Profile
Blog
Photos
Videos
Efter Miami beach tog vi med bussen til fort lauderdale. Vi skulle flyve deroppe fra, og eftersom det tog ca 2,5 time i bus fra Miami beach, var det bare rart at være deroppe dagen i forvejen. Det hostel vi kom til var noget mærkelig. Det virkede som om de røg andet end alm. tobak og det endte også med at vi slet ikke kom til at betale for værelset for de troede vi havde gjort det via nettet. Vi havde dog kun betalt 10$ i reservationsgebyr.... Værelset var dog virkelig heller ikke noget særligt og badeværelset var klamt med lange sorte hår, formentlig fra de kinesere vi boede samme med så vi havde bestemt ikke dårlig samvittighed. Vi var glade for at vi hurtigt skulle videre til San francisco.
Vi ankom til San francisco (SF) efter en meget lang flyvetur, da vi havde haft en skrigende unge i nakken på hele turen. Heldigvis havde vores nye hostel en aftale med et airport shuttle firma, så vi kunne komme billigt, direkte til hoveddøren. Vi skulle bo på et 6 personers dorm sammen med 4 gutter og sove i køjesenge, det vi kom ind på værelset var der en der havde taget den øverste køje og kim blev nød til at snuppe den sidste seng i den anden ende af værelset, så det blev ikke til så meget søvn den første nat. Om morgenen blev vi glædeligt overrasket over morgenmaden. vi fik havregrød, krydret med kanel og med rosiner og pære, samt små skåle med friskskåret frugt og det brød man nu havde lyst til med nutella selvfølgelig (camillas valg). Virkelig fantastisk efter at have fået alt for mange bagels og kedelige morgensmadsprodukter.
Den første dag i SF tog vi sporvognen ned til havnen og gik en tur rundt og så søløverne som lever livet på pier 39. Bagefter gik vi videre hen af havnen og var så heldige at få billetter til Alcatraz med afgang en halv time senere. Man skal ellers normalt reservere billetter i god tid, men der er bestemt nogle fordele ved at være uden for højsæsonen. Alcatraz var både imponerende og skræmmende. Alle besøgende fik udleveret et sæt høretelefoner og en afspiller, så vi kunne få fortalt alle historierne i vores eget tempo. Under besøget fik vi demonstreret hvordan cellerne bliver åbnet og lukket, eller det vil sige at en familie der havde købt sig til en privat guide fik muligheden for at se det, men selvfølgelig fulgte vi med rundt. Da vi kom tilbage på land efter en lidt for livlig sejltur fik vi en lækker krabbesandwich inden vi tog turen mod Golden gate bridge. Den var virkelig flot selvom det var blevet lidt tusmørke, hvilket bare gjorde det endnu mere fantastisk med alle lysene både på broen, men også fra bilerne. Kim gik en tur ud midt på broen, jeg turde simpelthen ikke gå med for man gik helt ude ved kanten. Der var mega langt ned og man kunne mærke broen bevæge sig pga. bilerne. Men udsigten skulle være flot deroppefra.
Næste dag fik vi vasket tøj, hvilket vi var så heldige at kunne klare på vores hostel rimelig billigt. Faktisk var det et virkelig godt og billigt hostel. Vi betalte 127 pr person inkl morgenmad og der var dejligt rent og pænt og rigeligt med bade og toiletter, hyggeligt fællesrum og godt internet. Dejligt når man er heldig at finde sådan en kombination:) vi havde aftalt at vi skulle gå en rute som lonely planet anbefaler ind gennem chinatown og gennem nogle af de rigtig stejle gader, men først kom vi lige forbi en adidas butik, hvor kim bl.a. vi købt de sko han havde været på udgik efter et stykke tid. Her var han så heldig at de også var at ned med 50%. Faktisk var der 30-50% på næsten alt i butikken, så det endte med at vi begge fik et par sko til 180 kr pr par og lidt andre godter. Det er jo næsten dumt at lade være, når de samme sko koster 700 hjemme i dk ;) vi nåede dog også ud på vores gåtur og så bl.a. Lombard street, som er en meget snoet og stejl gade. Midt på bakken fik Kim øje på en vaskebjørn som jeg da helt sikkert mente vi skulle ha et billede af. Det var vaskebjørnen desværre ik helt enig i, så den krummede ryggen og rejste børsterne og så løb den ellers efter os. Så lige pludselig kom vi meget hurtigt op af bakken!! Heldigvis forsvandt vaskebjørnen ind bag en ny skraldespand.
Generelt var det temmelig hårdt at gå rundt fordi man går så meget op og ned, men det er sjovt at se hvordan bilerne fx må parkere horizontalt på gaden grundet hældningen. Om aftenen faldt vi i snak med en dansk pige nede i fællesrummet, og det viste sig at hun bor 200m fra os hjemme på østerbro. Det er virkelig en lille verden nogen gange! Men det var meget sjovt lige at få snakket lidt dansk med en anden end hinanden og så fik lige lidt råd ang. Las Vegas og Grand Canyon.
I fredags chekkede vi så ud i san francisco og kunne afhente den lille bil vi havde reserveret hjemmefra, men det må I vente med at høre mere om for vi er lidt bagud her pga. dårligt internet :) håber I hygger jer hjemme i kulden. Her har vi det der minder om dansk forår. Så lækkert!
- comments
Jonna Spændende læsning. Glæder mig til fortsættelsen.