Så har vi endnu flere oplevelser i baglommen.

Efter vi kørte fra Christchurch gik turen til Kaikoura. Her så vi to sælkolonier og lidt flot natur. Og her var vi ude at svømme med delfiner. Vi fik snorkeludstyr og våddragt på, blev sejlet ud på havet, hvor skipperen fandt ud af, hvor delfinerne befandt sig. Der var ret mange, omkring 400-500. De var meget akrobatiske, så de lavede den ene salto og hop efter den anden. Rigtig sjovt at se. Også var det tid til at gå i vandet - puha hvor var det koldt. Men sjovt nok var det den omvendte verden. Thomas rystede af kulde, men jeg havde det tilpas - det sker ikke så tit at det er den vej rundt ;). Delfinerne var vilde og blev hverken fodret eller noget som helst af det firma vi gjorde det med. Så det var super fedt. Vi skulle sige nogle lyde eller synge igennem vores snorkel for at få deres opmærksomhed, vi skulle prøve at få øjenkontakt og svømme rundt i ring med dem. Det var os der skulle underholde dem og ikke omvendt. Men sikke en oplevelse at svømme rundt i blandt så mange delfiner. De svømmede ved siden af en, foran og under en. Det var super fedt, især når man fik en delfins opmærksomhed og kunne svømme rundt i ring med dem. De var så tæt på, at man godt kunne røre dem, hvis man måtte, men de ville bare svømme væk. Delfinerne var hele tiden i bevægelse, så det foregik sådan at vi blev sejlet hen foran dem alle sammen, skulle hoppe i og når alle delfinerne så havde svømmet forbi, hoppede vi på båden igen og blev sejlet hen foran dem igen. Super fed oplevelse. Der var også nogle både, hvor folk bare kiggede på delfinerne. De fik sig også en sjov oplevelse ud af at høre på alle vores mærkelige lyde og sange.

Fra Kaikoura, gik turen til Wellington. Vi tog færgen til Wellington, da det ligger på nordøen. Så vi er færdige på sydøen. Det har så ikke været helt den omvendte verden, for selvom det var Thomas der frøs i vandet, var det mig der blev syg. Så den ene dag i Wellington fik jeg til at gå med at ligge i sengen og blive rask så hurtigt som muligt - der er ikke tid til at ligge syg i New Zealand. Denne dag fik Thomas til at gå med at tage på en Ringenes Herre tur. Denne film er filmet i New Zealand. De blev kørt rundt i omegnen, hvor de så en masse af de steder, hvor filmen er blevet optaget, hørte en masse bag-om-scenen historier, så billeder af, hvordan det så ud i filmen osv. Om aftenen tog vi ud og så en rugby kamp, som er den helt store sport hernede. Det var meget sjovt - vi kendte ikke rigtig reglerne, men fandt da ud af dem efterhånden. Men størstedelen af tiden ligger de bare i store bunker og kæmper om bolden. Men det var fedt at prøve at se sådan en kamp.

Dagen efter (vi var 3 nætter i Wellington - endelig en dag uden en lang bustur) brugte vi lidt tid på at shoppe souvenirers og bøger. Herefter var vi kulturelle og var på museum (Det var gratis ;)). Museet var faktisk super spændende. Det handlede meget om naturen, naturkatastrofer de har haft gennem tiden (jordskælv, tsunamier og vulkanudbrud) og hvordan de tror det vil udvikle sig.

