Profile
Blog
Photos
Videos
Så er der lidt nyt til bloggen!
Onsdag aften ankom vi til Wellington, og straks efter indtjekning dullede vi os alle lidt op, og så gik vi over i New World (stort supermarked), for at købe lidt vin og øl, som vi hyggede os med i fællesstuen på YHA! Omkring midnat tog vi videre på bar. Det var en ret sjov aften, og egentlig den første gang vi rigtig har været af sted, så det var sjovt at se, hvordan folk er, når der er kommet lidt alkohol i blodet!
Torsdag morgen spiste vi alle sammen, inkl. Christina, fælles brunch på en af de mange lækre og hyggelige cafeer, der ligger i Wellington, som - by the way - jo er New Zealands hovedstad! Torsdag var en fridag, som de fleste af os dog udnyttede til at udforske byen lidt. Nogle af de andre tøser og jeg gik en tur rundt i de spændende gader, hvor mange fik købt lidt lækkert tøj eller nye sko. Efter frokost gik Katrine, Tenna og jeg på Nationalmuseet, "Te Papa", som mest af alt minder om "Eksperimentariet" i København. Det var vældig sjovt, og vi så bl.a. den eneste blæksprutte, som er udstillet i hele verden! Den var virkelig stor og klam J … Desuden prøvede vi et jordskælvseksperiment m.m.!
Fredag rejste vi fra Wellington og videre til Nelson, hvor vi befinder os nu. Først var vi med færge fra Wellington til Picton, som er en tur på ca. 3 timer. Dernæst var vi med bus til New Zealand absolutte centrum, Nelson! Nelson er vores første stop på sydøen, og vi rejser videre herfra og til "Pandekage-bjergene", som de bliver kaldt hernede - kan ikke huske, hvad byen rigtigt hedder!
Fredag eftermiddag/aften var fri, så tiden blev brugt på afslapning og hygge, god mad og en bytur! Christina kendte en rigtig hyggelig cocktailbar, hvor vi fik nogle temmelig lækre drinks, og hyggede os, indtil alt lukkede til midnat pga. "Memorial day" dagen efter! "Memorial day" er den dag i NZ, hvor alle mindes de faldne i de krige, NZ har deltaget i. Det resulterer i, at ALT har lukket indtil middag, så den vinsmagnings-tur vi havde meldt os på, startede først kl. 13, så i går sov vi længe J
Vinsmagningen var virkelig sjov! Vi var rundt på 3 forskellige "Vinyards" og et enkelt ølbryggeri, hvilket var virkelig kanon! Vores guide var også både sjov og frisk, så det var glimrende. Om aftenen var nogle af de andre fra holdet vildt opstemte på endnu en bytur, mens vi andre havde mere lyst til at blive hjemme og se en film! Det endte med, at alle blev på hostlet, hvor "Lord of the Rings" blev sat på storskærm.
I dag, søndag, havde næsten alle meldt sig på en ATV-tur, som virkelig har været en succes. Vi har haft forskellige muligheder for at lave en masse forskelligt, eftersom Nelson byder på mange aktiviteter. Først var det kun de 3 drenge og jeg, som ville ud og give den gas på den 4-hjulede crossere, men flere af pigerne fik lyst til at prøve kræfter med det, så vi endte med at være 14 ud af 16, der tog af sted! Som den første dag mens vi har været hernede, har det regnet i dag, hvilket kun gjorde det endnu federe at køre ATV J
Nu er vi tilbage på hostlet, hvor mange er i gang med en tøjvask efter den omgang mudder terrænet bød os tidligere, andre skriver eller ringer hjem, og så skal der pakkes kufferter/tasker til rejsen i morgen.
Der kommer nye billeder på FB senere i dag også J
// C
- comments