Profile
Blog
Photos
Videos
Trekkingtur i Thailand
Mad som paa Noma
Nu er der lige pludseligt gaaet en uge siden vores sidste blogindlaeg, og alt i alt har vi vaeret ude at rejse i to uger. To forrygende uger, der er droenet af sted. Vi er allerede blevet rigtig glade for at rejse og at opleve saa mange nye omraader af verden.
I mandags ankom vi til Bangkok i Thailand. Der gik ikke lang tid, foer vi kunne maerke, at her var der en helt anden kultur end den kinesiske. Mange var smilende over for os, og pludselig var vi slet ikke de eneste turister, saa vi fik ikke helt lige saa meget opmaerksomhed og skjulte blikke, som vi gjorde i Kina - men det klager vi bestemt ikke over! Her er der i oevrigt heller ikke lige saa meget smog som i Shanghai, og det har vaeret en fornoejelse at faa et gensyn med solen. Gaderne er farverige med tuktuk'er (smaa aabne taxaer) i roede, groenne og gule farver, mennesker er der ikke lige saa mange af, folk er venlige, og priserne er meget billige. Det synes vi rigtig godt om.
Er der noget, vi ikke synes saa godt om, saa er det, naar vi tirsdag aften vaelger at bestille en ellers velsmagende ret paa en restaurant paa New Road Guest House (som vi bor paa) og finder lidt af en overraskelse. Vi ved godt, at restaurant Noma forsoeger at saelge retter med myrere i, men der, hvor vi spiste, virkede myrere i maden ikke saa delikat. Foerst fandt Mathias et par stykker i risene, saa fandt Camilla en, og tjeneren undskyldte mange gange, da vi viste hende de myrekrybende insekter. Ud med denne portion, ind med en ny, og efter grundig inspektion af maden, kunne vi slaa fast, at ingen dyr var i sigte. Godt. Spise, spise, spise. Uhm, uhm, uhm. Men.. ved den andensidste skefuld ser vi til vores store aergelse endnu en myre. Hm. 'Its on the house' sagde den meget undskyldende thai-dame. Det var da trods en lille bonus ved det.
Afsted paa trekking
Efter den gratis aftensmad (og med tanke paa den netop kommende trekkingtur haabede vi paa, at myrerne kunne virke som proteiner) skulle vi afsted i en VIP luksus natbus mod en by i det nordvestlige Thailand, Mae Sot. At det var en VIP luksusbus lyder mere laekkert end det var. Aircondition, mulighed for at laegge saederne ned og toilet i bussen var aabenbart nok til at en bus kunne kalde sig for VIP luksus. I Mae Sot blev vi indlogeret hos Mr. T (spoerg os ikke, hvorfor han ville kaldes det). Da vi i alt var 17 mennesker i alderen 19 til 35 aar med paa trekkingturen (heraf 14 danskere), betoed det, at vi skulle ligge en smule taet paa nogle haarde madrasser.
Lidt radbraekkede i ryggen skulle vi nu koere i en saakaldt songaewen, en aaben ladvogn, hvor man faar luft om oernene, naar den koerer. Et kort besoeg hos et ikke videre interessant marked, et naeste besoeg ved et lille rislende vandfald og herefter 3 timers bjergkoersel, hvor vi i songaewenen var ganske enige om, at farten op og ned af bjergsiderne var lidt for hoej. Isaer fordi at ladvognen ikke var lukket bagtil, saa det var med at holde godt fast. Og, for at det ikke skal vaere loegn, saa var der intet mindre end 1219 haarnaalesving - jo, koeresygepillerne gjorde godt gavn. Til gengaeld var udsigten ud over bjerge, der var beklaedt med frodige jungler, formidabel. Endestationen hed Umphang, som var det omraade vi skulle trekke i. Camilla og jeg fik vores eget vaerelse med en seng, hvorover der var haengt et myggenet - det var naesten som en prinsesseseng. Om aftenen drak vi kaffe/oel i lunt vejr, lyttede til cikaderne og hyggesnakkede med de andre danskere paa turen. Hoerte om deres rejseplaner og deres oplevelser ind til videre. Kanon hyggeligt.
