Profile
Blog
Photos
Videos
Jeg har ikke haft noget internet siden jeg kom hjem fra Mendoza, så det er derfor der ikke er kommet nogen opdatering. Jeg arbejder på sagen, men det er ikke lige let. Det er også derfor jeg ikke er på Facebook og Skype. Jeg har også rigtig travlt i øjeblikket, for vi har skullet planlægge vores næste rejse, som er meget indviklet. Først skal jeg med Jordan, Jane og Parron til Buenos Aires og så skal vi derefter til vandfaldene i Iguazú med Cecilie og Laura og en hel masse af de andre volontører. Det er nemlig en lang weekend igen, hvor vi har to dage fri og så har jeg taget de sidste tre dage fri også, så jeg har en hel uge. Det bliver skønt! I den forløbne uge har jeg også snakket med Agustín, min superviser, om at finde et andet job også, sådan så jeg arbejde nogle dage det ene sted og nogle dage det andet sted. Det er ikke fordi jeg ikke kan lide hvor jeg er, men der er bare 7 børn og 10 voksne, så det er begrænset hvor meget der er at hjælpe med. Det er en lidt indviklet historie, men jeg skulle starte på det nye sted onsdag, men blev ringet op, fordi hende der arbejder der var kommet på hospitalet, så det sted kunne jeg ikke arbejde alligevel. Der var en masse frem og tilbage med hvor det så skulle være, men så fik jeg at vide, at det børnehjem som Laura og Cecilie arbejder på, skal lægges sammen med mit og så vil jeg jo slet ikke flyttes. Jeg elsker at være der og jeg er kommet rigtig tæt på børnene selvfølgelig. Den eneste grund til at jeg ville lave noget andet også var, at der ikke var særlig meget brug for mig. Problemet er så bare nu, at vi bliver for mange volontører på et sted, så de skal fjerne nogen og nu er jeg bange for det bliver mig. Jeg gør alt for at fortælle dem, at jeg ikke vil væk! Har faktisk også kun 4-5 arbejdsuger tilbage. Tiden går utrolig stærkt!
Til gengæld er jeg ved at gå ud af mit gode skind over myggestik! De æder mig levende! Det ligner jeg har skoldkopper på benene, så mange er der. Nogle af dem sidder endda med én centimeters mellemrum. Puha! Og jeg sprayer ellers myggeafskrækker på hver dag. Det er simpelthen utroligt. Her den anden dag blev jeg bidt af et eller andet på en restaurant. Det gjorde ret ondt da det skete, men jeg så ikke hvad det var. Det er en uge siden nu og der er stadig en blodansamling og det er hævet. Det gør lidt ondt når man rør ved det, men ellers ikke. Vicky siger, at det ligner det samme som hun havde dengang hun blev bidt af en edderkop. Rimelig skræmmende, men hun siger, at når jeg ikke er død endnu, så er der ikke noget at være bange for. Håber bare snart det går væk. Og når jeg nu alligevel fortæller om alle mine skavanker, så vågner jeg nogle gange op om natten med den vildeste krampe i mine ben. Jeg har aldrig prøvet noget lignende! Jeg måtte bide i min pude for ikke at skrige, så slemt var det. Det er sket et par gange, så jeg har prøvet at spørge lidt rundt, men ingen ved hvad det er. Jeg tror mest bare min krop prøver at fortælle mig, at den ikke er vant til at gå så meget i bjerge. Den er ikke vant til at gå så meget generelt. Jeg har købt noget muskelafslappende, så hvis det sker igen, så er jeg parat. Forhåbentlig. Det jeg til gengæld ikke var forberedt på er, at mit tøj det skrumper når det har været på vaskeriet. Det er simpelthen så bittert for meget af mit tøj er nu så småt, at jeg har svært ved at passe det. Særligt mine cowboyshorts. Jeg har en ide om, at det er fordi de putter det i tørretumbler, så næste gang siger jeg, at det ikke skal tørres. Jeg skal jo have rent tøj, så der er ingen vej udenom, men det skal bare ikke skrumpe mere, for så er det virkelig alt for småt. Det er lidt komisk J
Jeg har faktisk også haft rigtig travlt med at finde ud af, om jeg ville have råd til at tage en måned til Brasilien. Cecilie og Laura har inviteret mig med på deres rejse og det ville jeg selvfølgelig super gerne, men jeg ved ikke om pengene rækker. Samtidig har jeg alt for meget bagage til at rejse rundt, så jeg skulle finde ud af, hvad det koster at sende noget af det hjem til Danmark. Det ser ud til, at det hele kan lade sig gøre, så det er selvfølgelig rigtig dejligt. Så må jeg bare knokle røven ud af bukserne når jeg kommer hjem. Det kunne være så fedt med en måned i Brasilien! I givet fald vil jeg være i Danmark igen d. 14-15. juni. Jeg skal bare lige have ringet til flyselskabet for at høre, hvor meget det koster at få lavet min billet om.
