Profile
Blog
Photos
Videos
Velkommen til jer alle der er interesserede i at læse og følge vores rejseblog..
Vi er nu vel ankommet til Kina og er blevet inchecket på vores Hostel, som ligger tæt ved centrum, dog i et lidt fattigere område.
Turen startede igår d. 2/9 med en lidt stresset tur mod Kastrup og nyheden om strejke hos sikkerhedskontrollen. Denne gik dog over lige som vi ankom til lufthavnen, og vi kom afsted som planlagt.
Turen gik over Helsinki, hvor vi mellemlandende og skiftede fly. Denne lufthavn er udemærket og heldigvis til at overskue.
Fra Helsinki fløj vi 8 1/2 time, og landede i Chongqing kl 7.00 kinesisk tid. Camilla nu med elefantfødder.
I Chongqing lufthavn fik vi lige forvekslet indenrigsterminalen med undenrigsterminalen, men fik dog hurtigt rette op på fejlen og kom det rigtige sted hen, med en shuttlebus. I terninal 2 fik vi vores første rigtige kinesiske måltid. En nuddelsuppe med oksekød og spist med pinde vel og mærke... dog blev vi ret overrakset over, hvor lidt engelsk de kan. De havde ingen idé om, hvad "water" eller "salt" betyder, og det var lige før vi fik sukker og eddike på tomaterne. Skidt !
Fra Chongqing gik flyveturen mod Beijing, hvor Camilla endelig fik sovet. Kristine havde været så smart at sove det meste af turen, så ingen jetlag til hende :D
Vi ankom til Beijing kl 13.00. Vores bagage kom rimelig hurtigt og vi fik fundet vej ud til taxaerne.
Vi havde på forhånd snakket med vores hostel, som havde forklaret os om taxaforholdene, hvilket var super heldigt for ellers havde de rippet os for 400 RMB ekstra. Vi lignede jo bare små dumme turister... meen vi er klogere ;)
Vi fik en taxa for 89 RMB hen til Dragon King Hostel, hvor vi har fået vores værelse. Vi sover på et 4 mands værelse med 2 fyre fra henholdsvis England og Tyskland. De er super fine, dog har de influenza, så vi opholder os lidt væk fra værelset.
Her til aften har vi været en tur ude i nærområdet. Vi har været i supermarkedet og så har vi set lidt på gadeboderne ude ved vejen. Vi har måtte erfare at de kinesiske varer i supermarkedet ikke lige er til mennesker med vores kræsenhed, men vi fandt dog lidt kiks og nutella ;) Det er virkelig vildt, kineserne pakker alt i vakumposer og sælger til de mærkelige ting f.eks. snegle med hus på, i rød peber. Det skulle vi ikke lige have noget af.
Aftensmaden blev derfor på Mac D, men her er maden også meget mærkelig og smagte slet ikke godt.
Vi har tilbragt resten af aftenen i baren på Hostel. Den er super hyggelig, med lokal øl til 10 RMB og sælger lækkert og helt almindeligt mad, som vi skal kigge lidt nærmere på senere på ugen, når vi igen bliver for bange for kinesisk mad.
I morgen går turen til den kinesiske mur, med en arrangeret tur af Hostel.
Håber I har det dejligt i Danmark. Nye opdateringer følger imorgen.
- comments