Profile
Blog
Photos
Videos
Hej igen. :-)
Jeg synes lidt, at jeg skylder at give en lille opdatering omhandlende vores oplevelser, ud over dem på hospitalet, i sidste uge. Selvom at vores ophold og klinik på NDDH og KCHS jo er den primære årsag til, at vi er her, og det også er der vi lægger rigtig mange timer, er fritiden og vores liv i lokalsamfundet her i Mugumu også en rigtig stor (og lærerig!) del af opholdet.
Vi har de fleste dage været på gåture for at lære lokalområdet at kende, og jeg synes da, selvom jeg ikke er en helt pålidelig stifinder, at jeg er ved at have nogenlunde styr på det nærmeste lokalområde. Mugumu er dog ikke det nemmeste sted at finde rundt, da de fleste veje er jordveje, alle husene ligner hinanden og der ikke rigtig er noget, der indikerer hvor byen starter og slutter - så byen føles bare lidt uendelig og menneskefyldt. Jeg har dog lært at finde hen til et par lokale supermarkeder (som nok mere ville blive betegnet som små kiosker i Danmark, men de har da vand, sodavand og et lille udvalgt af snacks) samt byens marked, hvor der hver dag handles med alt fra frugt, grønt og fisk til sko, stof og tøj - og alt muligt andet. Alle de lokale er meget interesserede og vil gerne tale med os. Det er dog de færreste, der taler andet engelsk end "how are you" og mit Swahili kan lige gå til at hilse og høre hvordan det går, men ikke til en dybere samtale end det, så det er lidt der den ender. Det er nu også fint nok, for vi ville ikke komme så vidt omkring, hvis vi skulle tale med alle på vores vej, for der er virkelig mennesker alle vegne. Ud over venlighed, åbenhed og interesse bliver vi dog også ofte kaldt "mzungu", hvilket er deres skældsord for "hvidt menneske" - tilsvarende hvis vi råbte "neger" efter alle afrikanere. Men heldigvis bliver de fleste flove, når de finder ud af, at vi altså godt ved, hvad det betyder.
De studerende på skolen er også generelt meget interesserede i os. Som jeg skrev i sidste indlæg vil de gerne teste og forhøre os i vores teori, når vi er på hospitalet eller på skolen, men også i vores fritid er de meget opsøgende og spørgende. De kommer ofte på besøg i vores hus og spørger meget ind til Danmark. De vil specielt gerne have os til at sammenligne Danmark og Tanzania, hvilket jo er en stort set umulig opgave, da landende på næsten alle fronter er forskellige. Nogle gange kan de dog godt blive lidt for meget fx spørger de ofte om de må få nogle af vores ting, om vi vil købe nye computere til dem og for fyrrenes vedkommende vil de gerne vide om vi er gift, for ellers vil de giftes med os. Det er lige lidt for meget af det gode, at blive lagt an på hele tiden, så når de spørger, er jeg gift med Christian, og jeg går også konsekvent med ring på, når jeg har fri.
Ud over at interessere sig for os, vil de også meget gerne inddrage os i deres kultur og sprog. Tanzanianerne er generelt meget religiøse og de holder derfor aftenbøn hver aften på skolen. Vi har været med et par gange, hvilket har været fint nok, men det er lidt begrænset, hvad jeg får ud af det, da det primært foregår på Swahili (på nær, når de vil have os til at fortælle om os selv eller synge danske salmer). I søndags var vi desuden med til gudstjeneste i den lokale menonitkirke, som ligger lige rundt om hjørnet. De havde haft noget seminar hele ugen, hvilket vi havde fornøjelsen af at høre fra tidlig morgen til sen aften, som de afsluttede søndag. Der var derfor optræden fra flere forskellige grupper med lovsang og dans, og det var en noget mere festligt gudstjeneste end em vi har i folkekirken derhjemme - jeg kunne dog godt have undværet de 35 minutters prædiken på Swahili ;-)
At vi er meget populære hernede fik vi også at mærke, da vi i sidste uge besøgte den lokale Serengeti festival, som blev afholdt fra onsdag til fredag i sidste uge. Jeg har ikke helt styr på, hvad det gik ud på, men jeg tror, at det var noget med at udbrede turismen i området (selvom det kun var de lokale, der deltog, ud over os). Allerede inden vi kom ind på pladsen, blev vi taget imod af ham, der havde arrangeret det. Han viste os rundt på pladsen og fortalte lidt om festivalen. Vi kom lige som der skulle til at starte en danseopvisning med dans og musik fra fire forskellige lokale stammegrupper. Vi blev derfor fint vist ind foran, så vi rigtig kunne stå til skue for alle fra publikum, mens fronten for danserne blev vendt, så vi sad på første parket - så måtte de resterende publikummer se det bagfra. Efter showet blev vi vist rundt i de forskellige boder på pladsen, fint efterfulgt at en kødrand af lokale børn. Her blev vi igen sat i første række, idet andre blev smidt ud af boderne, når vi gik derind. Det føltes lidt som at være kendt eller kongelig, og det var lidt for meget af det gode. Men det er altså helt umuligt for 6 blege danskere at være anonyme i de her omgivelser…
Søndag aften var vi en tur på det lokale Giraffe Hotel, hvor vi fik aftensmad, da vores madmor holder fri om søndagen. I hverdagene lever vi som vegetarer hernede, da kød er utrolig dyrt, men af virkelig dårlig kvalitet. På grund af prisen ville det være meget uhøfligt ikke at spise op, hvis vi fik serveret kød, så for at undgå at komme i situation, hvor vi så skulle tvangsspise fx fiskehoveder eller sejt og senet oksekød, har vi valgt ikke at få det serveret. Da vi så skulle spise ude, så vi derfor vores snit til at få lidt kød på tallerkenen. Restaurantens udvalgt bød på fisk eller kylling med pommes frites eller ris, så jeg fik kylling med pommes. Det var ikke en speciel kulinarisk oplevelse at få serveret slatne pommes og tør kylling - men det var virkelig tiltrængt at få lidt andet mad, selvom at vores madmor gør det meget godt, nu hvor hun laver mad nok til at vi kan blive mætte ;-)
Det var lidt af mine/vores oplevelser den seneste uges tid. Af fremtidsplaner har vi et weekend ophold på Ikoma Cultural Center i vente, hvor vi forventer at få indblik i livet i de små stammesamfund. Derudover har jeg lige bestilt 3 dages safari i Serengeti med fire af de andre piger og så har vi booket et ophold på et lækkert 5 stjernet hotel til at afslutte vores fælles forløb. Det er virkelig et ophold, vi ser meget frem til allerede efter lidt over en uge i primitive forhold (og bad i brunt vand…). Pool, spa og morgenmadsbuffet bliver virkelig godt til os!!! ;-)
Jeg har forsøgt at lægge billeder op, men internetforbindelsen er ikke fantastisk, så det har desværre ikke kunne lykkes, men jeg forsøger igen en af dagene, så hold endelig øje med bloggen :-)
Jeg håber, at I nyder det derhjemme, selvom jeg hører, at det danske sommervejr er lige så kedeligt, som det plejer at være.
Kram fra Caroline
- comments