Profile
Blog
Photos
Videos
I dag har vi haft sidste skoledag. Det har vi fejret, ved at alle studerende og lærere tog på udflugt til en nært liggende pool. Her var der fri afbenyttelse af pool og rutsjebane, som dog så lidt tvivlsom ud. Lærerne havde sørget for drikkelse og grillmad. Så for os, var det en fest at have sidste skoledag.
I denne uge er det Semana Santa. Det er den helligste tid på året, for største delen af befolkningen i Guatemala, og specielt går de meget op i det her i Antigua. Hver dag bruger de flere timer på at lave udsmykninger ude foran deres huse, for at der skal komme en procession rundt i byen. Processionen begynder i de omkringliggende forstæder, hvor de i kirkerne pynter op med frugter og har statuer af Jesus og Jomfru Maria. Og så til aften, går de gennem byen, kvinder, mænd og børn, stort set alle er klædt ud som romere eller munke i lilla kåber. Det er meget smukt og spændende at se, hvordan de er så religiøse og gør så meget for at gøre det perfekt.
Fordi det er Semana Santa, har børnene fri i denne uge, og vi skal derfor ikke begynde at arbejde på skolen før i næste uge. Så resten af denne uge går med at se byen fejre Semana Santa, ligge i solen og læse og være sammen med de andre danskere i byen.
I sidste uge tog vi sammen med Gaby til Guatemala City for at shoppe i et kæmpe stort Center. Det var næsten som at være tilbage i Danmark med rigtige butikker og prøverum med spejle hvor man kunne se hvor brun man bliver i Guatemala på en måned J Men på turen hjem til Antigua, blev vi mindet om at vi bestemt ikke er i Danmark. Den mest brugte, billigste og værste offentlige transport hedder i Guatemala en Chicken Buss. De er de gamle skolebusser fra Canada, hvis det var meningen at der kan være 50 mennesker i bussen er det intet problem for guatamatekerne at være dobbelt så mange med oppakning. Udover det kører chafførerne som om de er bleven ramt at crazyness. Så når man kommer ud fra bussen, er man virkelig glad for man stadig er i live!
- comments