Profile
Blog
Photos
Videos
Så fandt vi endelig igen tid til at opdatere bloggen, da vi de sidste
mange gange, hvor vi har haft internetadgang, har haft travlt med at
følge med i influenzaudbruddet. Desværre har det resulteret i, at
vores tur i Mexico er blevet aflyst, og vi har måtte finde en ny
destination for de første tre uger af vores næste tur. Vi har
besluttet os for også at udforske USAs vestkyst, så vores næste tur
består af 19 dage på vestkysten og 26 dage på østkysten - et
alternativ, vi bestemt ikke er kede af :)
Vores sidste dage i Indien var ekstremt varme, og dem tilbragte vi i
Varanasi og i Kolkata. Varanasi var en meget speciel oplevelse. Det
bliver kaldt "de dødes by", da det er her, at mange indere kommer til
i deres sidste levende dage - eller bliver bragt til efter døden.
Ganges floden, som inderne betragter som hellig, løber langs med byen,
og det er her, de døde bliver bragt til. Størstedelen bliver brændt
langs floden (i al offentlighed), hvor resterne derefter bliver
skyllet i vandet, men der er fire undtagelser, heriblandt gravide, som
bare bliver "smidt" direkte i floden, da man ikke vil brænde to lig
samtidig. Vi så flere bål langs floden, og det var lidt kvalmende at
vide, at der lå døde mennesker i ilden. Mere bazart var det, at
inderne vaskede deres tøj lige ved siden af, og endnu værre at de
også badede i det - da det jo var helligt vand.
Vi turde dog godt bevæge os ud på floden med en lille båd, da vi
deltog i en blomstercermoni. Det er en indisk tradition, hvor man
efter mørkets frembrud søsætter små skåle af blade med blomster og
levende lys efterfulgt af et ønske. Det var virkelig flot og fredfyldt
med alle de lys i mørket, og man glemte et øjeblik, at der befandt
sig døde - eller i hvert fald ligrester - i vandet. Dog var det
tydeligt at se, at alle var meget påpasselige med ikke at
komme i kontakt med vandet..
Efter at have tilbragt tre dage i Varanasi tog vi et nattog til
Kolkata. Vi havde en enkelt overnatning i byen, inden vores tur
sluttede. Her udforskede vi byen og besøgte bl.a. Moder Teresas hus.
Om aftenen var det blevet tid til at tage afsked med gruppen, og vi
sluttede af med en god middag. Det var en smule sorgmoddigt at sige
farvel til de mennesker, som vi igennem tre uger havde oplevet Inden
på godt og ondt med.
Vi var dog glade for, at vi dagen efter kunne sætte kursen mod
Bangkok, som var meget anderledes og meget mere civiliseret end
Indien. Det var rart med et par dage, som vi helt selv kunne råde
over. Vi havde en aften og en hel dag, så vi havde på forhånd nøje
planlagt, hvordan tiden skulle udnyttes. Uheldigvis var det en
buddistisk helligdag, og diverse templer var kun åbne for thaierne.
Så vi måtte skråtte den første del af dagen og gå direkte til
shoppingdelen, hvilket heller ikke blev kedeligt, da der lå fire meget
store shoppingcentre ved siden af hinanden. Så vi havde altså ikke
problemer med at få tiden til at gå ;)
Vi fik også spist nogle rigtig lækre steaks, som kompentation for
vegetarmaden i Indien. Det var noget, vi havde set frem til i et par
uger...
En smule spændte på, hvad der ventede os, fløj vi til Ho Chi Minh
City i Vietnam.
Med Indien i baghovedet blev vi noget imponerede over Vietnam, som var
meget længere fremme i udviklingen end forventet.
I Ho Chi Minh startede vores næste rundrejse samme dag, som vi ankom.
Vi mødte vores gruppe, som denne gang var meget lille, da det kun var
en lokal guide, et australsk ægtepar i 50'erne og os.
