Profile
Blog
Photos
Videos
Viiildt, viiildt, VILDT - andet kan jeg næsten ikke indlede dette afsnit med!
Vi opholder os pt. I Waitomo, som vi ankom til i morges efter 'take-off' fra Rotorua kl. 8.00.
Først vil jeg fortælle om i går, hvor vi brugte vores første egentlige fridag på en tur til vulkanøen, "White Island". Vi blev hentet på hostlet, hvorefter vi blev kørt hen til båden, som skulle sejle os til øen. Vejret var virkelig lækkert, så vi nød alle solen og vinden i håret på dækket - rigtig skønt … i STARTEN! Midt på turen blev vinden temmelig kraftig, og selv jeg, som normalt er søstærk, blev enormt søsyg - sågar så voldsomt, at jeg måtte kaste op undervejs, hvilket SLET ikke ligner mig! Endelig på fastland; her blev vi udstyret med gasmasker og hjelme, samt instrueret i, hvad vi skulle gøre af os selv og hinanden, hvis vulkanen skulle gå i udbrud, mens vi opholdt os på øen. Det syn, der mødte os derude er meget svært at beskrive - jeg har aldrig set noget lignende, som både var smuk og enormt fascinerende, og ubeskrivelig grimt på samme tid! På billederne på FB kan I få et indtryk af, hvad jeg mener, men det skal opleves. Det var vildt spændende derude, og da vi kom tilbage til båden, blev vi forsikrede om, at tilbageturen ville blive langt mere behagelig, og det blev den! Pludseligt, mens de fleste af os halvsov, fløj folk op af sæderne og ud til rælingen. Vi andre fulgte trop, og da vi kiggede ned i vandet, svømmede en kæmpe flok delfiner rundt og legede under båden; det var SÅ FEDT!!! De fulgte efter båden, hoppede op og ned og hen og omkring, de legede og sagde delfin-lyde, som man hører det i fjernsynet. Jeg var vildt betaget, og vil vove at påstå, at det er noget af det mest fantastiske, jeg nogensinde har set og oplevet!
Efter bådturen var vi alle meget trætte, og da vi kom tilbage på hostlet, havde Christina lavet pasta og kødsovs til hele banden, så det var virkelig lækkert. Vi hyggede i fællesstuen med lidt øl og vin, og senere fik vi pakket til i dag, hvor vi forlod Rotorua kl. 8.00!
Pt. befinder vi os i Waitomo, hvor vi er indlogeret på et campingpladslignende-anlæg. Her bor vi i nogle rigtig fine hytter, hvor vi skal overnatte til i morgen! 'Campingpladsen' har et poolområde, hvor vi har hygget i formiddags, mens vi ventede på, at vi skulle af sted til "Black Water Rafting", som er noget af det byen, Waitomo, er kendt for. På papiret lød turen temmelig vild, men egentlig havde jeg ikke forestillet mig, at det ville være hverken grænseoverskridende eller sindssygt på nogen måde - der tog jeg fejl J …
Pigegruppen, som jeg var en del af, er lige kommet tilbage efter turen, som var SINDSSYG FED!!! For at beskrive den kort, så skulle vi først og fremmest rappelle ca. 40 meter ned i et meget mørkt og snævert hul. Bagefter blev vi ført gennem i underjordisk grotte, hvor vi endte på en klippekant, hvor vi sad og fik en kop kaffe/te og et stykke kage. Fra kanten kunne vi ænse vandet, hvor vi, kort tid efter, skulle hoppe ned i med en badering om livet - eller dvs. ikke en badering, men en inderring fra et traktordæk! Springet fra klippen var ca. 4 meter, hvilket jeg syntes var voldsomt meget - det føltes som mindst det dobbelte. Vandet var bare 8-10 grader, så det var temmelig koldt, på trods af de lækre dragter vi var iført. I grotten så vi en masse 'Glowworms', hvilket i virkeligheden slet ikke er orme, men i stedet nogle maddiker, hvis afføring lyser op i mørket - ikke umiddelbart særlig attraktivt, men det er enormt smukt - nærmest som at kigge på en virkelig smuk stjernehimmel! Efterfølgende blev baderingene kastet på land, og vi blev ført videre ind i grottens snævre gange og ujævne terræn. Vi blev ført gennem vandet, hvor vi til tider slet ikke kunne bunde, og vi blev ført op på endnu en klippeskråning, hvor jeg, som den første, blev spændt fast og pludselig skubbet ud over kanten, til det, der viste sig at være en svævebane, som skulle bringe os videre i grotten - det var ret fedt! Vi gik længere ind, og kom ca. halvvejs til et vandfald, hvor den eneste vej videre var op gennem det. Vi blev guidet til, hvor vores hænder og fødder skulle sættes, så vi ikke ville falde, men det var ret vildt, taget i betragtning, at vi absolut INTET sikkerhedsudstyr havde på - AT ALL!!! Vi besteg 3 mindre vandfald i alt - de var alle ca. 2-3 meter høje! Efter 4½ time i grottens skumle mørke, fik vi os kæmpet op af jorden. Det var en kæmpe oplevelse, som stadig sidder i mig efter 2 timer - jeg er SÅ klar på mere J …
Det var alt for nu!
// Carina
- comments