Efter Wellington (som for resten er deres hovedstad) gik turen til Taupo. Dette er adventure kapitalen på nordøen. Så her synes vi at det kunne være sjovt at prøve at spring ud fra et fly med en professionel og en faldskærm på ryggen. Jepper - vi har været ude at SKYDIVE!! Det var bare så fedt. Vi sad i et lille fly med hver vores guide og kameramand. Vi var i alt 5 der skulle ud at prøve det. Og det vil sige at vi var proppet 15 mennesker + piloter ind i det mikrofly. Jeg ved ikke om vi sad så tæt at de alle kunne mærke, hvor hårdt mit hjerte bankede ;). Vi blev fløjet til 15.000 feets højde. Døren blev åbnet og en efter en hoppede vi ud. Jeg tror det er meget godt at vi ikke selv skulle gøre noget - vores guide gjorde det hele og det var også ham der hoppede da vi skulle ud - ellers var jeg nok aldrig kommet ud. Puha det var sindssygt at sidde der på kanten af flyet, med benene ud over og bare skulle hoppe ud i luften. Vi var i 60 sekunders frit fald med ca. 200 km/h. Det gik bare så stærkt så man næsten ikke nåede at opfatte noget. Efter de 60 sek. Udløste vores guide faldskærmen og vi svævede lige så stille ned, drejede lidt rundt og nød udsigten ud over vulkaner, Lake Taupo og selve byen. Og inden vi nåede at se os om landede vi på jorden igen. Det var en rigtig fed følelse vi havde da vi stod der på jorden. Det skulle I tage at prøve :D. Vi fik taget billeder og optaget film. Filmen kan vi ikke ligge ind, men billederne gør vi. Og det er okay, at havde blævre kinder og se meget dum ud, når man falder med 200 km/h, så ikke noget med at grine for meget af dem ;)

Dagen efter i Taupo stod også på gode oplevelser - men denne gang meget hårde. Vi har gået ca. 20 km op og ned på to aktive vulkaner. Det var simpelthen bare så flot natur. Ind i mellem røg det fra jorden og jorden var varm. Nogle steder var det hele grønt, andre helt rødt, brunt, sort. Det var sindssygt hårdt og puha nogle ømme ben vi har haft. Da vi endelig var nået helt til tops tænkte man bare - Yes, nu går det ned af igen. Det gjorde det også, men 10 km ned af bakke er godt nok også hårdt. Men når vi nu sidder her bagefter var det en helt fantastisk tur og den er også nomineret som en af verdens bedste endags gåture. I kan måske forestille jer det lidt når I ser billeder, men det var 10 gange smukkere i virkeligheden.

I dag er vi kommet til Rotorua, som er en af New Zealands kulturelle byer og en by, som har meget thermal aktivitet - Det vil sige, at de har mange kogende mudderpøler, varme pletter på jorden, som ryger. Denne røg STINKER! Ja, du havde nok aldrig troet jeg ville sige det Far, men jeg ville hellere være i grisestalden end i den her stank. Den er virkelig styg og er overalt i byen. Tænk at bo i den lugt. Det er lidt en blanding af kogende mudder, rådden æg og ja, bare andre ulækre lugte. Vi er ret glade for, at vi kun skal være i denne by en nat! Hvis man ikke vidste bedre ville man tro at der var brænd i buskene og skove, når der bare kommer røg op forskellige steder fra.

Her til aften har vi været til kulturel aften. Vi var ude i en rekonstrueret Maori village, hvor man så, hvordan de plejede at bo, lave mad, byde velkommen osv. De lavede et show for os som viste, hvordan de plejede at underholde. Det var rigtig spændende, men meget mærkeligt. Det foregik både med sang, råb, en slags guitar og andre redskaber. Samtidig rækker de hele tiden tunge og ryster med den, ryster med hænder og arme. Den måde de hilser på, er ved at presse næserne mod hinanden to gange og lave en mærkelig grimasse. Det er mærkeligt at nogle levede sådan engang, men bestemt spændende at høre om.

En anden ting som bare er super fedt ved at være i New Zealand er - DER ER INGEN FIRBEN! I hvert fald ikke i alle lofter, vejkanter osv. Vi har også fundet ud af, at det virker som om at "underklassen" (hvis der nogen) hernede er okay velhavende. Man finder ingen faldefærdige huse, stort set ikke nogle tiggere på gaderne osv. Det hele virker så rent, pænt, ordentligt og velholdt.

Mange hilsner fra os.