Profile
Blog
Photos
Videos
What is Angkor Wat?!
De seneste 7 dage har vi været paa en lyn-tur igennem Vietnam og Cambodia, og vi sidder nu i Bangkok og venter paa vores fly til Phuket.
Vi floej til Ho Chi Minh City i Vietnam d. 17. marts, vi ankom foerst sent om aftenen, saa efter at have fundet guesthouse og aftensmad smuttede vi i seng. Naeste morgen koerte vi med bus ca. 10 km vaek fra Ho Chi Minh City og naaede til de specielle Cu Chi tunneller. Undergrunden i jungleomraadet her var fyldt med tunneller fra Vietnamkrigen. Det var rigtig spaendende at se hvordan Guerillatropperne og de lokale havde udtaenkt snedige planer om udnyttelsen af dem; der var tunneller i 3 niveauer, der var koekkerne, stuer, vandforsyninger... alt noedvendigt for at kunne overleve i op til flere maaender under jorden!
Selvfoelgelig fik vi ogsaa selv mulighed for at komme en tur under jorden, det var dog i en tunnel specielt lavet til turisterne. Vi fik ogsaa mulighed for at komme ned og kravle i en af de smaa oprindelige, men det sagde vi paent nej tak til, eftersom at vi naesten er dobbelt saa hoje og brede som de fleste vietnamesere
Udover tunnellerne var der udstillinger om de forskellige vaaben der blev brugt af tropperne. Tanks og skydevaaben fangede ikke ligefrem vores interesse, tilgengaeld var det enormt spaendende at se Guerillatroppernes udnyttelse af Junglen. Deres vaaben var alt andet end teknologiske, istedet havde de brugt fantasien til at kreere de mest utaenkelige torturerende og doedsbringende vaaben (se billederne i albummet).
Bagefter besoegte vi American War Remnant Museum. Her var historien om Vietnamkrigen noeje fortalt med skrift og billeder i massevis. Igen var der ogsaa udstillinger af diverse kampfly, helikoptere, tanks osv., men igen var det ikke dét der fangede vores opmaerksomhed. Det vi nok begge husker bedst fra museet, var den flotte og meget skraemmende fotoreportage der var om amerikanernes brug af kemiske vaaben. Det var et frygteligt afsnit af krigen, som desvaerre har paavirket flere generationer!
Generelt under vores i rejse i Vietnam og Cambodia har vi desuden bemaerket at utrolig mange mennesker mangler lemmer - som foelge af de mange landminer der efter krigen laa som tiggende bomber, spredt over land og mark.
Dagen efter rejste vi til Cambodias hovedstad, Phnom Penh, som lige tog os lidt tid at laere at udtale rigtigt . Her saa vi S-21 "skolen" og The Killing Fields. Som det sidste navn siger, rejste vi fra den ene frygtelige historiske begivenhed til den anden!
S-21 var en nedlagt skole, som fra 1975-78 fungerede som tortur-center under Khmer Rouge. Her blev veluddannede maend og deres familier bragt til, i en overbevisning om at de skulle "i skole og have mere uddannelse". For stoerstedelen blev det de sidste maaneder af deres liv! De blev paa umennelskeligvis tortureret indtil de enten doede af deres kvaestelser/sult eller blev koert til The Killing Fields. Her ankom dagligt busser med flere hundrede Cambodianske borgere. Paa de mest effektive dage, blev de foert direkte til et hul i jorden, hvor de blev draebt. De dage hvor der ankom for mange, blev de klodblodigt begravet levende, fordi der ikke var tid til at draebe med de oprindelige metoder; halshugning, knaekning af nakken, slag i hovedet med spader og andre metalgenstande, og hvis der var raad til det, blot med et skud i hovedet. De mange kranier i monumentet som vi saa, beretter om frygtelige likvideringer!
Paa S-21 "skolen" var der gode udstillinger med billeder og historier, der satte os ind i raedslerne. Det var en foelelsesladet dag - foerst og fremmest fordi det er en tragisk haendelse for det Cambodianske folk. Op imod 1/4 af befolkningen mistede livet, og nogle folk lever den dag idag stadig med uvisheden om hvad der er sket med deres naermeste. Derudover var det skraemmende at vaere paa selve stedet, at gaa op og ned af gravene, staa med kranier foran en, og se rummene hvor de blev tortureret.
Efter disse dage med raedsler traengte vi til at se nogle fredelige templer! Og det i massevis!! Vi satte snuden mod nord og ankom til byen Siem Reap med det beroemte Angkor Wat. Naeste morgen var vi tidlig oppe - kl. 5, for at naa solopgangen over hovedtemplet Angkor Wat. De naeste 7 timer brugte vi paa at koere rundt i tuk-tuk og se omraadets mange forskellige templer. Tempel-omraadet her fungerede som hovedstad for det maegtige Khmer rige, og det var imponerende at taenke paa at de store bygningsvaerker blev konstrueret her, paa et tidspunkt hvor Europa blot har vaeret i stenalderen.
De sidste par uger har vi haft det MEGET varmt, vi har haft min. 40 grader hver dag, saa derfor glaeder vi os rigtig meget til snart at se en strand :) Det er derfor noget af et tilfaelde at vi nu flyver til Phuket ;) Vi har booket 2 overnatninger paa Camillas "stamhotel", hun er spaendt paa at komme tilbage og se det igen... og Johanne glaeder sig til en lukus morgenmad (et 4-stjernet hotel MÅ have en god morgenmads buffet!) :p
Vi har hort rygter om, at nogle har lidt problemer med at skrive hilsner her paa bloggen. Vi haaber at det forklarer hvorfor antallet af hilsner er faldet staerkt paa det seneste ;) Alligevel haaber vi ikke at I opgiver, for vi bliver virkelig glade hver gang der enten kommer en hilsen her paa bloggen, eller vi faar en mail hjemmefra.
Nu vil vi drage mod Phuket, og vi krydser samtlige lemmer i haab om at vejrudsigten ikke holder stik! Den lover nemlig regnvejr og torden paa Phuket... de naeste 5 dage!!!
Haaber at alt gaar godt derhjemme, og at foraaret saa smaat er paa vej.
Varme rejsehilsner
Camilla og Johanne
- comments