Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle I dejlige mennesker derude, som følger med i mit eventyr her i Myanmar. Så har jeg endelig fundet tid til at opdatere jer igen, efter nogle dage i Bagan og de sidste tre dages trekking - uden strøm og internet :-)
Mandag var det tid til at komme videre til Bagan, der skulle udforskes de næste tre dage. Fra morgenstunden gik turen med minibus i ca tre timer til en lille landsby ved søen, hvorfra vi skulle videre med vores såkaldte "færge". I dette tilfælde var færgen en lille båd med 10 siddepladser i skygge under et lille tag, og 8 pladser på dækket i solen. Det var dejligt at sejle til en afveksling, så jeg sad i solen, og nød vinden i håret i halv anden time til vi ankom til Bagan.
Herfra blev vi transporteret til vores hotel i den nye bydel. Et rigtig hyggeligt hotel med en lille oase med pool, og en italiensk restaurant længere nede af vejen, som blev vores stamsted resten af dagene i Bagan ;-)
Tirsdag var den helt store sightseeing dag i Bagan, og den startede med et besøg ved den største Stuba (den store guld ting i midten af en pagode) i byen. Den var kæmpe stor, og mindede op rigtig mange måder om alle de andre guld stubaer vi har set på vores tur rundt i Myanmar ;-)
Ved hver af de otte hjørner var det dyr, der repræsenterer de forskellige ugedage, og som er beskytter for de personer, der er født på deres ugedag. Jeg er den heldige vinder af marsvinet som min beskytter. Nogle vil måske mene, at det er et lidt fesent dyr, men jeg er overbevist om, at det er fordi, jeg er stærk nok til at passe på mig selv, så jeg behøver hverken elefant, løve eller tiger som mit dyr (plus at rotten er et endnu mere fesent dyr!) ;-)
Grunden til at Buddhisterne bruger dyrene i deres religion, skyldes rester fra før området blev buddhistisk. Dengang var det naturen og dyrene, man troede på, så da buddhismen skulle indføres for mange år siden, valgte man at flette de to religioner sammen - meget snedigt egentlig! :P
Efter stuba besøget gik turen videre mod Mt. Popa, der ligger en times kørsel fra Bagan. På turen dertil stoppede vi ved en lille lokal landsby, der arbejder med at så, høste og forarbejde blandt andet jordnødder og sesam. Her så vi hvordan jordnødderne bliver pulvariseret ved hjælp af en ko, og de lokale demonstrerede, hvordan de henter planter i toppen af de højeste træer, og udnytter hver eneste lille del af det. Derudover fik vi smagsprøver på de lokale snacks og alkohol.
Efter en længere køretur kom vi så til Mt. Popa, der er en ikke længere aktiv vulkan. Det ligger en sjovt sted. Området omkring er nemlig fuldstændig fladt, og bjerget stikker op, med fuldstændig lodrette sider, og et tempel på toppen. For at komme op på toppen skal man derfor tage lige over 800 trappetrin - i bare tæer. Og fordi det jo er så lille en udfordring, så er første halvdel af vejen også fyldt med aber, der rigtig gerne vil stjæle dine ting, så det er med at holde fast på alt! Cecilie, der gik foran mig på vej op, havde en vandflaske til at sidde i sidelommen på sin rygsæk. Den var der en abe, der udså sig, og kastede sig over, mens alle vi piger skreg og sprag væk. Herefter blev vandflasken på den anden side pænt pakket ned i tasken ;-)
På toppen af bjerget var der en rigtig flot udsigt ud over dalen, og man kunne se virkelig langt, i og med at det var den eneste forhøjning i området - rigtig smukt!
Tilbage i Bagan besøgt vi et tempel med fire store smilende buddhaer, hvorefter vi tog på et lille marked, hvor vi kunne få shoppet lidt flere souvenirs.
Sidste stop for dagen var ved en larkeringsværksted, som er noget af det Bagan også er kendt for. Her så vi hvordan æsker og fade bliver flettet i forskellige materialer, lakeret sort og bagefter får skrabet et mønster i sig - alt sammen i hånden. Vi så også hvordan noget blev beklædt i bladguld, som så satte sig, der hvor der var ridset mønster. Et kæmpe stort stykke arbejde og nogle rigtig fine produkter, som selvfølgelig kunne købes i deres butik bagefter ;-)
Onsdag morgen i Bagan var det tid til at komme op på cyklerne, og ud for at udforske byens mange templer på to hjul. Men det at cykle viste sig ikke at være så ligetil, som det umiddelbart lyder. For det første var der ikke fodbremse på, hvilket var en kæmpe udfordring for mig, der aldrig har kørt med andet, men som om det ikke var nok, virkede håndbremserne kun meget svagt, og kun hvis de begge blev trykket hårdt ned samtidig... For det andet er gear ikke noget man bruger på cyklerne i Myanmar, og det ene gear, man altid kørte i, var det der svarer til 2. gear - på en 8 gears cykel - i Danmark. Og for det tredje og sidste sad min ene pedal ikke helt fast, og det føltes derfor som om at den var ved at falde af, hver gang jeg trådte i den.
Men nu ikke så meget brok. Op på cyklerne det kom vi, og afsted det gik i Bagans dyttende trafik. På turen kørte vi rundt mellem de mange røde murstens templer. Man regner med at der er et sted mellem 3000 og 4000 templer i Bagans gamle bydel, så vi fik naturligvis ikke set dem alle (men de ligner nu også hinanden ret meget..) ;-) Vi gjorde stop ved nogle få af de største templer, som vi var inde og se indvendigt. De var rigtig smukt udsmykket med freskoer af Buddhas liv og lære malet for flere tusind år siden.
