Hej allesammen.

Vi er kede af vi foerst skriver nu, men der har vaeret knas med at faa traadloest netvaerk i Myanmar, saa nu proever vi paa en internetcafe (den foerste vi har set herude). Vi kan desvaerre ikke uploade billeder til bloggen, da internettet ikke vil samarbejde. Vi kan hverken ringe hjem eller sende sms, da der slet ikke er signal paa vores telefoner.

Da vi skulle til checke ind paa flyet fra Koebenhavn til Bangkok, var vi daarligt nok kommet med, da vi sagde vi skulle videre til Myanmar. Damen bag skranken var meget uforstaaende overfor vi skulle have vores visum i Bangkok og at det ikke allerede sad i passet. Til sidst var de fire madammer til at beslutte om de ville lade os flyve, da Thai Airways ikke ville staa tilbage med en boede, hvis vi blev afvist i Mandalay. Hvis hun nu havde hoert efter fra start, saa skulle vi mellemlande og faa visum, ikke soege det direkte i Mandalay! Mark Lignede en der kunne ha' kvalt hende, men vi har laert at det er venligheden man kommer laengst med :)
Vi var spaendt paa om vi kunne faa vores visum i Thailand, da damen ikke mente det var muligt. Masske hun skulle laese lidt op paa visumreglerne? I hvert fald gik det som smurt og ialt efter 2 timer, havde vi vores visum og var nu klar til at tage videre :)

Da vi ankom, til Bangkok kl. 05 om morgenen, havde vi faaet et lille glas vin for meget i flyveren, saa det var bare ud og faa en taxa og saa finde hotellettet, da sengen virkelig kaldte!
Da vi vaagnede kl. 14, var vi klar til at indtage ynglingsbyen nr. 1 :)
Vi fik set en masse nye ting (ret vildt, nu det er 7. gang i byen), men naar den er paa stoerelse med Fyn, giver det sig selv.

Vi var ude og besoege de smaa lokaler byer, hvor turisterne ikke kom ret tit. Det var i hvertfald til at se paa deres glade ansigtsudtryk og de nysgerrige boern.
Vi var inde og se Jim Thomsons House i midtbyen. Sikke et fredeligt omraade man har bevaret mellem skyskrabere og skytrains. Jim var manden der bragte thaisilken til USA og paa den maade skabte et kaempe handelsmarket for Thailand.

Det foerste sted vi boede laa paa Khao Sarn Road, saa her herskede der larm og en masse tumult fra de mange tusinde turister der besoeger gaden hver dag. Der er bare en hvis charme over alle gade-og madboderne, summen fra menneskene og tuk-tuk chauffoerne, der proever at krejle turisterne med overpriser.

Vi missede vores fly til Mandalay, hvilket vi overhovedet ikke taler om(!), og maatte derfor blive i Bangkok en dag laengere og koebe en ny flybillet! DOH! :) Det er godt man har et flexibelt rejseprogram :)
Vi bestilte derfor et vaerelse paa et nyt hotel, hvor vi bare slappede af ved poolen og noed vandet i 33-35 grader :)
Vi havde en rigtig sjov oplevelse, da vi ville goere noget godt for os selv, nemlig en "footscrub", for doed hud. De to soede thaipiger gik i krig med vinterpelsen og skrabede vildt meget af. Klamt saa meget haard hud man kan faa under ens foedder.
De fik begge oeje paa vores haender og foer vi saa os om, sad vi med manicure- og pedicureteamet mellem alle hoensene i salonen. Det var ret saa hyggeligt! :)

Vi haaber I har det rigtig dejligt derhjemme og har vejret med jer.

Mange kys og kram fra os.