Profile
Blog
Photos
Videos
Mandag 3. februar 2014
I dag havde vi bestilt en katamaran tur rundt til St.kitts & Nevis. Vi sejlede ud kl 10. En helt fantastisk tur, med et personale der hoppede og sprang for os, imens de serverede kølig drikke i stribevis. Efter to timers sejlads blev vi sat af på en ø, hvor der var tid til at bade lidt og så var der tændt op i grillen så vi kunne have et lille grill party. Derefter gik turen atter tilbage til St.Kitts, hvor vores skib lå. Vi nåede efter ankomst lidt rundt og se på butikkerne i gaderne. Vi har fået godt med farve oven på 4 timer på havet, men hvad gør det at vi måske er lidt røde, når bare det med tiden bliver brunt :-)
Efter hjemkomst blev der slappet af, fundet frem til hvilken tur vi vil på i morgen, hvor vi anløber Roseau på Dominica. Valget faldt på en tur ud til nogle vandfald med efterfølgende snorkling.
Kl. 20.30 har vi fast bord i restauranten, hvor ca 800 mennesker spiser sammen. På vej til restauranten undrede vi os over at folk var så fine, damerne i lange rober og mændene i jakkesæt og slips. Vi havde bare skiftet tøj, og Stig og Jens havde lange bukser på, hvilket de skal have til aftensmaden. I restauranten var alle meget pyntet. Kirsten spurgte vores personlige tjener Fredy om det var galla, hvilket han kunne bekræfte, ups der var noget vi havde misset - nå pyt vi fik mad alligevel :-) Synd at Stig og Jens har slæbt jakkesæt og fine sko med så langt, og at vi ikke lige havde fået den detalje med.
- comments