Hej igen.

Så skulle vi tidlig op, for at have flyet til Mandalay, som vi nåede!! Yay! :)
Vi ankom kom til byen kl. 14, for så at finde et Guesthouse vi kunne bo på. Mark havde udset et, så det gik vi efter. Der var masser af værelser og de var forholdsvis pæne, så vi snuppede et. Det vigtigste var aircondition, da der var 37 grader udenfor. Pyha for en hede.
Efter vi havde fået tildelt værelset, ville vi ud og se byen. Den er overhovedet ikke som vi havde forventet. Den ligner lidt byerne i Cambodia og Vietnam, bare på en anderledes måde, der er svær at beskrive.
Vi ville se det tidligere kongepalads, som ligger i byen, inden for en gravvold og bymur. Tidligere var det kun kongen og de rige der boede derinde. Området måler ca. 1,5 kilometer på hver side, så det er virkelig stort!
Vi tænkte, det går vi da bare! Men med varmen og ingen vand (vi havde ikke fået vekslet vores dollars endnu), kom der en indfødt taxa chauffør gående og spurgte om han kunne tilbyde et lift. Vi var lidt skeptiske, men vi fik forhandlet os frem til en 5 timers køretur med besøg i Paladset, 5 store pagoder/templer og solnedgang fra Mandalay Hill - og så i privat minibus :)
Paladset var kun lavet i Teaktræ, hvilket meget er herude, da det var det man havde råd til og at materialet holder længe og holder varmen fra husene ude. Det var i forfalden tilstand, virkelig ikke en konge værdig! Deres templer var flotte, dog meget forskellige i forhold til resten af Sydøstasien. De ligner rigtig meget de hinduistiske templer med en millard farver. Smukt er det ;) I det ene tempel sad der en kæmpe Buddha på 900 ton, skåret ud af et stykke marmor! Den var godt nok fin.
Synet fra Mandalay Hill var rigtig flot, og vi fik snakket med de lokale studerende, da de tager derop, for at forbedre deres engelsk, ved at snakke med turisterne. Det tager vi hatten af for!
Da vi skulle spise aftensmad, var det som at gå i en spøgelsesby. Der er næsten ingen ude efter mørkets frembrud og gadelamper er i hvert fald blevet sparet væk!
Vi var meget spændte på maden og hvad det overhovedet kostede, da det var første måltid i landet.
Hold nu lige godt fast her!: Vi fik to mega lækre retter, 4 øl af 64 cl., 2 1.liters vand, 2 lokale whiskyer, samt en pakke cigaretter for 70 kr. :) Armen hold dog op det bliver en dyr tur ;)
Maden koster gennemsnit 2-3 dollar og en vand koster omkring 0,2-0,4 dollar

Dag to startede med morgenmad på Guesthouset, hvor efter vi satte os udenfor, for at finde ud af hvad dagen skulle bringe. Vi ville gerne udenfor byen til Amarapura og Inwa. Der kom to knallertfyre, som ville tage os turen rundt for 12 dollars pr. mand for 9 timers sightseeing. Det kunne vi ikke sige nej til.
Så vi besøgte et tempel, som man siger er et af de helligste i byen, hvor mænd sætter guldblade på Buddha. Kvinder kan kun kigge på.
Vi kørte videre ud af små grusveje og nærmede os det Mandalay, som vi troede det ville se ud. Folk boede i bambushuse med bambusblade på taget og lavede mad over bål. Hold op man sætter pris på sit komfur og det daglige varme bad!
Vi ankom til et tempel, som nærmere fungerer som universitet for munkene. Der var ikke mindre end ca. 2.000(!) munke der kom ud for at få mad i deres bowle. Hold op det gav kuldegysninger at se alle de røde dragter i hundredemeter af kø komme gående i to snorlige rækker.
Efter at have set det vilde syn, kørte vi videre på hver vores knallert med guide til Inwa, hvor vi skulle have frokost og derefter sejle over til den anden bred for at gå på opdagelse i gamle templer og klostrer. I båden der sejlede i 2 min., sad der en Munk som synes Chris var ret så interessant, så der blev snakket og selvfølgelig skulle munke have et billede af den begge :) da vi kom over lejede vi en hestevogn for to timer, som tog os rundt mellem det daglige liv på landet. Det var som at være tilbage i 1800- tallets USA, hvor alt foregik med hest og ko. Bambushuse, det daglige bad i floden, mad over bål - you name it. Selvom vi har rejst herude 7 gange, så kan vi stadig blive overrasket. Selve hestevognen vi kørte i, lignede en fra en gammel westernfilm og var virkelig flot dekoreret,
Efter at have kørt rundt derude og været bombet tilbage, sejlede vi retur til vores guider med en kæmpe oplevelse i bagagen.
Guiderne tog os til Amarapura, for at se verden længste teaktræsbro. Intet mindre end 1,4 km lang! Det var et rigtig flot syn med broen henover floden og selvfølgelig skulle vi da krydse den gående frem og tilbage til landsbyen på den anden side :) Da vi gik tilbage over broen begyndte solen at gå ned, så der var slet ikke et øje tørt! :)
Da vi endelig kom tilbage fra vejene med sandstøv og grus sjove steder, var det tid til en hurtig bid mad. Vi mødtes med en brasilianer, argentiner, franskmand, en new zealænder og to fra Zürich til fællesspisning. Det var hyggeligt at udveksle historier og det daglige liv i ens eget hjemland.
Da regeringen havde givet forbud mod at gå ud efter kl. 21 samme dag pga. uroligheder mellem buddhisterne og muslimerne, lukkede alt omkring kl. 20. Så vi gik alle tilbage på hotellet efter maden og fik lidt øl inden sengetid. Vi skulle op kl. 04.30, for at tage en bus videre til Bagan, hvor jeg lige nu skriver bloggen. Den er selvfølgelig uploadet senere.

Alt i alt har vi indtil videre kun oplevet et folkefærd med åbne arme og storsmilende overalt vi går. De er nysgerrige i vores liv og hvem vi er og vil med glæde fortælle om deres liv og hvor livet i Myanmar foregår. Vi kunne ikke ønske os mere :) Hver gang vi har været ude og se noget, har der næsten ikke været nogen turister, så man har det hele for sig selv. Det viser også lidt hvor få turister her er, for så mange seværdigheder er der heller ikke i Mandalay.

Vi håber alle har det godt og passer på jer selv.

Rigtig mange ferieknus fra Mark og Chris.. :)