Well, jeg har det fantastisk! Jeg er i den grad blevet taget godt imod hernede, lige fra jeg forventningsfuldt stod på flyet i Danmark til jeg mødt med store smil og nysgerrige øjne trådte ud af taxien i det centrale Ho Chi Mihn.

De små 30 timer det tog mig at komme til Vietnam var slet ikke så slemt som forventet. Allerede i Doha faldt jeg i snak med to søde danske piger der inviterede mig med ind til Bangkok på deres hotel - men da jeg jo lige havde små 9 timer at slå ihjel og apparently et nyt visa jeg skulle tage mig af blev jeg i lufthavnen. Jeg blev dog så træt at jeg måtte restituerer på en bænk iført flot OK rygsæk (tak far) og spændt fast til både den store rygsæk OG bænken. Man kan jo ikke være FOR forsigtig... Resten af tiden var (næsten) piece of cake. Jeg ankom til 35 graders varme der listigt smøg sig om min krop og næsten tog pusten fra mig kl. 18.30 lokal tid.

Jeg er som jeg skrev tidligere udelukkende blevet taget imod med smil og varme. Jeg havde på forhånd et par fordomme med i bagagen fra sidste gang jeg var i Vietnam og var forberedt på at blive overfaldet som var jeg en omvandrende pengepung, men jeg har fundet ud af at ved at give dem et stort smil og venligt ryste på hovedet tager de helt automatisk afstand.

De er dog ikke mere venlige end at de allerede har taget røven på mig to gange (og det er selvfølgelig kun de gange jeg rent faktisk har opfattet det), og det har kostet mig 400 kr.. Well well, so much for tidligere erfaringer, jeg er stadig blond helt ind til benet. :)

Efter en meget dyr og meget anti vietnamesisk ret serveret med en kommentar der lød således: "enjoy your junk!" og tilmed et flabet grin, faldt jeg omkuld på hotelværelset efter en hæsblæsende jagt efter en lille ubuden kakkelak. Jeg fangede og dræbte den ikke, så måtte acceptere at det blev min allerførste roomie. Jeg troede aldrig jeg skulle vågne igen, det gjorde jeg dog kl. 1 og kl. 2 og kl. 3... So much for jetlag.

Den første rigtige dag brugte jeg alene i Ho Chi Mihn, mens jeg spændt ventedepå det første gruppemøde der foregik kl. 18. Jeg vandrede lidt rundt og nød den travle atmosfære og bare det endelig at befinde mig i det jeg elsker allermest, at rejse. Jeg kan huske nogle af duftende fra sidst jeg var i Vietnam, den sødlige krydrede duft fra gadekøkkenerne og den forfærdelige rådne lugt fra deres skrald der desværre befinder sig rimelig godt fordelt i alle gader.

Og så skulle vi endelig mødes med gruppen, som egentlig viste sig at være en gruppe der allerede havde rejst sammen gennem Vietnam. Nogle hoppede af i Ho Chi Mihn, og vi var 4 der hoppede på. Det giver både fordele og ulemper da de jo allerede er ret godt rystet sammen, men jeg syntes de tog godt imod os og var åben for nyt selskab. Der er 3 norske piger, Julia, Pernille og Lykke som jeg snakker en del norsk/dansk med. (Bliver mester i norsk, det er bare kjempe fint!) Derudover 3 briter, en irer, en spansk kvinde, en schweisisk kvinde, en canadier, en australier og så mig som eneste dansker. De virker alle rigtig søde, guiden derimod er en anden snak.

Vores "nonguide" som han egentlig selv sørgede for er blevet hans øgenavn ved absolut intet om hverken Vietnam eller Cambodia. Organisatoriske evner (som er hans job) ejer han heller ikke. Jeg fik mit første hede/sukkermangel/meget irriteret over uduelig guide/SERIØS sukkermangel anfald her til eftermiddag efter at have brugt 8 timer i bus i 40 grader med en aircondition der havde egne planer om hvornår det skulle vøre koldt og hvornår vi skulle dø langsomt i heden. Det gik dog hurtigt over da vi var 6 piger der valgt at tage et motorbike ride op på nærmeste bjerg for at se solnedgangen.

Jeg blev tildelt en "motorcykelfyr" der gik mig til skulderen og som gav mig en hjelm der lignede mistænkeligt meget en byggemand bob hjelm jeg kunne købe i Fætter BR for en slik, bare i en sejere farve. På trods af skod hjelm og livsfarlig trafik (har stadig svært ved heeelt at gennemskue hvilken side af vejen det egentlig er meningen de skal køre i), var det en dejlig tur og en virkelig flot solnedgang. Vi sluttede vores transpiort dag af med middag allesammen, og er nu klar til at give os i kast med Cambodia imorgen.

I'll be back.. :)

ps. dette indlæg er skrevet for 2 dage siden, men nettet i Vietnam var så upålideligt at jeg blev nødt til at vente med at uploade. Befinder mig i Cambodia nu, og der kommer snarest en opdatering herfra!