Profile
Blog
Photos
Videos
Det er nu ca. 2 uger siden vi ankom til Sydney for at fortsaette vores rejse op langs den australske oestkyst. Vi er nu halvvejs oppe af kysten, og destinationen hedder for tiden Brisbane.
Efter at den foerste dag i Sydney virkelig bare blev brugt paa at slappe af, og nyde at vi var tilbage i en "normalt-fungerende" by igen, bedrog vi os ud i Sydneys gader for at se dens verdensberoemte sevaerdigheder. Sydney blev travet tynd, og vi fik set Operahuset, Harbour Bridge og The Rocks alle placeret indenfor 300m afstand. Et fantastisk view ud over disse sevaerdigheder ventede os, da vi krydsede Harbour Bridge. Her spiste vi frokost, og noed de smukke omgivelser omkring os i fulde drag. Dagen efter d. 26/1-12 var/er Australiens Nationaldag, denne bliver fejret med maner i de australske gader, saa det skulle selvfoelgelig opleves paa naermeste hold. Endnu engang gav vi os ud paa en travetur, vi var ikke gaaet langt foer den positive stemning blandt folk satte sig, om det saa var alkoholens indvirkning, skal jeg lade vaere usagt. I de forskellige parker var der opsat smaa markeder med alverdens boder, og op og ned af den stoerste hovedgade var der opstillet flere hundrede gamle veteranbiler til skue for de forbipasserende. Alle steder var der mennesker med australske flag, dagen blev virkelig markeret af befolkningen. Eftermiddagen blev brugt i den hyggelige Darling Harbour, hvor der var gjort klar til aftenens helt store fest. Selvom det var nationaldag, saa saa vejrguderne forsat ikke mildt paa os i Sydney og for 3. dag i traek stod den paa regn.
Efter nogle gode dage i fantastiske Sydney, tog vi fredag morgen afsted med tog imod byen Katoomba, for at opleve bjergerne Blue Mountains. Fra morgenstunden var vi igen blevet moedt med regn oppe fra, og jo naermere vi kom Katoomba blev regnen mere og mere tiltagende, og som om det ikke skulle vaere nok, lagde en tyk taage sig samtidigt over hele landskabet. Dette gjorde at da vi endelig naaede Katoomba, kunne vi ikke se en haand for os. Ikke det bedste udgangspunkt for at skulle opleve udsigten ud over en af Australiens mest spetakulaere bjergkaeder. Paa trods af dette tog vi den optimistiske hat paa, og gik positive imod foerste udkigspost, men som ventet var det eneste vi kunne se en tyk hvid taage og regn for oven. Saa hvis folk spoerger om jeg har vaeret i Blue Mountains vil jeg da svare ja, men hvis saa spoerger hvordan de ser ud? - Saa maa svaret klart vaere - nej, i hvert fald ikke ud over billederne i turguiden:).
Efter vores mindre heldige hike i bjergene, vendte vi tilbage til vores hostel i Katoomba, hvor et meget lille kammer i kaelderen med fugt/mug langt op af vaegen ventede os. Saa alt i alt en fantastisk dag - ironien laenge leve!
Dagen derpaa blev brugt paa at komme retur til Sydney, hvor turen senere paa aftenen skulle gaa op af kysten til havnebyen Newcastle. Imellem ankomsten til Sydney og afgangen til Newcastle, skulle der slaes en del tid ihjel. Denne blev brugt i det store Sydney Akvarium, hvor der var alt fra 3m2 store rokker, 3m lange hajer og en krabbe hvor hovedet var paa storrelse med en bowlingkugle!
