Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle
Til jeres orientering bliver dette blogindlæg nok meeeget langt J Men spændende, især om Tonga.
Siden vi forlod Rotorua (og den forfærdelige stank) tog vi til Auckland. New Zealands største by (1,5 mio indbyggere) og i hele New Zealand bor der ca. 4 mio. indbyggere. Så måske kan I forestille jer, hvor små de andre byer rundt omkring er. Fra Auckland tog vi videre op nordpå til Paihia. Det var lige som at komme til et andet land. Det virkede som om man var på Gran Canaria eller sådan noget. Det var dejlig varmt, lækre strande og en meget afslappet atmosfære. Her var vi i 3 dage, hvor vi fik slappet lidt af også var vi på en dagstur til den nordligste spids af New Zealand.
Det var en super flot tur. Vi kørte af 90 mile beach, hvor man kørte på stranden, super flot. Herefter kom vil til en høj sandbakke, hvor vi kunne sandboarde. Det havde jeg set lidt frem til. Det skulle være lidt ligesom at kælke, men da vi så fandt ud af at enden af bakken ikke var sand, men var vejen fyldt med mudder synes jeg ikke det så så sjovt ud. Gang på gang blev folk, der gled ned af bakken fyldt med mudder da de landede dernede. Hvis man gjorde det rigtigt, ville man ikke få mudder på sig. Thomas skulle da prøve, men han fik også smurt sine bukser ind i mudder. Det tørrede da heldigvis hurtigt ;). Næste stop var New Zealands nordligste strand. Utrolig smukt. Herefter var der bogstavelig talt højdepunktet på turen. Vi var på den aller nordligste spids. Vi gik ud af en vej til et lighthouse, hvor man stort set havde 360 graders udsigt ud over havet. Det er her Tasman Sea og Pacific Ocean mødes, så man kunne se bølgerne plaske mod hinanden og man kunne se farveforskellen. Det var utrolig smukt. Her kunne vi sagtens have siddet i mange timer og bare stirre ud på vandet. Vi troede ikke rigtig på det først, men vores guide sagde, at vi skulle kigge godt efter, også ville man faktisk kunne se, at jorden buede lidt og dermed et bevis på, at jorden ikke var flad. Men det kunne man godt. Det var noget af et syn. Der er kun et par enkelte steder i hele verden, hvor man kan det. Det var en helt fantastisk oplevelse.
Efter at være i Paihia tog vi tilbage til Auckland, hvor vi skulle flyve til Tonga. Vi var ved at være ret træt af at bo på dormværelser (værelser med 4-10 senge, hvor man bor med en masse forskellige fremmede mennesker). Hver nat kom der enten fulde folk hjem, folk larmede, tændte lyset midt om natten eller SNORKER! Så vi glædede os utrolig meget til at komme til Tonga og have vores eget værelse. Vi var fulde af forventninger da vi sad i flyveren på vej til Tonga. Men de forventninger røg hurtigt i vasken. Vi kørt til vores hostel og på vejen røg alle vores forventninger og drømme om nogle dage i paradis under palmer, ved lækre strande osv. Der var det ene slumkvarter efter det andet. Alle huse var total faldefærdige (bortset fra deres kirker), der hang fisk i træerne som var til salg. På deres kirkegård, lå der bare en masse bunker med jord, så det virkede som om, at de døde bare var lagt på jorden og der så bare var lagt jord ovenpå. Der var en masse små ulækre kiosker, som bestod af en betonklods med et gitter foran, så det lignede et lille fængsel. Vi snakkede om at det blev sikkert bedre i byen, men nej. Der var ikke rigtig nogen by. Der var ikke engang et supermarked. På vores hostel, som man ikke engang kan kalde det, delte man køkken med dem der boede der, der var ingen vask til toilettet (længe leve hånddesinfektion). Vi kunne slet ikke holde ud at være der, så vi gik ind og købte nogle billetter tilbage til Auckland og heldigvis for os var der et fly tilbage samme aften, men der var kl. kun 4 og vi skulle først flyve 23.40. Det var nogle af de længste timer vi nogensinde har oplevet. Vi kunne ikke andet end at sidde i en sofa og vente på at vi skulle køres til lufthavnen. Der var ikke rigtig noget mad, så vi havde stort set kun vand i maven, så det var ikke fordi vores kroppe havde det super godt. Men sikke en lettelse det var, da vi lettede (ha ha). Ikke en gang blev vi budt velkommen til Tonga, til vores hostel eller noget som helst. Vi havde ellers hørt det skulle være et venligt folkefærd, men der var ingen der smilte. Så tag aldrig til Tonga.
Vi prøvede at se om vi kunne ændre vores flybilletter og komme til Hawaii nogle dage før, men det ville blive meget dyrt, så vi har brugt de 5 dage her i Auckland. Vi har forkælet os selv og taget et privatværelse også har vi ellers bare prøvet at få tiden til at gå ved at se fjernsyn, gå lidt rundt i byen og læse, læse, læse. Det har været nogle kedelige dage, men det var i hvert fald meget bedre end at være på Tonga. Der var ikke engang nogle strande i området. Og det var slet ikke spor sjovt at være lyshåret iblandt de ulækre mænd. Bare af at tænke på, hvordan det var der ovre, får os til at få ondt i maven.
Men i morgen går turen til Hawaii. Det bliver så fedt, vi glæder os helt ekstremt. Det kan da ikke blive andet end paradis i forhold til, hvad vi har set de sidste dage. Det bliver rart at få lidt farve på kroppen igen efter det hele er forsvundet her på New Zealand ;)
Det lyder til at I er ved at få et dejligt forår derhjemme, skønt. Det er også ved at være på tide. Vi er begyndt at savne det derhjemme ret meget. Især at lave mad med sine egne redskaber, spise af rene gafler og Mors/Svigermors mad og Fars ;) Det hostel vi er på nu har ikke engang viskestykker, mange af dem har ikke tallerkner nok og man skal altid kæmpe om at få en kogeplade osv. Det kan godt være træls i længden at dele køkken med 50 andre. Men mon ikke vi glemmer det lidt igen når vi kommer til paradiset :D
Ha det godt derhjemme. Mange knus fra os.
- comments