Vores sidste stop på turen var ved et tempel, som man kunne kravle op i toppen af. Deroppefra var der en virkelig flot udsigt over alle de mange templer, og man kunne se, hvordan de bare fortsatte og stak op over træer og buske så langt øjet ragte.
Ved middagstid blev det for varmt at cykle, så vi stoppede med oplevelserne for den dag. Resten af dagen blev i stedet nydt med afslapning i solen ved poolen. :-D
Torsdag var det tid til at forlade Bagan til fordel for Kalaw, hvorfra vi skulle trekke til næste station: Inle.
Dagen startede rigtig tidligt! Vi havde fået af vide, at vores bus kørte fra hotellet 6.45, og vi var derfor blevet enige om at mødes til morgenmad omkring 6.15, og vækkeuret var derfor sat til kl. 6, hvilket var i god tid for os. Men det skulle vi øjensynligt ikke selv bestemme.. Kl 5 ringede værelsestelefonen nemlig med et dejlig wake-up call bestilt af vores guide. Meget træt blev telefonen svaret og lagt på, så vi kunne sove en time mere. Men det var hotellets personale absolut ikke tilfredse med, så 10 minutter senere blev der banket på døren - med endnu en (ikke så populær) morgenhilsen. Så var søvnen lidt ødelagt, og vi kunne ligeså godt stå op. Lad mig sige det pænt: vores kære guide var ikke populær i gruppen resten af dagen ;-)
Da klokken blev omkring syv blev kursen så sat mod Kalaw, hvor vi ankom til vores hotel omkring 9 timer senere.
Fredag morgen startede vores trekkingtur, der gik via en populær trekkingrute fra Kalaw til Inle. Turen startede i en højde på omkring 1300 meter, gik så til 2000 meter, for at slutte i en højde af 900 meter, så det var en tur med mange stigninger og fald, og vi fik undervejs krydset omkring 10 bjerge. I luftlinje var turen ca 70 km, så med terrænet i mente var vores tur en hel del længere. Ingen er dog sikre på hvor meget, og Master Oo har ingen fornemmelse for hverken tid eller afstand. Overnatningen og frokost var i små landsbyer, hvor nogle af de lokale var så gæstfrie at åbne deres hjem for os. De flyttede ud af stuen for en nat og fandt (meget tynde skum-) madrasser, tæpper og puder til vores trætte og ømme kroppe. Derudover lavede de mad til os, og fandt stearinlys, så vi kunne se lidt efter solen var gået ned. At overnatningsforholdene ikke var de bedste tænkte man ikke så meget over, da vi var så trætte, at vi næsten bare faldt om med det samme vi lagde os.
Da vi var færdige med at gå lørdag var vi helt ovenpå, da vi havde fået fortalt at det søndag bare var en kort tur på omkring 3 en halv time, mens vi havde gået omkring 10 timer de to foregående dage, og at det kun gik med ad bakke. Vi lærte dog søndag, at det er rigtig dumt, at tage glæderne på forskud...
Vi startede friske og nogenlunde veludhvilede ud, og på trods af ømme fødder var humøret højt. Dette var dog faldet rimelig meget igen efter den første halvanden times gang, der kun var gået op ad bakke. Da vi kommer op på toppen siger Master Oo, at vi ca. er halvvejs for dagen, og at det kun går ned ad herfra. At vi er halvvejs giver dog ingen mening for os, da vi tidsmæssigt stadig mangler omkring 2-2,5 time, og det burde gå hurtigere, når det ikke går op ad, men vi forsætter. Et par timer senere holder vi pause i skyggen, da der efterhånden er blevet rigtig varmt, og solen bager fra en skyfri himmel. Vi er virkelig brugte med de mange kilometer vi efterhånden har i benene, men får fortalt at vi kun mangler omkring 45 minutters gang før vi er fremme, og kan dermed endelig se lys for enden af tunnellen. Tidsfornemmelse er dog som tidligere nævnt ikke vores guides stærkeste side, og da vi to timer senere ENDELIG er fremme ved Inle er der ingen, der har noget som helst der minder om energi i kroppen. De sidste mange timer blev nemlig brugt i middagssolen, uden nogen form for skygge, vind eller mad overhovedet.
Herfra gik turen heldigvis i båd til hotellet, så vi kunne få smidt vandrestøvlerne og blive blæst igennem.
Konklusionen på min første trekkingtur er dermed, at det var vanvittigt hårdt, og til tider uoverskueligt og forfærdeligt, men den fede følelse af at have gennemført og på mange måder have overskredet sine egne grænser ekstemt, overvinder alt, og jeg er da ikke helt afvisende for at skulle gøre det igen engang, når min krop lige er kommet ovenpå igen ;-)
Det var noget af en afhandling, jeg kom af med her, men det er også nogle dage siden sidst, og vores oplevelser står aldrig på standby. Nu er jeg i Inle, som er vores sidste stop med overlevelser inden vores rundtur i Myanmar slutter af med en lille uge på stranden - og så gælder det ellers Thailand.
Håber I nyder kulden og de korte dage i Danmark. Virtuelle kram og tanker til alle jer fra lille mig :-)
- comments
Inger Kristensen Skønt at læse, tak for opdateringen og fortsat god rejse. Kh Inger