Saa er vi sgu kommet til Argentina, Buenos Aires, efter en hyggelig rejse paa omkring 32 timer. Den inkl. stop ved Johannesborg, Capetown og good old Kuala Lumpur. Saa fik vi os set lidt af Afrika. Turen var dog ikk saa haard som man sku tro, da vi i flyet havde 3 pladser ved siden af hinanden, hver med sin egen skaerm hvor man frit ku vaelge film, se forskellige serier og spille spil hvis det var der man lystede. Derudover havde vi koebt nogle gyldne sovepiller, som klarede soevnen uden problemer, naar det var noedvendigt. Anywhoos, det er ikk det vi ska fortaelle om nu, det er nemlig vores tur i Vietnam.

Vores tur startede som sagt med at vi boede i Ho Chi Minh City hos Christians Onkel, Peter, og hans Kone Hang. Det var herligt. Godt med lidt hjemmehygge og hjemmelavede mad fra Christian, for en gangs skyld. Her slappede vi af nogle dage, hvorefter vi tog til strandbyen Mui Ne, som ligger lidt oppe af kysten. Mui Ne var en hyggelig by med en masser af Resorts som laa langs en lang vej. Lorten laa lidt i at vi kom paa det forkerte tidspunkt af aaret. Godt nok var det billigere, men der var ikk saa mange folk og det regnede en stor del af tiden vi var der, saa det var ikk strandliv vi noed mest. Derfor valgte vi en dag at leje en Scooter sammen og se hva byen ellers havde at byde paa. Vi koerte omkring 10 km op ad vejen og stoedte paa selve byen Mui Ne. Det var en lille landsby, fyldt med Vietnamesere selvfoelgelig, og som ikk havde meget med turisme at goere. Efter at have koert lidt frem og tilbage i haab om at finde en restaurant, uden success, valgte vi at spise fra en bod ved vejen. Stor fejl, for det smagte af noget man ikk maa sige hoejt, saa vi skyndte os at koere videre. Da vi havde koert lidt stoppede vejen ved et resort, som var under opbygning, saa vi besluttede at koere ned til stranden istedet. Her saa vi nogle Vietnamesere spille foldbold, og vi skulle da selvfoelgelig vaere med. Vi udspillede dem uden problemer, og der kom da os li et Peter Crouch Maal fra min side (Casper), da de jo ikk er saa hoeje. Det var saadan set hoejtepunktet paa vores Mui Ne tur, da der jo ellers var lidt smaa doedt i byen.

Efter Mui Ne tog vi saa til en anden by laengere oppe af kysten ved navn Nha Trang. Her var der en del mere gang i byen, inkl. flere turister. Fra Nha Trang strand ku man se over paa en anden lille oe, med et stort "Vinpearl" skilt, lignende det beroemte Hollywood skilt i USA. Vi forhoerte os hva det var og fandt ud af at det var en stor forlystelsespark, med vandland og det hele. Det sku ses, saa dagen efter tog vi saa derhen. Livet paa Vinpearl var herligt. Da det var low season, var der naesten ingen mennesker, saa ingen koe og massere af spaendene ting at proeve. Vi startede i vandlandet, hvor vi styrtede fra den ene rutsjebane til den anden. Saa kom den pludselig! Navnet var Tsunami, ingen af os havde se noget lignende, den er ikk til at beskrive her, men Christian var ikk meget for at gaa derop til at starte med, da fart og Christian ikk gaar godt haand i haand. Men vi sku jo proeve den, saa vi greb en stor badering og loeb op af trappen. Jeg startede, den var herlig, man farede ned og op igen med hoej fart og endte i en pool. Saa blev det Christians tur. Ja, hans tur beskrives bedst ved at han proevede at skrige, men kunne ikk faa nogle ord ud. Som han selv siger, har han aldrig proevet noget ligndende. Jeg synes dog vi sku proeve igen, men med en double personers badering. Da Christian stadig var chokeret og ikk til at rykke ud af stedet, spurgte en af parkens medarbejdere om vi sku tag den, saa hvorfor ikk taenkte jeg og vi loeb op af trappen. Vi kom op og jeg kiggede lidt underligt paa ham, da han satte sig baglaens og sagde jeg sku sidde saa jeg kom foerst afsted. Dette gjorde dog at den var meget vildere end foer og efter at have skreget hele turen ned tog vi en tur til. Efter vandlandet kom vi op til forlystelses parken og fandt et indoor games hus. Det var en 2 etagers bygning med utal af arcade games og alt var gratis, saa vi brugte resten af tiden her.

