Hallo hallo igen. Efter nogle dejlige dage i Mendoza tog vi over bjergene og til Santiago hvor vi ville vaere et par dage. Selve busturen var nedtur og vi skulle vente 3-4 timer paa at kommer over graensen oppe i bjergene, hvilket forvandlede vores 7 timers bustur til en 11 timers. Naa men vi kom frem og fandt et hostel ved navn Luz Azul. Folk virkede flinke og sengene var top nice. Go start taenkte vi. Hurtigt kom vi i snak med en tysker ved navn Janis, som studerede medicin i Rio for tiden, men lige var paa ferie. Han var virkelig flink og vi tog i byen med ham om aftenen og hang i det hele taget ud med ham de naeste par dage. Vi kom ogsaa i snak med nogle australiere som ogsaa haegtede sig paa. De studerede ogsaa medicin saa vi foelgte os rigtig trygge naar vi var i byen med dem.

Selve Santiago by var ret fed. Stor by med bjerge rundt omkring sig og generalt set venlige folk. Hostelet vi boede paa var helt kanon og score topkarakter for alle de steder vi har boet! Gutten der ejedede stedet hed Juan og vi blev rigtig gode venner med ham. Bla spillede vi PS2 med ham om aftenen og grillede med ham en anden aften. Han var en utrolig flink og sjov fyr, der havde en meget afslappet holdning til livet. Generalt set slappede vi rigtig meget af paa det hostel. Der var en lille tv stue, som vi ejede, saa de aftener vi ikk festede, sad vi og saa tv-serier eller film, mens vi spiste take out mad eller hjemmelavet mad. (Christian lavede maden og Casper vaskede op).

Naa men onsdag aften var der foldbold i Chile. De skulle spille mod Argentina og mod alle odds vandt Chile 1-0. Det var foerste gang i historien at de gjorde det i en VM kval kamp saa de gik helt amok. Vi har tidligere naevnt hvor glade de er for fodbold hernede jo. Folkene paa hostelet sagde til os at vi skulle tage til Plaza Italia, for der ville alle folk moedes. Det gjorde vi saa sammen med 2 brasilianere fra vores hostel. Da vi ankom var stedet proppet med fest stemte chilianere. Alle hoppede rundt og sang og det var let at blive revet med af stemningen. Rundt regnet har der nok vaeret mellem 80-100.000 samlet paa pladsen. Vi talte ikke efter saa vi ska ikk ku sige det med sikkerhed. Vi stod midt i det hele og ca 5m bag os stod politiet ved siden af deres vandkanon. ( et rullende monster, der skyder vand afsted ganske hurtigt og smadre folk vaek.) Pludselig begyndte folk at kaste med flasker mod politiet og flaskerne haglede bogstaveligttalt ned over hovedet paa os. Efter ca 5 min begyndte vandkanonen saa at roere paa sig. Vi fornemmede at det var tid til at flytte sig, saa ligesom saa mange andre, loeb vi for livet. Vi naaede kun lige vaek, da den koerte ud og sproejtede folk vaek. Det saa helt vildt ud, hvordan folk loeb for livet, mens den jagtede dem alle som smaa dyr. Det var fuldstaendig ligemeget om man var barn eller gammel. ALLE var et maal for den djaevlemaskine. Det stod vi og grinte lidt af, indtil den vendte om og koerte hen mod os. Vi fik rimelig travlt med at loebe for livet, samtidig med der roeg en taaregabombe ned ved siden af os. Vi loeb panisk ned af gaden med vandkanonen bag os, som smadrede alle folk paa dens vej. Endelig fandt vi et lille skur som vi kunne gemme os bag, mens vandkanonen stod og fyre vand paa det stakkels skur, som ca 10mennesker gemte sig bag. De fleste blev ramt, men vi fik kun vand paa benene. Efter lidt tid koerte den videre og militaer politiet rykkede ind, for at fjerne de sidste. De var klaedt paa til kamp, med knepler osv, og da erfaring sagde os, at de knepler ikk er til pynt saa loeb vi igen. Desuden var taaregassen ogsaa begyndt at svi lidt i baade oejne og hals. Takket vaere nogle lokale, fandt vi vej til et disco hvor vi festede resten af den skoenne aften.

Naeste dag snakkede vi med de to brasilianere som vi fulgtes med, og de vaar begge blevet gennembloedt at vandkanonen. Folkene paa hostelet grinte af os og synes det var meget sjovt med alt det vi havde oplevet. Den sidste aften foer i sku videre, tog vi til hostel party. Vi havde lovet Juan at tage en masse billeder for ham, da han ikke kunne komme. Desvaerre loeb kameraet hurtigt toer, saa casper tog en taxa hjem for at hente det andet kamera. Uheldigvis for ham kunne han ikke finde tilbage til festen igen og endnu mere uheldigt for ham, kom han til at laase ham og Christian(receptionisten den dag) ude. Christian var en mega fin fyr og tog det helt cool. Han grinte bare af det og proevede at finde paa en maade at komme ind paa igen. Der var ingen der reagerede naar de ringede paa, saa til sidst begav Casper sig for at kravle over muren og op paa teresen. Det siger maaske ikk saa meget, men proev at kig paa billedet og regn saa ud hvordan fanden han er kommet derop i sin braendert.

Naeste dag tog vi et roerende afsted med alle sammen. Nu mest Andrea, fordi hun var den eneste medarbejder der var der. Andrea er hende med den sindssyge tatoovering paa armen. Hun var helt vild cool og havde samtidig et lille barn som hun ogsaa skulle passe paa. Anyways saa kom vi videre og begav os ud paa en 34 timer lang bus tur, som pga forsinkelser blev til 40 TIMER. Det var vel i og for sig fint nok, bortset fra bussen var mega daarlig. Alle de film de viste var der noget galt med. Enten var det billedet, lyden, en virkelig plat film eller en indisk musical med spanske undertekster. Maden bestod af ris, ris, ris og mere ris. Da vi endelig kom frem var vi noget lettede og svaergede aldrig at bruge det selskab igen. Desvaerre for os, var det de eneste som koerte til Rio fra Iguazu, saa 3 timer efter vores pagt med gud, havde vi igen koebt billet os dem.

Nu er vi i Iguazu og det er en rigtig turistby. Folk kommer her for at se vandfaldene og ikke mere. De er ogsaa helt vildt smukke og vi brugte en hel dag paa at gaa rundt i parken og se dem. Bestemt hele turen vaerd.! Vi tog bla en lille adventure tur, hvor vi sejlede ind under vandfaldene og det var virkelig fedt. Udover det var der en masse vilde dyr og vi saa alt fra aber, slanger og over til krokodiler. Vejret er blevet meget varmere nu og vi faar rent faktisk lidt sol igen. Desvaerre et det lige begyndt at piske ned nu men vi smutter jo i morgen saa who cares...

I morgen gaar turen saa til Rio og vi gladeder os begge til at se om det er ligesaa fedt som alle siger.