Vi havde planlagt at trekke på Table Mountain i dag og vi tog af sted lidt over middag. Men da vi kom derop, var der skyer over bjerget og det blæste en del. De havde lukket ned og frarådede at man tog derop. Jeg har læst i min Lonely Planet, at en del mennesker dør af at tage derop på disse dage, da de undervurdere vejret. Derfor ville jeg ikke derop, men de andre ville gerne bare gå lidt op. Mig og Flavia, pigen fra Schweitz, besluttede at tage til Robben Island i stedet. Det er her Nelson Mandela sad fængslet i 26 år, mener jeg. Vi kom med en færge og ovre på øen holdt en bus til at køre os rundt og fortælle en masse. Det var super interessant, for han fortalte en masse om apartheid-perioden og han havde levet under det og var med de dage hvor fangerne på Robben Island blev sat fri og apartheid endte. Det var meget bevægende at høre, for man kan slet ikke forstå at det er så få år siden! Det er vanvittigt! Vi stoppede flere steder på øen for at se forskellige politiske fangers opholdssted og også bare landsbyen i det hele taget. De første fanger i 1960'erne skulle selv bygge fængslet, så de havde meget hårdt arbejde hver dag! Før det blev Robben Island brugt til at huse sindssyge mennesker, som skulle holdes ude af offentligheden. Robben Island blev mest brugt til at huse politiske fanger under apartheid, men kun sorte mænd. Kvinder og hvide mænd blev holdt fanget andre steder i landet. Men der var også et område for rigtige kriminelle. Dem bestak de til at holde de politiske fanger i skak. Der var ingen hvor det lykkedes for dem at slippe væk! Både fordi sikkerheden i fængslet var stor, men også fordi svømmeturen fra øen til fastlandet på den korteste afstand er 7 km., og vandet er som sagt meget koldt og der er hvidhajer i området. Den eneste hvor det lykkedes, dog i robåd, var i 1600-tallet! Det er ret vildt! Vi fik også en guidet tur inde i fængslet og så Mandela og de andres celler. Ham der viste os rundt herinde var en tidligere politisk fange, som kunne berette om sine oplevelser. Det var utrolig følelsesmæssigt! Man levede sig helt ind i det, selvom det er umuligt at forestille sig. Vi var helt rørte da vi kom ud. Men det var enormt spændende! Så må vi tage Table Mountain en anden dag! De andre havde gået måske i en halvanden time, men var så taget hjem. Så jeg er meget glad for at Flavia og jeg besluttede os for at gøre noget andet.

Dagen efter havde vi bestilt tid til skydiving. Vejret var perfekt og vi var alle rigtig spændte!! Nogle måske mere bange, haha. Jeg var faktisk helt rolig både før, men også oppe i flyet og på vej ned. Jeg var en smule overrasket over mig selv faktisk. Tror måske det var oplevelsen omkring paragliding i Argentina, som fik mig til at føle, at jeg vidste hvad jeg gik ind til og at det ikke var farligt. Man må jo bare stole på at de har styr på det. Men det var det fedeste nogensinde!!! Vi var 7 fra huset som skulle gøre det. Den ene af dem der blev hjemme havde gjort det før og ville ikke betale igen, den anden skal gøre det senere hernede og den sidste turde ikke. Vi kom op i flyene 3 og 3 og så en der var med nogle andre. Flyveturen var omkring 20 min., og det var simpelthen så smukt!! Jeg sad bare og nød udsigten deroppe og oplevelsen af at være i sådan et lille fly var vildt sjovt! Tiffanny som sad bag mig var ved at skide i sine bukser! Hun var virkelig bange, men vi andre to hyggede bare. Selvom det var svært at snakke sammen da det larmede en del. Jeg mener han sagde at vi var 3000 km. oppe og havde et fald på 220 km/t. Vi havde frit fald i 30 sek. og faldskærmen ude i 4-5 min., før vi var nede. Danielle var det første som skulle ud af flyet. Hun havde ikke været bange før, men da hun satte benene ud af flyet kunne man se frygten i hende. Hun skreg og da de sprang ud kunne man bare høre skriget forsvinde. Det var vildt sjovt! Jeg var nummer to. Da jeg tog benene ud var det virkelig svært at holde dem der fordi der var så meget vind. Heldigvis var det kun meget kort før vi sprang ud og den følelse af vægtløshed man får var for sindssyg! Det var virkelig sjovt! At falde så langt på så kort tid, var så vildt! Da faldskærmen blev spredt ud kunne man virkelig mærke de bånd som hold en fast. Det gjorde faktisk rigtig ondt mellem benene, men det var det hele værd. Så vi bare fløj stille ned kunne vi snakke sammen og han har åbenbart gjort det i 12 år, så han var rimelig rutineret. Han spurgte om jeg kunne lide forlystelser og så sagde jeg ja. Så fik han den til at snurre rundt, så det kildede i maven. Det var såååååå fedt! Da vi kom ned havde jeg bare SÅ meget lyst til at prøve igen! Det var aaaaawesome!! :D Tror måske heller ikke det rigtigt gik op for nogen af os, at vi rent faktisk sprang ud af et fly, haha. Men havde jeg havde de vilde propper i ørerne da jeg kom ned.