Dag 3 - rafting, varme kilder og haard trekking
Tidligt torsdag morgen skulle vi river rafte - eller, lad os kalde en spade for en spade, det var en stille og rolig sejltur i gummibaad. Ikke desto mindre var det afstressende, mediterende og smukt at blive sejlet af sted af to roere, mens vi kunne nyde synet af blomster, traer, sommerfugle, bjerge og klipper, krusningerne i soeen, skildpadder, froer, farverige fugle og sommerfugle, lyden fra eksotiske insekter, alt sammen i skoen forening. Guiderne, der sejlede baadene, var efter vores mening lidt for vilde nogle gange, drillede hinanden, skubbede til hinandens baade, sproejtede vand paa hinanden, og vi blev en gang i mellem lidt nervoese for om vores baggage, som laa i gummibaadene, ville ende i floden. Undervejs gjorde vi holdt ved nogle varme kilder. Da vi havde sejlet tidligt paa morgenen, var solen ikke rigtig staaet op endnu, og det var en smule koldt at sidde i t-shirts og shorts. Derfor var det at sidde i 40 graders varmt vand midt ude i naturen ikke helt daarligt.
Fire timers baadtur senere var det slut med at slappe af. Nu skulle der for alvor trekkes. Hoeje stigninger, masser af vand, et hoejt tempo og guider, der snittede bambuskopper til os i gave. Det var nogle af ingredienserne paa trekkingturen.
Guiden sagde 13 km i alt, vi mente maksimum 10, men uanset hvad var det haardt i varmen. Vi ankom til den lejrplads, vi skulle sove paa, klokken lidt i fem, indlogerede os paa 'vaerelserne' (laes: teltene), og nogle af os hoppede derefter i en naerliggende og dejligt koelig flod. Om aftenen: Kaffe, stearinlys, og en lidt genert, hele tiden smaagrinende guide viste os, hvad han kaldte 'magic' med en snor. Det var han overraskende god til.
Dag 4 - Thailands stoerste vandfald og en primitiv bjerglandsby
Foerst paa dagen skulle vi vandre 1,5 km hen til Thailands stoerste vandfald, som vist nok i alt har et fald paa 900 meter. Det var gudesmukt, og som at vaere i paradis. Klik, klik, masser af billeder. Terraennet, vi gik i heroppe, var ret udfordrende. Flere gange maatte vi tage fat i traeroedderne for at hive os op af nogle skraenter. Vi passerede smaa vandloeb og var sommetider ved at falde paa glatte sten. Men sjovt var det. Ekstra sjovt var det, da vi fik lov til at bade i en lille soe, som der var paa vandfaldet, og fik lov til at hoppe ud over et 7 m hoejt vandfald.
Vi skulle nu vandre i yderligere 7 km, knap saa haardt som dagen foer. Endestationen var en lille og meget primitiv bjerglandsby (300 indbyggere, 60 hytter) bestaaende af et stammefolk, og byen er den eneste i omraadet. Derfor er de noedt til at vaere selvforsynende. Der var dog en lille 'kiosk', eller det var egentligt bare en af indbyggernes aaben hytter, hvor der bagerst i hyttens eneste rum stod et par hylder med oel, cola og lidt snacks. Det var en kaempe oplevelse at se landsbyen, langt vaek fra vestens velstand. Beboerne boede i
traehuse/paelehuse, sorte grise, hoens og hunde loeber frit rundt, og masser af glade boern spaener rundt over det hele. Nogle fra vores gruppe spurgte et par nysgerrige boern, om de havde lyst til at proeve at tage billeder fra deres spejlreflekskamera. Det syntes de var vildt sjovt, og de smilede over hele deres ansigter.
Vi tog paa en lille 'sightseeing'-tur rundt i landsbyen, og saa blandt andet deres skole udefra. Den saa ganske stor ud. Det var paa denne lille gaatur, at vores guide fortalte, at han ogsaa var militaermand/sniperskytte. En fra gruppen vovede at spoerge ham, om han havde skudt nogen. Jep, det havde han. Ok, spaendende, taenkte vi....
