Profile
Blog
Photos
Videos
Vi sov længe i dag, da vi havde dagen fri. Nogle af de andre skulle til pre-registration om morgenen, men det går efter efternavnene, så jeg er først torsdag. Indtil efter frokost slappede vi bare af, nød det og læste i vores Cape Town bøger. Efter frokost tog vi på stranden, hvilket også var noget af en tur i minibus, men vi overlevede da J Det var den franske piges, Ponny, fødselsdag, så hende skulle vi selvfølgelig fejre om aftenen. Vi tog hjem og hun og de to andre franske drenge lavede noget fransk mad til os i huset. Det var lækkert! Danielle, den canadiske pige, havde bagt kage om formiddagen, så den spiste vi selvfølgelig også. MHM! Senere to vi i byen med taxa, først på Waterfront og så i Observatory (disse steder er bare områder i byen). Det er vanvittigt så billigt det er med taxa!! Når vi har fyldt en taxa og derfor er mange om at betale, så koster det omkring 10-12 kr. for 20 minutters kørsel. Det er vanvittigt! Men vi hyggede os helt vildt, så det var rigtig fedt. Vi mødte også nogle lokale, som inviterede os på braai (barbecue). Nu må vi om det bliver til noget.
Dagen efter skulle vi til noget orientering om de grupper man kan tilmelde sig her. Man kan melde sig ind i tre gratis, så hvis man vil flere, så skal man betale, men det er ikke særlig meget. De har vanvittigt mange grupper! Mange sportshold og politiske. Jeg melder mig nok ind i fitness centeret som jeg har set udefra, og det ser meget godt ud. Og så også SHAWCO, som er en gruppe frivillige, hvor man kan hjælpe børn fra Townships og andre børn der har brug for hjælp i skolen. Jeg har ikke helt fundet ud af, om man hjælper dem med lektier, eller om man rent faktisk er en slags lærer, men jeg tror det kunne være ret godt. Det er ca. en gang om ugen man skal tage derud i så fald. Der var information om det i dag, men mig Og Abby, en amerikansk pige, skulle til pre-registration samme tid. Det var vildt ærgerligt, for de andre sagde det var super godt. Pre-registration er for udvekslingsstuderende, hvor de tjekker at man har et gyldigt visum, at man har betalt og at man er godkendt til kurserne. Så får man en seddel, som man skal bruge til registrering af kurser. Det gik rigtig smertefrit, selvom der var mange mennesker. Om aftenen var der et kæmpe Freshers Braai (grill-aften for førsteårsstuderende og internationale studerende), så det tog vi til og fik gratis mad :p Det var vildt lækkert!! Det er noget de er gode til må man sige! Men de går også meget op i det. Der var også en masse bands som spillede, så det var faktisk rigtig fint. Det hele blev holdt på Rugby banen. Vi tog hjem ved en 8-tiden, og vi var alle ret smadrede efter dagen før i byen, så vi satte en film på. Super hygge!!
I dag var jeg så til Registration, hvor jeg skulle tilmeldes kurser. Jeg skal have 4, men jeg er ikke blevet godkendt til den sidste, fordi jeg havde ansøgt om et forkert. Der var lidt rod omkring det, for man skal gå alle mulige steder hen og hente en pink formel, som en eller anden skal skrive under på, så man kan godkendes. Jeg kunne ikke nå at gøre det inden Registration, så jeg fik bare tilmeldt mig tre. Det gør ikke så meget, for jeg kan godt gøre det i næste uge og nogle andre fra huset skal også have det gjort. Min adviser til Registration sagde også, at det højst sandsynligt ikke ville være et problem at blive godkendt til det, så jeg håber det går. Ellers må jeg melde mig til et 1års kursus.
Det er sjovt, for alle siger at man skal passe helt vildt meget på og aldrig gå alene og vi hører alle de her skræmmehistorier, men jeg føler mig fuldstændig tryg ved at være her. Godt nok har vi også mest været på campus og Long Street og der er security overalt. Men selv i huset føler jeg mig sikker fordi der er alle de her låse og døre og pigtrådshegn med stød i. Dog siger de også, at man aldrig skal føle sig for sikker, for så går det galt. Så det skal vi jo være opmærksomme på. Har snakket med Vicky og hun kommer til Cape Town i næste weekend!! Det glæder jeg mig helt vildt til!! Bliver godt at se hende!
Det er rigtig varmt i dag, så vi tager nok på stranden her senere. Skønt! Håber I alle har det godt!
- comments