Profile
Blog
Photos
Videos
Så kom det - for nogen - længe ventede blogindlæg.. ;-)
Vi er lige nu i Wilmington, North Carolina, men jeg må nok hellere skrue tiden tilbage og starte for en måned siden...
D. 21. maj fløj vi via London til Los Angeles, hvor vi efter en lidt lang flyvetur med en del turbulens landede om eftermiddagen amerikansk tid. Vi havde bestilt en lejebil, hvor vi selv kunne vælge, hvilken en, vi ville have, inden for en bestemt klasse. Jack fik selvfølgelig lov til at vælge, da det jo var ham, der skulle køre. Da han langt om længe havde udvalgt en bil, kunne vi køre afsted mod vores hotel. Problemet var så bare, at vi kun havde adressen på vores hotel og et vejkort, der ikke var særlig detaljeret, så vi var lidt på bar bund. Vi fandt dog området på kortet, hvor vi skulle bo, men vi kunne ikke finde tilkørslen til motorvejen, der kørte dertil. Vi måtte spørge om vej på den nærmeste tankstation, men de anede ikke, hvad det var for et hotel, og de kendte ikke området, det lå i. I stedet slog de adressen op på nettet, og vi fik kørselsvejledningerne.Da vi endelig ankom til hotellet efter at have siddet fast i eftermiddagstrafikken i et stykke tid, gik vi straks ud og købte en gps.
Dagen efter kørte vi til Hollywood, hvor vi gik på Sunset Boulevards Walk of Fame. Vi tilmeldte os også en sightseeing-tur, hvor vi kørte tættere på Hollywood-skiltet i en limo-hotrod (se billeder). Senere var vi på rundtur i Beverly Hills, hvor fik vist diverse kendis-hjem (selvfølgelig udefra). Om aftenen kørte vi til Santa Monica, hvor vi gik en tur på stranden, inden vi fandt et sted at spise.
Næste dag tog vi i Universal Studios, hvor vi tilbragte hele dagen med at se shows, blive vist rundt i studierne og fik prøvet de få forlystelser, der var. Vi sluttede af med gå rundt på deres City Walk, inden vi trætte - og en smule skuffede over, at der ikke havde været flere forlystelser - kørte hjem.
Vores sidste dag i Los Angeles kørte vi til Newport Beach, hvor der var temmelig mange mennesker, så vi brugte næsten en time på at finde en parkeringsplads. Stranden var skøn, men vi synes, det var lidt for koldt til at finde badetøjet frem, så vi sad bare og nød det dejlige solskinsvejr. Senere kørte vi til Malibu, hvor vi havde fået anbefalet en restaurant, der lå på stranden. Desværre var vi ikke blevet fortalt, at det var en god ide at bestille et bord, så vi endte med at vente i en halv time-tre kvarter på at få et bord, der endda var udenfor, hvor det var en smule halvkoldt. Maden var dog rigtig lækker og hele ventetiden værd.
Fra Los Angeles kørte vi til Santa Barbara, hvor vi havde en enkelt overnatning, som vi bare brugte til at slappe lidt af i, inden vi kørte videre mod San Francisco.
I San Francisco havde vi fire overnatninger. Vores hotel lå i gåafstand til det meste, så det var rart ikke at skulle tænke på at finde parkeringspladser. Vi brugte dagene på at gå rundt i byens hyggelige bakkede gader og shoppe lidt, og så fik Jack det bedste stykke cheesecake, han nogensinde havde smagt. Den ene af dagene sejlede vi ud til Alcatraz, hvor blandt andre Al Capone sad fængslet, inden det lukkede i 1960´erne. Fænglset blev kaldt The Rock, fordi man mente, at det var umuligt at flygte derfra - selvom der var adskillige forsøg derpå. Efterfølgende gik vi rundt i Fishermans Warf (San Franciscos havneområde). På vejen hjem, besluttede Jack impulsivt, at han ville klippes, så vi gik ind til den første frisør, vi stødte på. Det blev senere til Jacks store fortrydelse, da frisøren ikke lyttede til hans ønsker, så det endte med, at vi måtte forsøge at rette op på det, da vi kom hjem.Det endte med at blive acceptabelt, selvom vi kun havde en saks fra en lommekniv. Så det siger vel lidt om frisørens arbejde.. ;-)
Den sidste dag i San Francisco kørte vi ud til Golden Gate Bridge, hvor vi parkede et stykke væk og gik det sidste stykke op til broen. Da vi skulle tilbage, endte vi med at måtte køre over broen og tilbage igen - lad os bare lade som om, at det var med vilje og ikke var fordi, at vi misforstod gps´en og drejede forkert!