Dagen efter vi kom hjem fra Mendoza tog Stine hjem til Danmark for at nå til begravelsen. Aftenen inden var vi i byen og om morgenen var vi alle ude og sige farvel til hende. Vi var godt nok ret smadrede fra dagen inden, men vi klarede den. Har siden hørt fra hende, at hun er glad for at være hjemme og begravelsen var smuk. Om lørdagen var planen at tage til Carlos Paz, som er en lille ferieby en times kørsel herfra. Det er et sted argentinere tager hen for at solbade ved den lille strand ved en flod. Hele ugen inden havde været så ufattelig varm! Omkring 35 grader i skyggen, så det var næsten ulideligt at arbejde, for de har ikke aircondition nogen steder. Derfor glædede vi os meget til at komme af sted (Mig, Jordan, Cecilie og Laura). Selvfølgelig var det overskyet og regn den lørdag! Typisk typisk! Vi sad længe på en café og håbede på at vejret ville ændre sig, men det gjorde det ikke rigtig. Vi fandt stranden og prøvede at ligge der, men det var alt for koldt, så vi tog os et hurtigt kig på de få butikker byen har og så tog vi hjem. Aftenen stod på mexicansk mad, som ellers er umuligt at få hernede, og bowling og pool. Det var bare mig, Cecilie og Laura, men vi havde det skide skægt. Søndag var der igen Social. Det var Asado hjemme hos Vanessa. Asado er en meget typisk argentinsk barbecue med alle mulige forskellige stykker kød og pølse. De går vanvittigt meget op i det hernede! Man skal klappe når kødet kommer på bordet og det er meget prestigefyldt at lave det. Det har endda en titel, hvis man er god til det - asadores. Det var en fantastisk dag! Vejret var selvfølgelig rigtig dejlig varmt, så der var flere der badede i poolen. Der var utrolig mange volontører, så her fik jeg også mødt en masse nye. En af dem var en dansk pige fra Gladsaxe Gymnasium - samme årgang som mig! Det er fuldstændig sindssygt så lille verden er! Havde dog aldrig set hende før og hun vidste heller ikke hvem jeg er, men det var virkelig pudsigt! Efter barbecuen tog vi på markedet i Córdoba og derefter fik vi et par drinks. Vi var måske omkring 10-12 volontører. Rigtig hyggeligt! Dagen efter havde vi aftalt at tage i byen. Det var en vild aften! Jeg drak ikke specielt meget, men jeg har svært ved at huske hele aftenen, så det må jeg have gjort. Vi blev venner med en masse argentinske drenge, som inviterede os til asado den efterfølgende fredag. Onsdag havde jeg inviteret Vicky hjem til mig til aftensmad. Kan ikke huske hvor meget jeg har fortalt om hende, men det var meningen at hun skulle bo i min familie, så hun synes det kunne være sjovt at møde dem. Det gik rigtig godt og vi havde en hyggelig aften, hvor vi bare snakkede med min familie. Torsdag var jeg til Social igen igen. Denne gang var det en koncert med et samba-reggae band. Det var rigtig sjovt at se og man kunne tydeligt se, hvor det stammede fra. Bagefter tog vi på en irsk pub, hvor alle var helt friske på at feste. Det var jeg til gengæld ikke, så jeg tog hjem forholdsvis tidligt. Fredag, i går, skulle vi til privatfest med de drenge vi havde mødt i mandags. Det var ikke asado, men bare fest, men det var sjovt at se hvordan de unge argentinere fester. Det var godt nok meget ligesom i Danmark, men det var en hyggelig aften. Også fordi argentinere er meget mere åbne end danskere. Alle snakkede med alle og argentinere synes generelt det er sjovt at snakke med turister. Dog kan jeg godt blive lidt provokeret af hvor pågående mange af drengene er. Når man går på gaden bliver man råbt af mindst 20 gange og på diskoteker tager de fat i ens arm når man går forbi. De synes selv de er guds gave til kvinden, men de fleste er rigtig søde alligevel. I dag, lørdag, rejser jeg til Buenos Aires og senere til Iguazú. Først skal jeg dog lige til fodboldkamp. Glæder jeg mig til! Mens jeg er væk holder en af døtrene, som ikke bor hjemme, bryllup. De sidste par uger har Patricia selvfølgelig vist mig en masse kjoler, sko, hatte og smykker, som de alle sammen skal have på. Det har været rigtig sjovt at se! Kjolerne osv. ligner dem i Danmark, men de har en eller anden tradition med at have kæmpe hatte med kæmpe fjer på i forskellige farver på når de danser eller sådan noget. Glæder mig til at høre hvordan det er gået!Håber I har det godt i Danmark. Jeg hygger mig i hvert fald rigtig meget!
- comments
isabella Rigtig dejligt at læse om din tur, har fulgt meget med :D jeg savner dig og det er rigtig dejligt at du har det godt... synes dog det er lidt trist du også tager en måned til Brasilien, fordi så går der jo endnu længere tid før vi ser dig.. men det er selvfølgelig vildt fedt for dig :D Knus fra bella