Profile
Blog
Photos
Videos
Saa er der endelig blevet tid til at skrive en blog igen. Sidst vi skrev var vi paa vej mod Rio for at vaere et par uger der. Busturen gik smooth og vi kom nemt og sikkert ind i Brasilien. Noget at det foersete vi saa, var smaa 14 aarige piger der gik og drak paa gaden, kl 3 om eftermiddagen. Godt foerstehaandsindtryk af Brasilien.
Naa men vi kom til Rio og indlogerede os paa et hostel, der laa paa Copacabana. Efter det moedtes vi med vores ven fra Santiago, Janis, som jo studerede medicin i Rio for tiden. Han tilboed at vi kunne bo i hans lejlighed som laa paa 10. etage og havde udsigt over Copacabana strand. Vi takkede ja tak med det samme. Foer vi kom til Brasilien, havde vi faaet afvide at vi skulle passe godt paa, for Rio er saadan en farlig by. Feks saa er det lovligt at koere over for roedt, efter kl 22, da det simpelthen er for farligt at holde stille. I det hele taget sku man bare passe paa naar det blev moerkt. Rio er anlagt saadan, at det meste af byen er boligkomplekser, hvor de rige bor. Alle de fattige bor saa i favelaerne, som oftes ligger oppe paa bakkerne. Husene de bor i er noget de bare har klasket sammen, men som mange af folkene i Rio siger, saa har de jo faktisk den bedste udsigt i bye. Desvaerre for dem er det ikke saa fedt at bo paa en bakke naar det begynder at regne, da det saa forvandler hele favelaen til en stor rusjebane. Vi koerte kun igennem de her beroemte favelere et par gange, da det simpelthen er for farligt at bevaege sig ind i paa gaaben. Naar politiet rykker ind, er det altid i fuld kampuniform og i store maengder og de skyder for at draebe.. Mht politiet saa er det nogle korupte sataner og som en vi snakkede med sagde, saa er over 90% af militaer politiet korrupte.
Naa men udover al kriminaliteten saa er Rio ogsaa en utrolig flot by. Naa vejret var godt, saa kom alle paa stranden. Copacabana, Ipanema og Leblon er de mest populaere strande og her kommer folk for at slappe af, spille beachvolley, fodvolley eller bare for at se godt ud. Brasilianerne er utroligt pumpet og pigerne ganske veltrimmet maatte vi erkende. Det at gaa paa stranden for folkene i Rio, var naermeste en livsstil for dem, lidt ligesom nattelivet. Hvilket bringer mig videre til netop det. Festerne i Rio er vilde og der er mange af dem. Det er en hel anden mentalitet de har til fest end i dk. Alle folk er ude paa gaden og stort set ligemeget hvor du gaar hen, saa er der proppet med festglade brassere. Naar du kom ind paa et disko, faar du en kupon hvor de krydser af hver gang du koeber en drink. Naar du saa forlader stedet, ska du saa betale for alt det du har koebt. Oftes er der dog en minimums forbrug du ska koebe for. Det betyder i hvertfald at man som regel for en go kaep i oeret foer man forlader stedet og det kan baade Casper og jeg skrive under paa. Hvis man ikke kan betale saa tilkalder de politiet og saa er man paa roeven. Sidste aften skete det desvaerre for mig og da de andre var smuttet, saa var jeg lidt paa roeven. Heldigvis blev jeg bare smidt ud, saa undgik den helt store ballade.
Folk i Rio er utroligt venlige og vil meget gerne hjaelpe dig hvis de kan. Problemet er bare, at det er ufattelig dovne til tider og det kunne godt pisse os lidt af. Derudover loeb vi ind i lidt af en sprogbarriere, da brasilianere jo snakker portugisisk. Derudover ska de vaelge et fremmedsprog i skolen og da valget staar mellem spansk og engelsk, vaelger stort set alle spansk, da det jo ligger taet op af deres eget sprog. Det betoed at skraemende lidt kunne noget engelsk og da vores spansk stadig maa betegnes som skidt, saa var vi lidt paa glat is engang i mellem.