Vi havde en enkelt overnatning, inden vi næste morgen kørte til
Mekong Deltaet, som ligger et par timers kørsel fra Ho Chi Minh. På
vej dertil stoppede vi ved Cu Chi tunnellerne, som er blevet bevaret
fra krigen af. Det er et større område fyldt med underjordiske
tunneller, som vietnameserne gemte sig for amerikanerne i. Vi var nede
i en af dem og gik omkring 20 m. Det var meget klaustrofobisk, da
tunnellen ikke var mere end en meter høj, og der var bælragende
mørkt. Da vi ankom til Mekong Deltaet, som er et større flodområde,
der indrammer Coconut Islands, sejlede vi med en båd ud til en af
øerne. Her skulle vi overnatte hos en lokal familie. Det var ikke
helt, som vi havde forestillet os et homestay, og det var også først,
da vi var på en cykeltur rundt i lokalområdet, at vi rigtig oplevede
det lokale liv. Vi stoppede ved et lille hus, hvor en familie
(kvinderne) sad og lavede bambusmåtter. De kunne ikke et ord engelsk,
men vi blev budt på frugt og the, og jeg (Camilla) blev ved hjælp af
fakter introduceret til væven, hvor de lavede bambusmåtterne. Jeg sad
et pænt stykke tid på gulvet og vævede, og jeg måtte selv sige
stop, så de må have syntes, at jeg gjorde et rimeligt stykke
arbejde... Eller også var de blot facinerede af min lyse hud og mit
blonde hår ?
Dagen efter tog vi tilbage til Ho Chi Minh, hvor vi havde
eftermiddagen til at udforske byen, inden vi skulle med et nattog til
Nha Trang.
Nha Trang er mest af alt en badeby, og den var virkelig præget af
turisme. Vi brugte også vores de to dage, vi havde i byen, til at
slappe af ved stranden, og den ene af dagene tog vi ud til et mineral
mudderbad. Det var lidt imod fornuften at smøre sin krop ind i mudder,
men resultatet gav overraskende blød hud.
Den ene aften var vi på bar, hvor vi prøvede størstedelen af
drinksene på menukortet - dagen efter måtte vi melde fra til en
bådtur..
Fra Nha Trang gik turen endnu en gang med nattog videre til næste by,
Hoi An, hvor vi havde tre dage. Byens forretninger bestod mest af
skræddere og skomagere, som også er det, som Hoi An er mest kendt for.
Størstedelen af tiden i Hoi An blev tilbragt hos skrædderne, eller
på at gå mellem dem, og til og fra hotellet. Det endte med et
jakkesæt, en skjorte, en frakke og en trenchcoat til Jack, og en lang
kjole, en nederdel og frakke til Camilla.
Vi brugte også en del tid på at gå rundt i gaderne i den hyggelige
gamle bydel, der havde en del historie, bl.a. en gammel bro, som
japanerne havde bygget i sin tid. Der var også en del små gallarier,
og det endte med at vi også købte et maleri.
Mellem indkøbene blev det også til en cykeltur rundt i lokalområdet,
hvor vi bl.a. så rismarker og rejedamme. Vi endte også med at blive
lidt våde, da vi cyklede ind i en regnbyge.
Inden vi tog videre til Hue, måtte vi tilkalde postkontoret, som i
Vietnam tager ud og pakkerne tingene for en, så vi kunne sende nogle
af alle vores indkøb hjem. Det blev til en pakke på 11 kg, som vi kan
vente spændt på dukker op i Danmark.
I Hue havde vi ca. to dage, hvor det desværre regnede en del, men det
er kendetegnet for byen, som ligger ved en bjergkæde. Den første dag
besøgte vi en gammel borg fra 1800-tallet, hvor kongefamilien boede,
da Hue var Vietnams hovedstad. Dagen efter var vi på en motorcykeltur,
hvor vi sad bag på hver vores motorcykel med egen chauffør. Heldigvis
var det tørvejr det meste af dagen, og vi besøgte bl.a. den sidste
kongefamilies begravelsessted og en gammel kamparena, hvor der i sin
tid havde været udkæmpet dueller mellem elefanter og tigere. På
vores sidste dag i Hue tog vi om eftermiddagen med et nattog til den
nuværende hovedstad Hanoi.
I Hanoi besøgte vi monumentet med liggestedet for den mummificerede Ho
Chi Minh, som er Vietnams mest respekterede mand. Efterfølgende så vi
husene, han havde boet i, mens han levede.
I går tog vi til Halong Bay, hvor vi sejlede ud til en ø, hvor vi
også overnattede. Sejlturen var rigtig flot, og vi havde en hel båd
for os selv, da de andre fra gruppen desværre var blevet syge. På vej
ud til øen stoppede vi ved nogle gamle grotter.
I dag gik vi en tur til øens strand, inden vi igen skulle sejle
tilbage mod fastlandet. Her til aften skal vi se Hanois berømte
vanddukke-show og holde afskedsmiddag med gruppen.
I morgen flyver vi til Beijing og slår samtidig hul på vores sidste
uge, inden vi igen sætter kursen mod Danmark. (For igen at rejse til USA ugen efter!)
Vi håber, at I alle har det godt - og tak for alle hilsnerne :)
P.S. Der er kun en bamsefar - og det er dig, Peter! ;)
- comments