Profile
Blog
Photos
Videos
Så er vi sgu landet i USA! Det er helt vildt! Flyveturen gik smertefrit, men vi havde ikke lige lagt mærke til at vi skulle skifte lufthavn i New York. Så vi måtte lige ud på en times taxa tur i den gule taxa. Det var nu også meget sjovt og vi havde god nok tid.
Da vi kom til Minneapolis tog vi en skuttle bus til et hotel vi havde bestilt. Men de havde ikke styr på hvilket værelser vi skulle have. Det var lidt dårligt, men de fandt ud af det.
Dagen efter stod vi tidligt op og fik lækker morgenmads buffet. Vi tog shuttlebussen ud til det vi skulle hente motorcyklerne, men da vi kom derud sagde de at de ikke havde nogen motorcykler stående. Jeg troede først det var en joke, men det var det ikke. Han var vældig sød og ringede til nogen som sagde at fordi det var sendt som stykgods, så kunne det ikke komme igennem tolden før vi var i landet. De var åbenbart ikke klar over at vi skulle bruge dem så hurtigt, selvom det havde vi sagt. Der var noget kommunikation et eller andet sted som var gået galt. Men de var super søde da det gik op for dem og de gjorde hvad de kunne for at få det til at gå så hurtigt som muligt. Det kom en dame og hentede os og kørte os hen til at shoppingcenter sted, så vi ikke skulle stå i et industrikvarter og kede os indtil de var klar. De havde ingen ide om hvor hurtigt det ville blive. Men vi var heldige, for tre timer senere var de klar til afhentning, så vi skyndte os ud og pakke ud. Damen kørte os igen. De var simpelthen så søde alle sammen!!!
Så var vi på vej!! Vi skulle køre 250 km og vejret var skønt! Cruise ned af vejen med bare ærmer og det hele. Vi kom frem til campingpladsen i en lille by der hedder Jackson, pakkede telt ud osv og så kørte vi hen for at spise. Det var en lille cafe ligesom man ser dem på film hvor vi sad i båse. Mig og Peters mor (Connie) prøvede at bestille salat, men det havde ikke meget med salat at gøre. Men vi blev mætte. Vi drak lige en øl da vi kom tilbage til pladsen, men så gik vi i seng. Vi var helt smadrede efter jetlag og meget frisk luft. Vi sov skønt!!
Dagen efter stod vi også op ved en 7-tiden og pakkede telt ned. Vi skulle igen køre omkring 250 km til en by der hed Mitchell. Den lå i South Dakota, så nu skulle vi til en ny stat. Det er et helt vildt flot landskab at køre i!! Majsmarker over det hele, men super flot. Og alt er stort! Både landet, menneskerne, bilerne, ja endda motorcyklerne! Vi kørte ude på interstaten (motorvejen) og vi kører kun 90 fordi det kan Peters motorcykel bedst lide, selvom man må køre 130, så alle fræser bare forbi os. Selv kæmpestore lastbiler! Man bliver lidt forskrækket til at starte med.
Mellem Jackson og michell var vi ikke så heldige med vejret, det regnede. De lokale var glade for de får sjældent regn åbenbart, men vi ville nu hellere have sol. Når regnen så blev for meget holdt vi ind og fik en kop kaffe eller andet til det var stilnet af. Det gjorde ikke så meget for vi holder alligevel en lille pause hver 100 km så man lige kan strække ben og numse :p Min numse klarer det faktisk rigtig fint!! Jeg kan selvfølgelig godt mærke den, men efter vores pauser er det helt fint igen, så det er helt perfekt.
I Michell lå verdens eneste majs palads. Det var ret sjovt da der var majs overalt omkring, og så havde de dekoreret et helt palads med majs. Det så vildt ud! Og det havde været der i et par hundrede år. Vi fik selvfølgelig popkorn og majskolper da vi var der :p Efter vi havde set det kørte vi ud og fik noget mad. Igen sad vi i sådan en bås. Maden er udemærket her, men man kan godt mærke man er i USA. Alt er meget sødt og fedt. Peter fik også steak til morgenmad den ene dag. Det skulle han prøve herovre jo! Og man kan få det nærmest alle steder. Da vi så skulle hjem efter aftensmad kunne vi ikke huske vejen. Vi kørte rundt i cirkler og gpsen kunne ikke finde det. Og det blev endda også mørkt og Peters mc har ikke noget lys. Til sidst måtte vi spørge på en tank og vi var så heldige at den søde mand ville vise os vejen med sin bil, så han kørte foran. Det var sååå sødt af ham!
Næste dag skulle vi så fra Mitchell til White River i Badlands. Det var inde i et indianer reservat og landskabet var helt vildt. Det var nærmest som at komme i ørkenen. Der var helt øde og sten over der hele. Det så vildt ud!
Da vi havde kørt et par kilometer fra Mitchell måtte vi lige holde ind fordi Stefan skulle tage et eller andet af sin mc så det ikke ridsede, så vi holdt lige ind til siden. En mand kom forbi og spurgte om alt var ok osv og spurgte så om vi havde smagt musk melon. Vi vidste ikke hvad han mente og så var han ved at gå ud af sit gode skind. Han sagde 'vent' og så kørte han tilbage og hentede en. Han groede dem nemlig og så stod han han og skar en af dem ud til os bag på ladet. Det var helt vildt!! Mega flink! Han havde en ekstra med, som vi skulle tage med os. Han var vild med motorcyklerne og særligt Peters er amerikanerne helt vilde med! Hver gang vi stopper er der nogen der kommer hen og skal se og spørge.
Vi stoppede senere på vejen ved et museums agtigt sted hvor de havde gamle biler og motorcykler. 200 biler og 50 motorcykler. Det var meget sjovt, men de andre synes nok det var lidt sjovere end jeg gjorde :p Senere overnattede vi på campingpladsen og spiste der også.
Nu er det jo helt ved at blive rutine, men vi pakkede telt osv ned og kørte videre. Vi kørte gennem Badlands National Park, hvor vi også fik morgenmad. Fuldstændig vanvittig landskab igen! Senere kom vi forbi en Harley fabrik hvor vi stoppede. Der var en heeeeeelt masse ting!!! Og VIIIIILDT mange bikere!! Overalt! Ude på vejene er der motorcykler over det hele! Men vi skulle ikke køre så langt i dag faktisk. Kun en 200 km, så vi havde masser af tid. Ved en 5-tiden ankom vi til Sturgis. Vildt sted! Vi havde ingen adresse på campingpladsen, så vi måtte lige spørge om vej. Men vi fandt det og det ligger oppe på et bjerg med udsigt over Sturgis. Så det er et fint sted. Men vi skal nok tage en shuttlebus for at komme ned til centrum hvis vi skal drikke øl.
- comments