem til fastlandet for at planlagge naeste destination I Borneo. Til STOR overraskelse kan man ikke tage en bus fra den ene ende af Borneo til den anden uden at bruge mindst to dage paa det. Derfor maatte vi nu ty til andre midler og spontant bestille en ny flybillet til Sabah (Borneos anden stat), kun et halvt doegn efter.

Tidligt naeste morgen landede vi I Sabah (Kina Kotabalu) og med et stramt program I baglommen for vi ud til faergehavnen og sprang paa den foreste og bedste baad til oen 'Manukan'. Med snorkel og dykkerbriller I den ene hand og en tung backpack I den anden fik vi placeret os paa stranden og kastet os ud I boelgerne. Her snorklede vi hele dagen og fik baade set nemo-fisk, leopardfisk og en minihaj der near havde skraemt livet af os. Et besoeg af en oegle|boelle|veran (vi ved ikke helt hvad det var) blev det ogsaa til. Samme eftermiddag gik turen videre til Mount Kina Kotabalu - Borneos hoejeste bjerg. Efter to timer med suspekt minibus blev vi smidt af I vejsiden, hvor vi blev moedt af den smukkeste udsigt og den koldeste temperatur vi hidtil er stoedt paa.

Pakket ind i diverse toerklaeder tilbragte vi aftenen paa vores hostel D'villa med laekker mad, te og solnedgang. Det var helt fantastisk at vaere over skyerne og nyde den stilhed der kun finds saa langt oppe I bjergene.

Naeste morgen kl 7 var vi allerede ude paa trekking i bjergets omkringliggende ruter. Vi tilbragte 2 timer gennem skov og jungle med udsigt til bjergets populaere top, hvorefter naeste punkt paa dagsordenen ventede: Vi ville til Kinabatangan - et vildtlivsreservat I den graagroenne grumsede limpopoflod (naesten) J. Den 4 timer lange bustur dertil maatte foregaa paa tomlen og I en local (meget lokal) bus. Da vi steg paa bussen ville vi gerne vide hvor lang busturen var: "Two hours" syntes at vaere et standardsvar, da vi to timer senere fik same svar paa same spoergsmaal. Transport paa Borneo er en by I Rusland - og det bliver ikke lettere af at komme laengere ud paa landet (udkantsBorneo). Busserne afgaar faerre gange end dem I Odsherred og har ingen tidsplan eller eksakte stoppesteder. Man har I den grad behov fra de lokales hjaelp, hvilket vi ogsaa maerkede paa egen krop, da en "chauffoer" hentede os ved bussen i sin smadrekasse, som blev parkeret foran et stort hul I vejen (pga monsoonen), hvorefetr vi blev bedt om at gaa over paa den anden side, hvor en ny chauffoer ventede.

Inde midt i junglen laa et lille uspoleret Bed & Breakfast paa bambuspaele. Her tog receptions-mutti godt imod os og med sandkage i haanden og en te I mundvigen blev vi smidt paa den foerste ud af to flodture. Med lokal privat guide og to svenske biker vikinger (to meter hoeje og to meter brede) tilbragte vi de foelgende 3 timer I selskab med Borneos vilde dyreliv og natur. Vi var heldige at se baade en vild orangutang, en giftig slange, smaa aber, en naeseabe og den kendte 'Hornbill' naesehornsfugl. Orangutangen fik vi imidlertid at se helt taet paa, da vores guide blev overmodig og toejlede baaden til bredden og bad os foelge med. I traet hvor orangutangen var, hamrede vores guide paa traets stamme for at faa orangutangen til at bevaege sig. "Does it move" spurgte han, men dyret sad forbloeffende stille. Da guiden fandt ud af, at der baade var en mor og en baby, begyndte han at sige som en organgutang-mor. Dette fik dyret til at bevaege sig og kvittere med at knakke en stor gren af traet og fyre ned mod os og guiden. Da guiden standhaftigt blev staaende, begyndte orangutang-mor at faa nok af den lille mand. Hun svingede sig I sine store arme nedad mod os, og guiden greb det foreste og bedste vaaben (en stor pind) mens han raabte: "Back to the boat" - og det gjorde vi sgu I en hulens fart!

Om aftenen blev vi taget med paa night trekking, hvor vi gik i de vilde elefanters fodspor. Dagen inden havde en flok paa 16 elefanter krydset omraadet. Vi kunne baade se fodsporene og lugte elefanterne, men vi fik desvaerre ingen af dem at se. - kun en lille froe blev det til.

For at faa et glimt af krokodiller I floden, lokkede vi vores guide til at sejle en tur med os kl 5 om morgenen naeste dag. Med lommelygter som det eneste lys soegte vi efter krokodillernes roede oejne I vandoverfladen. Vi fik set 3 saet oejne, men ingen krokodiller! L Turen I sig selv var en kaempe oplevelse, da vi sejlede mens solen stod op og dyrene vaagnede.

Det meste af dagen blev brugt I bus paa vej tilbage til Kotakinabalu. Efter 36 timer med en paa opleveren og naasten uden soevn traengte vi til at slappe af inden flyet tog os tilbage til Kuching. Paa Lucy's Guesthouse moedte vi to soede tyske piger, Inga & Nora, som vi tog paa soendagsmarked med.

De vilde dyr fra jungle var ikke saa lette at slippe af med og de havde sat sit praeg paa Chris' arme og ben! Diagnosen var klar: Bedbugs - bedre kendt som smaa satans pisdyr fra helvede der kloer enormt, havde bidt Chris mere end 100 gange. Nora som baade havde laest medicin og diverse akademiske artikler kunne hurtigt bekraefte at her var tale om bedbugs og fik smurt Chris ind I diverse helende cremer. Tak til Nora og Inga for hjaelpen!

Tilbage I Kuching (og paa Threehouse Bed & Breakfast) slappede vi af med en af vores nye rejsekammerater, australieren Luke. Senere same eftermiddag besluttede vi tre at tage sammen ud til orangutangernes rehabiliteringscenter near Kuching. Her fik vi de roede skovtrolde at se helt taet paa. Det var fantastisk at se de kaempe dyr svinge sig let og elegant fra gren til gren, og aabne frugt med taeerne. Vi var endda saa heldige, at Kuchings store orangutang-han var sulten og besluttede sig for at dukke op mens vi var der - et helt fantastisk syn at se traerne bevaege sig inde I skoven for til sidst at afsloere den store han-orangutang.

Dagene paa Borneo er gaaet hurtigt og vi er maette af skoenne oplevelser og natur. Vi anbefaler alle at slaa et smut forbi Borneo - her er helt fantastisk.

Lige nu sidder vi i en lille flaekke der hedder Mersing, hvorfra vi I morgen tager en baad til oen Tioman. Vi haaber paa godt vejr og glaeder os til afslapning og bountystrand.

I gaar var vi igen I Singapore og fik oplevet det verdenskendte 'Marina Bay hotel' og dets lidt corny og for meget lysshow. Vi foelte os som en del af Singapores bedre selskab i landets business-kvarter. Og med vores starbucks shakes I haanden og udsigt til lysende hoejhuse saa langt oejet raekker, fik vi sagt et solidt farvel til Singapore og et goddag til den nye side af Malaysia.

'Big elebant in the riber' - I hoerer snart fra os igen!

Selamat Jalan og paa gensyn

Chris & Karen