Dagen efter tog vi paa en baadtur ud for at se nogle af oeerne omkring. Hva vi ikk vidste var at guidens motto var "ingen druk, ingen sjov", saa efter at ha set en oe eller 2 var vi smaa beruset. Kareokeen var gaaet igang og pludseligt sad Christian med microphonen og hva sku han synge. Med nogle forsoeg paa beatbox fra forskellige mennesker gik han igang med suspekts, kinky faetter. Heldigvis var der ingen danskere om bord saa det var kun 2 norske piger, som forstod den halvt. Efter lidt mere druk, en tur i en falskaerm efter en baad fra min side, en time hvor baaden var gaaet i staa, og mere kareokee, kom vi i land i en lidt mere smaa beruset tilstand. Vi besluttede at moedes med nogle andre fra baaden senere og koere den videre og endte aften paa turisternes club, sailing club.

Efter Nha Trang tog vi tilbage til Peter og Hang, da de holdt deres vietnamesiske bryllup nogle dage senere. Vi glaedet os til at se hvordan saadan noget foregik dernede og var glade for at vaere inviteret. Da vi dog var tilbage i Ho Chi Minh et par dage inden, besluttede vi at tag ud til et sted uden for byen og se hvordan vietcong kaempede under vietnam krigen. Til vores overraskelse var vietcong faktisk rimelig smarte den gang med alle deres underjordiske tunneler og fancy faeller de lavede ud af amerikanske bomber som fejlede. Selvom turen primaert gik ud paa at faa vietcong til at ligne helte var det dog en meget sjov oplevelse at se det hele. Dagen efter kom brylluppet saa, og det var ogsaa noget af en oplevelse, som varede praecist 2 timer. Gaesterne var inviteret til kl 6, men alle ankom, naesten samlet kl 7 og derefter gik det hele igang. Der var danseshow, taler, kareokee og selvfoelgelig udskaering af kage. Maden kom li efter hinanden og glassene blev hele tiden fyldt op, med pils til os self. Pludselig var klokken 9 og alle gaesterne var vaek, det foregik paa ingen tid. Vi sad ved et bord og noed vores mad med nogle andre danskere og pludselig vendte vi os om for at se til resten af festen, som tilsyndeladene var smuttet uden vi havde lagt maerke til det. hmm. Naar men vi ventede paa at Peter og Hang fik klaedt om og saa tog vi ellers alle i byen. Vi kom til et diskotek, som Peter kendte li saa meget til som os, intet, og her sku vi moedes med nogle af Hang's venner. Efter lidt tid i sofahjoernet med cognac paa bordet sku Christian og jeg da li udfordre nogle vietnamesere i at danse. Vi gik ned paa dansegulvet og gik igang med at faa liv i festen og inden laenge var der kommet en gruppe unge vietnamesere hen til os og dansede med os. Der blev givet gas fra begger sider og det saa ud til vietnameserne var overrasket over vores "evner", vil godt li qoute noget en af dem sagde til mig, da jeg blev lidt stolt, "you are awesome" og der er ikk aendret i hans udtalelser. Vi tog videre og havde en skide hyggelig aften, men desvaerre lukker de flester steder jo kl 12, saa det blev ikk til langt ud paa natten.

Dagen efter sku vi ud og ha noget morgenmad og proeve at slippe af med de daarlige cognac toemmermaend. Sammen med Peter og Hang endte vi paa en restaurant ved navn Black cat, som serverede nogle fancy burgere. Mens vi andre valgte at tag den stille og roligt med en lille burger, valgte Christian dog at bestille en kaempe burger hvor boeffen alene vejede 500g, og som fyldte hele tallerknen. Det tog ham over en time at tykke sig igennem den, men fik dog spist det hele paa naer nogle faa side sager. Vi var alle meget imporneret, men da vi sku videre i det lokale zoo maatte Christian dog tag hjem og laegge sig i foster stilling i et par timer.

Inden jeg lukker bloggen af, vil vi godt li sige mange tak til Peter og Hang for at have velkommet os ind i jeres hjem og holdt os ud saa laenge i gjorde. Det er vi meget glade for, og noed rigtig meget tiden hos jer. Vi ses forhaabentlig inden laenge i Danmark.

P.s. Noget er galt med mig, over den sidste periode har jeg laest en bog, paa engelsk og helt frivilligt, den var faktisk ret god. derudover har jeg valgt at koebe endnu en bog, paa engelsk og helt frivilligt. Mor (Janne), jeg er bekymret!