Anywhos, tilbage til hva vi egentlig lavede i Rio. Den foerste uge boede vi som sagt hos Janis. Han skulle dog til Buenos Aires i 5 dage men vi maatte godt laane hans lejlighed imens. Det var perfekt, da det gav os direkte adgang til stranden plus at vi boede rigtig centralt, saa det var nemt at komme rundt og se de forskellige ting der nu sku ses. Efter en uge hos Janis, tog vi videre til Rafa, som jeg har gaaet i klasse med i 2.G. Hun boede sammen med sin veninde Flavia i en rigtig laekker lejlighed i Flamingo. En af aftenerne tog vi til koncert med et engelsk band ved navn Bloc Party. Paa forhaand kendte vi et par numre men ikk det helt store. Da vi ankom var der ikk saa mange saa vi fik et par oel foerst. Da bandet saa gik paa kom folk stroemmende. Vi kom helt op foran og det var en kanon koncert. Selvom vi ikk kendte saa mange numre, saa gjorde det ikk det helt store, da resten af publikum godt kunne teksten. Folk gik helt amok og kravlede op paa scenen for at hoppe ud i publikum. Efter koncerten var vi helt oppe og koere over hvor fedt det var. Derfor besluttede vi at forlaenge vores ophold i Rio med nogle dage, saa vi ogsaa kunne fange en koncert med NFG. Et band hvor vi begge kunne lidt sange, da vi hoerte dem paa efterskolen. Paa forhaand havde jeg sagt at det godt kunne blive lidt vildt, eftersom NFG er et punk rock band, hvilket betyder at deres fans er sindssyge. Og ihh jeg havde ret. Da vi ankom til koncerten, fik vi et par oel ude foran for at varme op. Da vi saa kom ind var vi parate til lige at fyre et par oel mere, men nej nej. Man kunne ikke koebe alkohol derinde og man kunne ikke gaa ud igen. Vi proevede at udtaenke snedige planer men der var intet at stille op. Vi maatte bare vaere aedru til koncerten. Som opvarmning til NFG var der nogle forskellige lokale bands paa. Da det sidste spillede begyndte folk at gaa amok. Kort fortalt blev der lavet en cirkel hvor det saa galt om at smadre de andre ned, mens man lod som om man dansede. Nogle ville kalde det en slaaskamp, hvilket det ogsaa blev til et par stykker af. Da NFG saa endelig gik paa gik det helt amok og der blev stagedivet til den helt store guldmedalje. Der var konstant fans oppe paa scenen for at synge med eller gi folk fra bandet et knus eller kys. Der var nemlig ikk noget hegn mellem fans og bandet, saa det var ret let at komme derop. Da de spillede deres sidste nummer stod de fleste fra publikum oppe paa scenen, saa man stort set ikk kunne se nogle fra bandet mere. Pretty Crazy.
For at sumere Rio op, saa var det en utrolig fed by. Stranden om dagen og byen om aftenen. Bedere bliver det ikke. Vi var utrolig heldige at vi kunne bo ved Janis, som vi i oevrigt ogsaa hang ud med det meste af tiden. Han var utroligt inteligent og havde studeret paa Harvard, samt han kunne tysk, engelsk, fransk, spansk og portugisisk flydende. Portugisisk havde han endda laert sig selv mens han boede i Rio. Derudover kunne han drikke os begge under bordet uden at anstrenge sig det mindste og hvis han ellers faar styr paa sit alkohol forbrug saa skal han nok blive en glimrende laege. Hehe, ej ingen tvivl om at den knaegt nok ska komme langt, for han havde styr paa tingene. Vi undgik at blive rullet eller udsat for noget som helt farligt mens vi var i Rio, hvilket vi er ganske tilfredse med. Set i bakspejlet har det dog nok vaeret mere held end forstand, men hey saa laenge der ikk skete noget saa er det jo fint.
Nu er vi i Costa Rica og det maa vi sige er noget anderledes. Det virker som om vi ska passe lidt mere paa her, da folk virker en smule mere gangster agtige end det vi oplevede i Rio. Derudover staar solen op kl 7 og gaar ned kl 18. Mens det er lyst skinner solen som regel, men naar moerket falder paa, saa pisker det ned. Det betyder at der er sindssygt fugtigt og det er faktisk umuligt at toere vores toej. Vi bor i en lille turist by nu, der hedder Manuel Antonio, som ligger klods op af nationalparken af samme navn. Her har vi vaeret i 3 dage nu og det har vaeret dejligt afslappende maa man sige. Mens jeg skriver blog her, er Casper ved at faa lektioner i at surfe. Han har byttet sin basket troeje til gratis surf timer hos en gut paa vores alder, som har ganske godt fat i det med at surfe. Senere i dag tager vi tilbage til San Jose, hvor vi saa er en nat, for derefter at bevaege os mod Mexico. Planen er, at vi tager til Acapulco hvor vi saa kan moedes med Caspers ven, Rasmus.
Ellers er alt godt og bortset fra de er begyndt at putte koriander i maden igen(det vaereste jeg nogensinde har smagt i mit liv og som de ogsaa brugte i Vietnam), saa har vi ingenting at klage over.
- comments