Profile
Blog
Photos
Videos
Fredag d. 11 skulle vi så afhente vores bil i san francisco. Vi skulle heldigvis hente den tæt på vores hostel og havde taget vores gps med derhen, så vi var sikre på at kunne komme tilbage igen for at hente vores bagage. Der er næsten kun ensrettede veje i SF, så vi var klar over at det kunne blive lidt besværligt. Desværre havde vi lige glemt at skrive adressen ned på vores hostel, så vi kom ud på noget af en omvej for at finde tilbage igen, da gps'en jo ikke var til den store hjælp. Men vi kom tilbage i god behold og jeg havde efterhånden lært bilen rimeligt at kende. Jeg har kun kørt med automatgear en gang før og kim turde ikke starte med at køre, da han ikke har kørt så meget på det sidste. Til gengæld var han en rigtig god kortlæser og fik os både tilbage til vores hostel og ud af byen, da gps'en havde lidt svært ved at finde satellitter i starten. Vi kom godt afsted og klarede både broer (min store frygt) og 6 sporede motorveje uden problemer. Efter nogle timer kom vi til bjergene omkring yosemite og her havde bilen en lille smule svært ved at holde farten opad og finde det rigtige gear, men til hendes forsvar må siges at det var nogle lidt vilde bjerge, hvor man fik propper i ørerne, når man kørte nedad.
Vi havde reserveret overnatning i noget der hedder mountain trail lodge i en lille by tæt på yosemite national park. Vi fik vores egen lille et-værelses hytte med eget bad og toilet som var rigtig hyggeligt. Næste dag havde vi besluttet at vi ville til yosemite og heldigvis valgte vi at tage forbi turistinformationen i den by vi boede, for det viste sig at vi ikke måtte køre ind i parken selv, når vi ikke havde snekæder. I stedet måtte vi køre til nabobyen (35 min væk) og tage en bus derfra (yderligere 2 timer). Men vi kom godt frem og var rigtig glade for ikke at være i bil da det vidste sig at være ret meget sne. Det var super flot og fedt at der ikke var så mange turister. Den første dag gik vi ca 7 km nede i dalen, hvor det var rimelig fladt hvor vi så Yosemite Fall (det 5. længste vandfald i verden), og half dome. Næste dag tog vi en lidt kortere tur på 5 km, men det var til gengæld lige op i bjergene, så det var noget af en udfordring. Både fordi det selvfølgelig var hårdt at gå opad, men faktisk mest fordi der var temmelig glat. Flere steder var der ren is på stien, og da vi skulle ned igen, måtte jeg flere steder sætte mig ned og kurre på røven, for ellers var det gået galt. Vi kunne ikke komme helt op hvor ruten endte, da den var lukket af sne og det krævede snesko, men vi kom op og fik en super god udsigt og det sidste stykke var stien bare et smalt spor i sneen som andre havde trådt ned.
Mandag kørte vi vest på ud mod kysten til en lille by, der hedder Carmel. Her havde kim fået anbefalet at tage til for at køre en rute, der hedder 17 mile drive. Selve byen Carmel var en mærkelig lille størrelse. Rigtig hyggelig og med en masse små huse, der lignede noget fra Hans og Grethe eller et andet eventyr. 17 mile drive er en rute, der sjovt nok er 17 mil lang og som ligger inde i et slags naturreservat. Der bor dog også en en del mennesker derinde i kæmpe enorme og ofte meget specielle huse. Og de har de vildeste udsigter! Inde på ruten ligger også en golfbane som flere gange er benyttet til US open. Der var selvfølgelig også en masse flotte udsigtspunkter på ruten og et sted kunne vi se vandsprøjt fra gråhvaler som "vandrer" langs kysten. Det var en virkelig flot køretur og igen var vi jo heldig at der ikke er så mange turister på denne tid af året. Selvom det faktisk er rigtig lækkert vejr med 15 gr og solskin fra en skyfri himmel.
Vi forlod Carmel onsdag for at køre længere sydpå mod Big sur. Syd for dette var der en strand, hvor søelefanter tager til for at yngle lige præcis i denne periode, så det skulle vi selvfølgelig se. Der var mange hundrede sø elefanter og vi så dem slås, yngre hanner forsøge at parre hunner, der bestemt ikke var deres og oven i købet en hun, der var i gang med at føde. Så der var fuld action! Man siger dyrebørn er nyttede, men forpokker hvor er søelefant unger grimme og rynkede! men meget fascinerende. De store hanner lød som om de slog kæmpe bøvser, når de skulle skræmme andre hanner væk og ungerne lød som måger, når de skulle kalde på deres mødre. Så masser af hel gratis underholdning lige der, hvor dyrene hører til i deres naturlige omgivelser. Herfra kørte vi videre øst på mod Death Valley, hvor vi i skrivende stund er endt på et motel værelse i en fuldstændig intet sigende typisk amerikansk by, på et sted, hvor man ikke lige har lyst til at gå en tur, når det er mørkt. Men værelset er fint og vi får en dejlig færdig ret, der er lavet i mikroovnen og i morgen tidlig fører Hr. Chevi og Frk. Garmin os videre øst på, forhåbentlig gennem death valley og over mod grand canyon i Nevada.
- comments
Helen Bliver printet ud til farmor og farfars postkasse:)
Camilla Det lyder godt :)
Mette Vi følger jer spændt på jeres tur rundt !
Jonna Spændende og interessant læsning. Jeg kan næsten ikke vente på at høre mere fra jer.