Profile
Blog
Photos
Videos
I dag har været en interessant dag med meget transport. Vi tog afsted fra hostel med taxa kl. 07.30. Vi skulle ud til der hvor bussen tilbage til Kota Kinabalu gik fra. 4,5 timer var det fra Sandakan og til Poring Hot Springs som lå på vejen til KK. Vi har sagt til buschaufføren 10 gange, at vi skulle af ved Poring, men på et tidspunkt så vi et skilt, hvor der stod Poring Hot Springs den modsatte vej af hvad vi kørte. Monica skyndte sig at spørge chaufføren, som sagde at vi var der lige om lidt. Et par minutter senere holdt vi ind samme sted som vi holdt ind til frokost, da vi skulle den anden vej. Alle stod ud, men ikke chaufføren som skulle åbne til vores bagage. Han havde ikke fattet noget. Vi fik bagagen og spurgte en mand, der arbejdede på frokoststedet, hvor Hot Springs er. Han sagde det var 25-30 min i bil den vej vi lige var kommet fra. Mega irriterende. Enten har chaufføren glemt at sætte os af, eller også har han slet ikke fattet noget. Det er ikke til at vide. Men ham manden vi spurgte var mega flink og prøvede alle mulige løsninger for at hjælpe os.
Der gik dog næsten en time of vi ville gerne videre, så jeg stillede mig ud til vejen, hvor vi kunne se, at der kørte minibusser forbi med jævne mellemrum. Og der gik heller ikke lang tid før jeg fik stoppet en, som også skulle netop dertil. Det viste sig, at det ikke var en almindelig minibus, men en hvor alle i bussen kendte hinanden og chaufføren var deres slags guide. De var rigtig søde. Da vi kom til Hot Springs sagde chaufføren, at vi bare skulle gå ind med dem, for de havde sådan et indgangspas, så vi kunne snige os ind med den gruppe og derved ikke betale. Vi kunne næsten ikke få os selv til det og var lige ved at betale alligevel. Men han skyndede på os og vi kom fint igennem. Ret vildt når de andre var fra filipinerne og vi havde kæmpe bagpacks på. Men vi sparede da 25kr hver :p
Selve stedet per et sted med varmekilder, så vi havde selvfølgelig badetøj med. Der stod godt nok i bogen, at det var lavet af mennesker, men jeg havde forestillet mig, at det så var lavet så det lignede rigtige varmekilder. Det var det ikke. Det var en masse små "badekar" og pools hvor man kunne varmt vand. Vandet var det rigtige vand ufiltreret, så det var sejt nok alligevel. Og der var rigtig flot. Vi fik frokost på et dyrt sted derinde, men vi blev enige om, at det ikke gjorde noget, når nu vi havde sparet penge på indgangen. Plus, der ikke var andet :p Bagefter satte vi os ned i et lille sted med varmt vand. Mhm, det var skønt. Dejlig varmt og afslappende. Vi hyggede i et par timer, men da vi skulle op gled jeg/mistede balancen. Jeg faldt med ryggen lige ned på et trin, men fik heldigvis taget ret godt fra med hænderne, så der skete ikke noget. Jeg fik skubbet mine briller væk, som jeg næsten landede på, men dem skete der heller ikke noget med - mega heldigt. Til gengæld fik jeg smadret mit skinneben lige op i kanten på en bænk. Det gjorde vanvittigt ondt!! Det hele var lavet af sten, så det slog hårdt. Av av! Det hævede hurtigt op og jeg har nok aldrig haft sådan en sindssyg bule på skinnebenet. Det var vel omkring en centimeter den bulede op, så jeg forventer et grimt blåt mærke. Men heldigvis skete der ikke mere! Så nu kan jeg være med i Saras klub efter hun har fået helt blå storetånegle af at gå ned af bjerget. Og her den anden dag blev hun fuldstændig ædt op af myg om natten, så hun bare har myggestik overalt. Vi er meget ynkelige :p
Da vi skulle hjem troede vi, at vi kunne gå ud og fange en bus, for det havde manden på hostel sagt. Det kunne vi ikke ifølge ham i visitors center, så vi måtte enten med minibus eller taxa. Han finder så ud af, at der ikke er nogen transport muligheder på den tid, så han ville gerne køre os til den næste by, for han havde alligevel fri. Simpelthen så søde mennesker her er! Han satte os af ved busstoppestedet og vi gav ham lidt penge. Bussen gik en gang i timen, men jeg havde på fornemmelsen at vi kom til at vente i halvanden time. Og ganske rigtigt. Efter 1 time og 33 minutter kom bussen. Vi var godt nok ved at være trætte af at vente, men skønt endelig at komme med. Da vi skal ud af bussen slår Monica hovedet ret hårdt på tv-skærmen, så det går rigtig godt for os, haha.
Vi fandt en taxa til det sidste stykke ind til byen og krydsede fingre for, at der var ledigt på vores første hotel - det var der! Yes! Så vi var endelig fremme 21.15 efter en lang, men god dag :)
- comments
Mor I må være ynkelige at se på med alle jeres skader, men godt det ikke står værre til