Profile
Blog
Photos
Videos
Vi fik noget rigtig god mad på restauranten! Det var en rigtig fin en som Buffalo Bills kone havde startet og de havde endda fået baren af Queen Elisabeth. Buffalo Bill var vist sådan en entertainer der red rodeo og var med i gunfights. Det var nemlig sådan en hyggelig lille comboyby. Det var sjovt!
Dagen efter stod vi igen tidligt op og kørte afsted. Vi valgte at køre en anden vej til Yellowstone end det planen sagde fordi nogle på campingpladsen sagde at det var et must at køre over et bjergpas kaldet Beartooth. Så det gjorde vi og det var fantastisk smukt!! Heeeeelt vildt! Vi prøvede at tage en masse billeder af det, men det er nok svært rigtig at få med på et billede. Vi kom helt op over alle bjergene og det var vildt koldt, men vi var forberedte og havde masser af tøj på og med.
Da vi kom frem til Crooke City, hvor vi skulle overnatte lige uden for Yellowstone fandt vi ud af at man ikke måtte sove i telt her i nærheden fordi der er mange bjørne i området. Både den sorte Bjørn og grizzly bjørnen og der var en mand det blev spist for 4 år siden mens han sov i teltet. Så vi måtte finde et andet alternativ og vi fes rundt for at finde det billigste og vi fandt til sidst en lille træhytte. Det var super hyggeligt! Men vi har nok alle sammen vænnet os til at sove udenfor for vi havde det vildt varmt om natten, så vi har ikke sovet så godt som man kunne håbe på. I hvert fald ikke mig og Peter.
Så gik turen til Yellowstone National Park. Helt fantastisk område! Vi var lidt bekymrede for hvor svært det ville være at få plads til at sove inde i parken, for turistkontoret sagde der var helt fyldt, så man skulle være hurtig. Og nogle andre vi snakkede med havde ringet rundt til en masse af stederne uden held og måtte derfor sove uden for parken. Ved indgangen stod der hvilke der havde plads, men det var først til mølle, så det var ikke til at vide. Vi lagde en plan, men vi kørte åbenbart forbi og hen til en anden, som faktisk var bedre, men som havde stået som fuld ved indgangen. Vi prøvede alligevel at gå ind og spørge og du havde tilfældigvis en enkelt plads. Vi måtte godt nok ikke være tre telte, men manden var rigtig sød og gav os lov alligevel. Det er et helt vildt sted og der er mange bjørne og ulve. Derfor må man ikke have mad eller drikkevarer eller ting der dufter ude. De skal ligge i bjørnebokse! Han fortalte også at to hikere blev angrebet igår fordi bjørnen havde unger. Shiiiit! Connie er ikke meget for at bo her, men det er en vild oplevelse!
Efter at have slået telt op tog vi ud på nordruten af Yellowstone. Det er simpelthen så smukt! Først så vi noget varmt vand rende ned af noget hvidt og rødt stads ved Mammoth. Det var flot og vi mærkede på det. Vildt varmt. Bagefter kørte vi til Norris hvor der var gejsere der boblede og dampede. Vi tog lige en 2,5 km gåtur rundt og der lugtede hent vildt af svovl. Man fik en smule ondt i næsen faktisk. Så kørte vi hjem på campingpladsen og fik mad og gik i seng. Uuuuh!! En mørk skov og bjørne er en lille smule skræmmende!!
Men vi klarede den :) Peter hørte godt nok en Bjørn brøle helt vildt højt om natten! Godt nok ikke lige ved siden af os, men alligevel. Vi var glade for at have overlevet da vi kørte derfra, haha.
Dagen brugte vi på at køre sydturen i Yellowstone der er et 8-tal agtigt. Vi så to fine vandfald og en masse gejsere. Et af dem, kaldet Old Faithful, springer af omkring hver halvanden time, så det så vi. Det var helt vildt så højt den sprøjtede med vand!!! Det var sjovt :) På vejen så vi igen masse bisoner og vi så flere der gik på vejen. Peter kørte MEGET tæt på en på en parkeringsplads, så jeg var ved at skide i bukserne da den kiggede på os. Vi så også nogle kæmpe vildt dyr jeg ikke lige ved hvad hedder. Senere kørte vi ud til en campingplads lige udenfor parken og her hyggede vi og drak nogle øl. Imorgen går den igennem Yellowstone og ned til Teton park.
- comments
Mor Hold da helt ferie en masser I oplever, helt vildt :-)