Sent paa aftenen ankom vi traette til Newcastle, og satte kursen imod vores hostel som vi troede laa lige i naerheden af busstoppestedet. Da det ikke viste sig at holde stik var gode raad dyrere,. der stod vi klokken lort om aftenen, og lignede to turister totalt paa afveje. Dette spottede et ungt australsk par aabenbart, og spurgte om vi havde brug for hjaelp, det maette vi erkende. De kunne saa fortaelle at vores hostel altsaa laa helt ude i den anden ende af byen!! Lidt opgivende, maatte vi jo afsted paa gaaturen med fuld oppakning, men inden vi havde gaaet 100m stoedte vi paa paret igen, og de tilboed os en plads i deres taxa, da de skulle ca. samme vej, her var vi hurtige til at sige - JA TAK! Saa i stedet for en 40 min. gaatur med 35kg paa ryggen kl. lort om aftenen, var vi paa hotellet 10 min. senere. Der blev takket mange gange da vi blav sat af, ja naermest bukket og nejet. Et godt eksempel paa hvor imoedekommende og venlige stoerstedelen af den australske befolkning er.
Newcastle var ikke en by med noget specielt der skulle ses eller opleves, saa det var ikke med de store forventninger vi indtog byen den efterfoelgende dag. Newcastle viste sig at vaere en forholdsvis kedelig by, men dog med en flot havnefront med en lang pier, som paa den ene side havde Stillehavet og paa den anden en lille strand. Her besluttede vi os for at slaa nogle timer ihjel. Paa trods af at solen stod hoejt paa himlen, blev 'Kloge-Aage' her enig med sig selv om, at en halv time paa hver side uden solcreme jo i hvert fald ikke kunne skade noget, men af skade bliver man aabenbart ufattelig klog!! En uge senere skaller jeg stadig af - Saa sidenhen er der brugt solcreme i rigelige maengder!
Efter vi havde spaenderet det meste af dagen i Newcastle skulle vi om aftenen med natbus til Byron Bay, som er kendt for at vaere en af de smukkeste strandstraekninger ved oestkysten. Selve byen er ogsaa kendt for at vaere meget 'laid back' og hippie agtig. Alt det i en stor paerrevaelding oplevede vi med det samme da vi tidligt naeste morgen ankom hertil. Paa hvert gadehjoerne kunne der koebes hilende behandlinger, alt med 'peace-tegn' paa og Che Guevara var at finde afbilledet paa de fleste gader. I Byron Bay skulle vi tilbringe to dage. Den foerste dag blev for mit vedkommende desvaerre brugt paa vores hostel, paa grund af smerter efter solskoldningen den foregaaende dag. Andendagen her blev brugt paa at 'hike' rundt i det kuperede teraen omkring strandene, hvor vi bl.a. ved Australiens oestligste punkt baade spottede hajer og delfiner. Den efterfoelgende dag, fortsatte turen saa videre til en anden strandby, Surfers Paradis. Surfers har paa mange maader haft samme udgangspunkt som Byron Bay, med de ufattaligt lange og smukke strande, men byerne har udviklet sig i to vidt forskellige retninger. Hvor Byron Bay som naevnt er meget 'laid back', er Surfers det direkte modsatte. Surfers har igennem aarene uviklet sig til et turistimperim, med alt hvad der dertil hoere, helt ned til vandkanten laegger der side om side skyskrabbere med hotelvaerelser til de mere end 4 mio. turister der besoeger byen om aaret, alt er skruet op her. Det er nok sagt paa en god maade Sunny Beach gange med 100. Her skulle vi igen bruge to dage, disse blev brugt paa stranden, og paa at opleve turistkaosset i centrum. Ikke den store oplevelse, mere et virvar af butikker, diskoteker og fastfoodrestaurenter der skal tilfredsstille turisterne.
Efter et par afslappende dage i Surfers, er turen gaaet videre til Brisbane, hvor vi er nu. Brisbane er en milionby ca. halvvejs oppe af oestkysten. Vi ankom her fredag morgen, og brugte den foerste dag paa at bevaege os ud i byens gader, for at maerke stemningen og ellers faa ro paa naerverne som ulmede i kroppen foer loerdagens laengeventede begivenhed, SKYDIVE!.
- comments