Modsaetninger, madoplevelser og Danish Butter Cookies

Kan man komme med bus til Kuala Lumpur, naar bremsen er eksploderet? Har man paa noget som helst tidspunkt vaeret i livsfare, hvis man i selvsamme bus har tilbragt turen foerste to timer ned af et bjerg i hoej fart? Paa en skal fra 1 til 10, hvor usundt er det saa at spise mad fra et gadekoekken? - og er konsekvensen feber eller malaria? Er en rotte i virkeligheden bare en stor mus og hvad er alt det postyr omkring Danish Butter Cookies? Smager de overhovedet godt? Boer man vaere nervoes, naar man bliver efterladt af sin bus ved paskontrollen til Singapore?...... Dette er spoergsmaal vi vil forsoege at besvare i det nye kapitel af Chris og Karens eventyr....

Paa vej ned af bjerget fra Cameron Highlands lyder der et kaempe brag og den malaysiske buschauffoer raaber pludselig "BRAKE JAM"!!! (ingen kvinder i bussen aner hvad det betyder, men der breder sig hurtigt en stank af afbraendt bus og asfalt). Bussen holder ind til siden og folk udvandrer i hobetal uden at vide hvad der er sket og hvad der venter dem. Omringet af jungle og subtropisk klima staar vi in the middle of nowhere og kan ikke tyde buschauffoerens malaysiske gestikulationer. Vi bryster os dog af, at vi stadig har 5 oreo-kiks tilbage og faar sat os i vejkanten.

Karen pisker den i forvejen anspaendte stemning op ved at raabe "Nej, nej, nej, nej... are we going to stay here forever? We ARE going to stay here forever, right? Nobody will know we are here..." En anden bus kommeros til undsaetning efter kort tid.... men her galdt det aabenbart om at vaere ultrahurtig, hvis man ville med. Med to kiks i hver kind var vi ikke hurtige nok paa aftraekkeren og her gaelder ordsproget: You snooze you lose! 25 ud af 35 mennesker kom med bussen. Vi maatte vente tilbage sammen med de andre 8 efterladte stakler.

Efter en time triller en lille "hjemisbil" (laes:motorcykel) forbi og jublen vil ingen ende tage. Alle er klar over at Malaysisk tid kan vaere fyldt med laaaange laaaange ventetider, saa alle loeber over til den lille ismand. Med fraade om munden faar vi betalt den nu lidt bedre oekeonomisk stillede ismand. I samme sekund som taenderne var sat i den frosne is, triller en ny bus ind til siden og saa er det afgang og Kuala Lumpur er igen i sigte! Resten af turen forloeb roligt og vi ankom til KL et par timer senere end forventet. Til gengaeld havde vi booket et FEDT hostel, Reggae Mansion med tagterrasse, bar, og masser af festglade mennesker, sidde toiletter og varmt vand plus en overdaadig inkluderet morgenmad. MUMS!

I KL har vi vandret rundt fra tempel til tempel og fra gadekoekken til gadekoekken. Vi har vandret til Little India og rundt i Chinatown, hvor vi boede og har virkelig faaet oplevet modsaetningernes mekka. Skyskrabere, smaa templer og farverige stofforretninger i et mix af pulserende storby og goren natur. KL er en skoen by, hvis man kan lide forskelligheder. Vi saa selvfoelgelig ogsaa KL's vartegn, KL-tower og Pamplonas Towers, som begge var oplyst om natten, hvilket vi havde perfekt udsigt til fra vores tagterrasse paa hostelet.

Efter 24 timer i KL blev Chris ramt af feber, der tangerede hen af malaria-symptomer. Vi turde derfor ikke tage nogen chancer og opsoegte en laege for at finde ud af hvad Chris fejlede. Heldigvis var der ikke tale om malaria, men muligvis en reaktion fra aircondition og gadekoekken. Denne episode efterlod Karen alene i det store KL, hvor hun maatte finde rundt paa egen haand (Thank God for Lonely Planet!). Efter en dag i sengen og nogle timer paa oejet og noget penicillin + antibiotika var Chris i hopla og klar til en lille oel paa taget. Her moedte vi 3 chilenske gutter, som hurtigt erklaerede Chris rask (de var aabenbart nyuddannede laeger hele bundtet), og det blev kvitteret med et vaeld af drinks og en lang sjov nat ude med latinodans og chilenske druksange og en stor portion latino gentlemands attitude. Drengene var tilsyneladende helt pjattede med Danish Butter Cookies (de er ikke de foerste der har naevnt de halvtoerre og kedelige danske smaakager) og hvis vi lovede at sende en portion af dem i ny og nae, ville de til gengaeld ordne laegelige skavanker saa som oejenoperation, botox og oere/naese/hals-problemer. I loebet af aftenen kunne man se en stoerre skikkelse loebe rundt paa tagbarens omkringliggende tage.... Dette endte ud i en diskussion om mus og rotter. Drengene raabte "big mouse" "big mouse", men vi var ikke et sekund i tvivl om, at her var tale om en stor klam rotte!

