Profile
Blog
Photos
Videos
Så er vi lige kommet hjem efter at have været ude og tracke på Den Kinesiske Mur. Vi har været på en arrangeret tur med guide, sammen med en hel bus fuld andre rejsende. Der var 1 ½ times kørsel her fra Beijing, hvor der var god til til at sove lidt (Camilla er stadig lidt træt ovenpå den lange flyvetur). For at komme op til muren, valgte vi at bruge Cable-car. Herfra var der en utrolig flot udsigt ud over en dal og med udsigt til muren og her så vi hvilken rutsjebané, der ventede os på vej ned som transport (Man skulle i hvertfald ikke være højdeskræk).
Da vi endelig kom op på Muren, valgte vi at tage den hårdeste rute, som var virkelig stejl opad og kun få trin nedaf. Kristine fik rimelig hurtigt varmen og kamp-svedte da vi nåede enden, Camilla brokkede bare lidt over benene, men ingen kamp-sved til hende :). Det var dog ikke enden af Den Kinesiske Mur, da den er 6000 km lang og den del der går gennem Beijing er 500 km. Men vi nåede til det stykke af "den nye mur", hvor "den gamle mur" grænser til. Den gamle den blev vi anbefalet ikke at gå på, men blot kigge :) Derefter tog vi vejen tilbage til start. Det var muligt at fortsætte et stykke endnu den modsatte vej, men de mange trapper tog lidt livet af os og vi tog derfor Toboggan rutjsebanen ned igen (en bob-slæde lignede tingest på et stykke bøjet metal, hvor man sad og selv styrede farten ).
Det med selv at styre farten tog Camilla til sig og tog den stille og roligt ned ad. Faktisk så stille og roligt at hun dannede kø bag sig. Som hun selv siger, så tog hun bare skiltene "slow down" alvorligt.
Kristine tog den lige lidt hurtigere og måtte vente et godt stykke tid før Camilla ville med videre. Hun kørte faktisk så langsomt at hun gik i stå under vejs.
Da vi kom ned fra muren, samledes vi med de andre rejsende og vi fik en rigtig lækker kinesisk middag, med rullende bord i midten. Vi er ved at være gode til pinde-spisning, Krsitine er dog stadig lidt spasser til at fange risene ;)
Alt i alt meget spændende og interessant oplevelse at vandre på Den Kinesiske Mur (Billeder er i album)..
Videre opdatering følger..
- comments
kayley og therese Ja vi så jer godt fra den anden side af muren! :p
Tina steffensen Dejligt at læse om jeres oplevelser. Knus mor