Profile
Blog
Photos
Videos
Goodbye Dubai, hej hej Shanghai
Så! Så er 'Bukh og BS på afveje' i gang. Og turen har fået en forrygende start med en transport, der har fungeret lige efter bogen, men 24 timers transport og få timers søvn er medvirkende til, at hovederne på de to hovedpersoner, Bukh og BS, hænger lidt her kl 22.00, så dette lille blogindlæg er da også blot en orientering om, at vi er kommet godt til Kinas land.
6 timers flyvning fra Kastrup til Dubai, 4 timers venten i en ikke videre interessant lufthavn og så lige 7 timers flyvning mere til Shanghai, før vi endelig nåede frem til vores hostel. Her kom vi for fem timer siden, men vi har allerede nået at et rigtig godt indtryk af byens høje puls, mange flotte og forskellige bygninger og den til tider lidt halsbrækkende trafik (fodgængere skal holde tilbage for bilister, selv når manden er grøn). Vi har mødt nogle kinesiske turister (to studerende, og deres 30-årige fætter) fra Beijing, som tilbød os at komme med dem og drikke te i et specielt tehus, for der er åbenbart te-festival i byen nu her. Vi kom ind i et lille værelse og fik smagt seks forskellige typer te. Rigtig velsmagende te, som vi har fået en lille dåse med hjem af, og generelt en sjov oplevelse - og ikke mindst dejligt at få styrket sjæl og krop, fjernet onde ånder og få vished om, hvor rige vi nu bliver. Ja, at drikke teen havde åbenbart en masse andre fordele end blot smagen. En af de kinesiske turister var søde til at forklare os om den kinesiske te-kultur, og det var fedt at opleve den på egen hånd, med de forskellige skikke, der hører til, men vi havde imidlertid ikke regnet med, at det ville koste en formue. Men da regningen til os kom, 832 kinesiske yen for os begge, gik overvejelserne på, om det mon havde været det værd. Og det er det jo i sidste ende. For når man rejser, skal man leve, opleve verden og lade sig inspirere af den. Og så må man tage den økonomiske side af det med. Bagefter fik vi en god vegetarisk ret til sølle 11 kr pr. portion. Mmmmh. Nu skal vi zzzZzzZZ og få kræfter til i morgen.
- comments