Naeste dag maatte vi videre - Melaka ventede forude, ogsaa selvom drengene havde lokket med en meget turistet sightseeing! Vi matte takke nej og fortsatte vores videre faerden... 2 timer i bus og saa ramte vi Melaka, som i tidernes morgen var Malaysias handelshavn (nu har Singapore overtaget). Melaka er smaa gader, lys, templer, kinesiske lamper, lokal kunst, en lill flod, et raadhus, en kirke og ellers bare ren afslapning. Vi fik plads paa et superhyggeligt og hjemligt hostel, 'Ringo's Foyer' hos en fyr der hedder Howard. Egentlig var hostlet bare Howards store lejlighed med smaa opholdsstuer, boeger og loppefund. Howard soergede for at alle paa hostlet fik hilst paa hinanden og arrangerede faellestur til nightmarket. Derudover viste hostlet sig at vaere et hotspot for danske backpackere. Foerst moedte vi danske Benjamin fra Hvalsoe, som ikke havde nogen returbillet og allerede havde brugt 3 maaneder i Japan. Herefter tjekket de nyudklaekkede studenter Aske og ven ind og til sidst meldte Susan fra Nordjylland sin ankomst. Derudover boed Ringo's Foyer paa gensyn med et par, vi var paa oe-hopping-tur med paa Langkawi. Vi var en stor flok af mennesker fra forskellige lande (flest fra DK) og vi tilbragte resten af tiden i Melaka og hyggede os med dem. Night Market paa Jonker Street og en oel paa en af de faa barer man kunne stoeve op blev det ogsaa til.

Igen stoedte vi paa en fan af Danish Butter Cookies (en cykeltaxamand der vejede 40 kg). Vi synes det er dejligt at DK er kendt for noget soedt og sproedt, men behoever det at vaere en dum kiks? - Er der saa meget at vaere stolt af. En kombination af mel, sukker og smoer kraever jo ikke det vilde, men det er i den grad noget, der kan saette DK paa landkortet, skulle vil hilse at sige. Entusiasmen omkring kagerne kan kun foere til en cadeau i form af en lille sang. Saa i aftenens mulm og moerke i to koejesenge blev denne sang til:

mel: Hallelujah (Leonard Cohen/ Jeff Buckley)

Jeg kender en kage der er lidt toer

den er lavet af sukker og mel og smoer

Det er en aegte Danish Butter Cookie

Den staar paa dit bord du lukker den ind

den river din gane og flaenser din kind

Det er en aegte Danish Butter Cookie

omkv.: Buuuuter cookie, butter cookie Buuuter cookie, butter coo - ooo - o - kie

Beroemt og berygtet i hvert et land

med krummer der saetter sig fast i din tand

Saadan er en aegte Danish Butter Cookie

Kringler og kranse alt efter behag

maaske med lidt sukker den samme smag

Saadan er en aegte Danish Butter Cookie

omkv.: Buuuuter cookie, butter cookie Buuuter cookie, butter coo - ooo - o - kie

Nu har vi skrevet en dejlig sang

om kagen fra det der Dannevang

Det var en aegte Danish Butter Cookie

Moeder du denne kage paa din vej

saa gi' den lidt love, fem svin og et hej

Det var en aegte Danish Butter Cookie

omkv.: Buuuuter cookie, butter cookie Buuuter cookie, butter coo - ooo - o - kie

Tak tak - det var saa lidt. Vi ved den er fantastisk.I maa gerne kopiere den, sende den rundt til konformitationer og runde foedselsdage. Slaa jer loes, gi' den gas og skraal af fuld hals! :)

Naaah.. saa blev det tid til Singapore! wuhu... Her er rent og paent og flot og stort og smaat og gorent og der er templer i massevis OG en botanisk have! Paa vej herhen gik alting nogenlunde efter planen: MEN da vi naar til Singapores paskontrol er koen lang og taalmodigheden for vores buschauffoer aabenbart kort. Som nogle af de sidste gennem kontrollen bliver vi braendt af og maa vente paa en ny bus, som forhaabentlig vil tage os det sidste stykke ind til byen. (til stor irritation for to skotske herrer, der paa klingende skotsk sviner en intetanende og uforstaaende anden buschauffoer til) - det er klart. Skylden skal placeres et sted!

Da vi naar til vores hostel i Singapore faar vi smuttet rundt i Little India og smagt et vaeld af indisk og malaysisk mad i en naerliggende foodcourt :) Dagen efter blev lang og meget spaendende. Her kom vi rundt i gader og straeder og saa et tempel med 1000 lys (vi orkede ikke at betale 5 Singaproe Dollar for at se dem taendt) men vi saa den 300 tons store Buddah - og den var rigtig flot! Herefter tog vi til Botanisk Have. der boed paa alt fra vandfald, junglevandring, orkideoplantage og ingefaerhaver. Det tordnede og regnede, men vejret var varmt og gjorde egentlig bare vores tur i botanisk have endnu mere autentisk. Drivvaade bevaegede vi os ned til Singapores shoppinggade, Orchard Road me kaempe Gucci, Louis Vouitton, Chanel og Donna Karan-butikker. Det lykkedes os dog at finde en H&M, som vi gik shop-amok i! Lidt mere til at spraenge budgettet, men dog bedre end et attack paa Gucci! En lang godt heldagstur paa otte timer blev rundet af med indisk mad og en kold Tiger-oel.

I dag stod vi tidligt op og har set 'Templet med Buddahs Tand' (der er ingen tand derinde, skal det lige siges). Templet er enormt flot og vi kom lige til mandagsboennen. Perfekt! Med alle de templer kan vi da kun vaere frelst for de naeste 50 aar! I aften flyver vi til Borneo, hvor den staar paa jungle, strand og endnu flere vilde oplevelser. Hvis I er naaet hertil, er I trofaste laesere, og vi er meget stolte over, at I gider at foelge os! Haaber I har det dejligt derhjemme. Pas paa jer selv saa laenge! Peace Out - C&K