Profile
Blog
Photos
Videos
Zululand d.11. November
OM jeg har set dyr? Jeg har da faktisk ikke laver andet. Faktisk i så stor stil, at vi nærmest ikke gad vende hovedet, hvis ikke der var et af de store og interessante. Og nej, det er hverken en kudu, impala, zebra eller giraf, vi snakker om. Ja, der er ligefør jeg ikke gider tage billeder af en elefant eller et næsehorn. Stik mig en flodhest, en løve eller allerbedst - en leopard - så skal jeg nok lave clicklyden med mit kamera.
Siden sidst har vi været forbi Hayzview og Kruger. Hayzview må jo være der tætteste, en Sydafrikansk lodge kan komme på en canadisk skihule. Massivt træbyggeri, ildsted, udendørs bar og på en bjergskråning. Og her stopper sammenligningen også - for udenfor løb små pumbaer rundt, floden i daken var fyldt med krokodiller og der var jungkeudsigt fra værelset - mit eget, forståes. Det regnede som det kun kan i troperne, så fugleturen måtte vige for lokal vin og trivial persuit. Det gjorde ingenting, da både dagen før og efter var et sansebombardement af indtryk.
Lad os starte dyrefesten.
Kruger er jo en fest. En kaskade, et potporri, en overflod af dyreliv. Slap nu af, hold så op, lad nu være. Kan slet ikke finde ud af, hvor jeg skal starte. Nå. Vi startede blødt. Ja ja - en impala, et par springbukke, en vandbuk (jeg kommer til kort her, kan jeg mærke. Jeg er jo hverken biolog eller indehaver af politikens store dyrebog. Bær over mig, hvis jeg rammer skævt med dyrene). Nå, men click click, neeeeej, ihhh, åååh. Mere? Ja! Næsehorn, bøfler, elefanter - det hele oppe i næsen på os. Note til alle, forresten. Lad vær ned at brugbart blitz, når du fotograferer en elefant - jeg kan love dig for, at den kan markere sin utilfredshed over det. Og den gør det meget tæt på.
Jeg kunne blive ved. Vi har set det meste. Også en løve. Sgu. Og en leopard - som måske i virkeligheden var en cheetah og muligvis var den i fangeskab. Bvorom alting er, jeg er nu i nyt dyreland. Zululand. Hjemsyavn for næsehorn, dansende krigere og machomænd (woman, i need food. Now). - sidstnævnte skulle dog være ingenting i forhold til swazilands konge, der udpeger sig en ny kobe hvert år. Nu har han 10.
Vi var meget kort igennem det lille monarki igår. Hurtigt ind, hurtigt ud og nu på en lodge med pool - det er tiltrængt i 30+ grader. Vi spiser som konger, noterer flittigt drikkevarer på help-yourself-listen og slapper den. s***, det er skønt. Det eneste lille men er, at vi endnu ikke har set havet - det bliver imorgen. Vi skal på delfinjagt ved Durban. Verdens største indiske by uden for Indien. .
- comments