Profile
Blog
Photos
Videos
I dag sov vi længe! Vi nåede lige morgenmaden, men ellers skulle vi bare slappe af. Vores ben var fuldstændig smadrede og vi kunne knapt gå. Så er der altså langt op ned fra tredje sal! Vi var meget ynkelige :p Vi havde aftalt at tage ud på en ø og ligge på stranden hele dagen. Men da vi er på vej ned mod havnen for at komme derhen, begynder det at regne helt hysterisk! Vi satte os ind på en starbucks for at vente på det stilnede af. Det gjorde det ikke :/ Vi sad derinde i lang tid, hvorefter vi gik ind i et center for at spise frokost. De har seriøst centre over det hele! Det er helt vildt. Det er ikke til at forstå hvordan det kan løbe rundt. Men ellers gik vi bare lidt rundt og kiggede på butikker. Det var meget hyggeligt og lige hvad vi kunne overskue, selvom det ikke lige var planen. Om eftermiddagen gik vi ned på havnen for at få massage. Det var nemlig vildt billigt! Monica skulle have hele kroppen, men det skulle mig og Sara ikke nyde noget af. Det gjorde benene alt for ondt til at nogen skulle trykke på dem. Så vi fik ryg og skulder. Det var vildt lækkert!! Monica var dig meget i smerte da de masserede hendes ben, men hun satsede på, at det ville hjælpe lidt i længden. Efter aftensmad gik vi hjem i seng igen - trætte. :)
- comments