Om natten sov vi alle sammen i et stort rum paa nogle meget tynde madrasser. Vi kunne hoere ALT, hvad der skete i hele landsbyen. Babygraad, hundeslaassekampe, munke, der bad/sang, og lyde, vi ikke helt kendte (lidt skraemmende ogsaa). Toilettet her var ikke imponerende. Her, og faktisk ogsaa en del steder i Thailand, koeres der med principet selvskyl (at 'rulle ud' vil sige at haelde vand fra en kaempe spand over i toilettet) - ikke et princip, vi er store fans af.
Dag 5 og 6 - ridning paa elefanter og hjem igen:
Saa var det blevet tid til et af hoejdepunkterne: at ride paa to-tre meter hoeje elefanter. Det var imidlertid ikke den behagelige oplevelse, vi havde regnet med. Traekurven, vi sad i, borede sig ind i ryggen, under knaehaserne og roeven gjorde ondt, naar den kaempe elefant trampede afsted. Elefanterne gik over stejle, stenfyldte skraenter og ned af mudrede bakker. Steder, vi aldrig havde troet, elefanter kunne gaa. Vi krydsede ogsaa aaer, der var 1-2 m dybe. Paa et tidspunkt tabte en fyr, der sad paa en elefant foran os, sine solbriller. Vores elefantfoerer steg af og hentede dem, og i mens sad vi fuldstaendig stille - i frygt for at vi ellers kunne forskaekke den. Selvom det gjorde ondt undervejs, og selvom vi stadig er lidt oemme i rygge, saa er det en oplevelse, vi ikke ville have vaeret foruden.
Efter elefantturen fik vi frokost i Umphang, og saa gik turen tilbage til Mae Sot gennem bjergene i songaewenen.
Nu
Lige nu er vi i Chiang Mai. Paa et rigtig hyggeligt resort med en fint have, hvor der er lys om aften, med en dejlig swimmingpool og med fine vaerelser. Ren luksus, sammenlignet med de foregaaende naetter. Det er lige, hvad vi traengte til. I dag har vi svoemmet 1500 meter hver og daset i solen. Det er lige til at klare. I oevrigt ogsaa skoent at faa vasket toej her.
Det blev en lang smoere, klokken blev 23.35, og vi maa hellere smutte i seng.
- comments
Normann Skal love for, I oplever noget.Spændende at læse Camilla`s seneste blogindlæg. Men gad vide, hvad jeres forældre (læs mødre) tænker, når de læser om 3 timers kørsel i åben ladvogn, myrer i maden og ridning på elefant i vildt terræn. Mathias jeg skal nok holde et vågent øje med din mor og far. De synes, det er blevet lidt tomt i huset, siden i rejste. Jeg går af og til over og giver din mor et kram og din far et dunk i ryggen til opmuntring. Fortsat god tur til jer begge to
Karin Hej med jer. Hvor er det fedt at læse om alle jeres mange oplevelser og se jeres billeder. Det lyder til I har det fantastisk. Skønt! Jeg talte i øvrigt lige med Mikael (Jeppes kammerat) som lige er kommet hjem fra Thailand. Han anbefalede Krabi, som et sted der er værd at besøge. Jeg var der selv, da vi var ude og rejse og vil egentlig give ham ret. Klipper ude i vandet og vildt flotte øer. Jeg glæder mig til at følge jer videre på bloggen og læse mere om jeres oplevelser. Her i Danmark sner det og er lige nu minus 2 grader. Uh ha, hvor blev foråret af. Mon ikke det kommer i påsken. Hav det godt og pas rigtig godt på hinanden. Og nyd det! Kærlig hilsen fra Karin
Faster Inge Hej med jer - I to globetrotter! Hvor spændende at læse om samt se billeder fra jeres rejseeventyr. Lyder og ser ud til at være en fantastiske tur. Hvor I oplever denne del af verden, med alle dens facetter. Fantastisk natur samt en utrolig flink og sød befolkning. Også et sted, hvor sikkerhed og forholdsregler er på et helt andet plan end her i DK. Er spændt på om I skal en tur til Pai? - Den lille backpacker by, der ligger tæt på Chaing Mai. Vil ønske jer en fortsat rigtig god tur. Nyd livet og pas godt på hinanden. Nyd også solen og varmen! Her er det sne og minus 2 grader. De kærligste hilsner fra Arne og Inge