Profile
Blog
Photos
Videos
Torsdag, den 1. maj
Så er vores uge i New York overstået, og det gik godt nok hurtigt! Men man siger jo at tiden går hurtigt når man har det sjovt. Tak til Olivia for husly, gode råd og for at tage sig af os. New York var for fedt og det har virkelig været en god uge!
I morges gik turen til Californien, hvor vi ankom i lækker solskin kl. 17 lokal tid i Los Angeles. Nu er vi 9 timer bagud i forhold til Danmark. Vi tog bussen til biludlejningen, hvor det tog lidt lang tid at få ordnet det hele. Da vi endelig fik ordnet alt papirarbejde blev vi henvist til vores bil, og vi blev meget overraskede! Lækker familiebil og automatgear: så bliver det ikke bedre! Vi lejede også en GPS så vi kan finde lidt hurtigere rundt omkring. Og så kørte det ellers bare med vinduet ned, fuld solskin og høj musik! Vi ankom til vores hostel, hvor der både er pool, bar og masser af andre unge, så det skal nok blive nogle sjove dage! Nu sidder vi i baren med en kold cola, da vi jo desværre ikke må drikke alkohol før vi er 21... Vi kan næsten ikke vente til imorgen, hvor vi skal udforske LA! God dag til jer derhjemme :-)
- comments