Da det blev tid til at lægge San Francisco bag os, satte vi kursen mod Yosemite National Park. Vi havde valgt at overnatte på den anden side af parken, så vi brugte eftermiddagen på at køre rundt i Yosemite Valley, som er parkens "hovedattraktion". Vejret var desværre ikke så godt, så vi blev i bilen og stod kun ud for at tage billeder af de flotteste steder. Sent på eftermiddagen besluttede vi os for at køre op til Hetch Hetchy Valley, hvor der ligger en meget omdiskuteret dæmning. Der var rigtig flot, og selv om dæmningen måske spolerede det flotte landskab en smule, var vi alligevel imponerede over den kraft, som vandet fossede ud af den på. På det tidspunkt var vejret endelig blevet bedre, men det blev ikke til mere end en kort gåtur i området, da vi var nød til at køre mod vores motel, så vi kunne nå ud af parken, inden det blev for mørkt. På vej ud af parken så vi solen gå ned bag de sneklædte bjerge - det var virkelig flot. Vi nåede ud af selve national parken inden mørket faldt på, men landskabet ændrede sig ikke rigtigt, så der var masser af bjergkørsel i vente. Uheldigvis begyndte det at vældte ned, da vi skulle ned fra 9000 fods højde. Så vi kørte zig-zag kørsel i bældragende mørke, hvor vindusviskerne ikke rigtig kunne følge med regnen.. Det var rimelig nervepirrende, specielt fordilampen for dæktrykket lyste, bremserene tog ikke rigtig fat, og der var skilte om fare for nedfaldende sten - vi så endda en kæmpe sten på ca. en halv meter i diameter ligge lige efter et sving i modsatte vejbane! Vi var rimelig lettede, da vi sent om aftenen ankom til hotellet.
Næste dag kørte vi mod Las Vegas. På vejen kørte vi igennem Death Valley National Park. Vi stoppede et sted, hvor der var en imponerende udsigt over dalen, inden vi kørte videre mod Nevadas ørken. Som mange også havde fortalt os, lå Las Vegas som ud af ingenting midt i ørkenen. Vi havde fire overnatninger i Las Vegas, og vores hotel lå i Downtown. Hotellet var rimelig lækkert, og vi boede på 22. etage med en fantastisk udsigt over byen. Den første aften tilbragte vi i området omkring hotellet, der lå på Freemont Street, som er lidt lige som en overdækket gågade. Der var godt gang i den på gaden, og pludselig blev der tændt for en slags kæmpe storskærm i loftet, hvor blandt andre Queen blev hyldet med "We Will Rock You" for fuld udblæsning. Der var en rigtig fed stemning, og det mindede lidt om én stor gadefest.
Dagen efter tilbragte vi ved poolen, da det var så varmt, at det var det eneste, man kunne holde ud at lave. Om aftenen gik vi ind til The Strip - der var bare lidt længere, end vi havde troet, så vi gik i over en time, selvom vejen startede lige i nærheden af vores hotel. Vi fandt et sted at spise og efterfølgende gik vi rundt og kiggede på de forskellige temahoteller, blandt andet New York, New York - Paris - Venedig osv. Vi så også Bellagios´ imponerende springvandsshow. Bagefter gik vi hen til Hooters, men til Jacks store skuffelse, var der ingen topløs servering, så vi gik hurtigt igen. Vi fandt en anden bar, hvor der var live musik, hvor vi fik et par drinks. Da vi ville gå et andet sted hen, var de barer, vi havde set tidligere på aftenen enten lukket eller ved at lukke. Så vi blev lidt skuffede over, at der ikke var mere gang i den. Vi tog en taxa tilbage til mod hotellet i håb om, at der var mere gang i den dernede. Men da det var mandag, var de fleste barer dér også lukket på det tidspunkt, så vi endte bare med at gå i seng.
De næste par dage tilbragte vi dagen ved poolen, og den ene aften var vi på hotellets kasino, hvor vi ikke var særlig heldige. Først spillede vi et stykke tid sammen på rouletten, og derefter ville Jack spille lidt blackjack. Der blev vi bedt om at vise vores id, så jeg måtte forlade kasinoet, da jeg ikke var gammel nok. Vi mødtes lidt efter, hvor Jack kunne fortælle mig, at det heller ikke var endt særlig godt. Vi har tilsyneladende ikke held i spil - men vi havde det sjovt, så længe det varede... ;-)
Efter at have været fire dage i Las Vegas, kørte vi til Zion National Park, Utah, der mest består af en masse røde bjerge, der erblevet formet af en nu lille flod gennem mange årtusinder. Vi tog rundt med en shuttle, da man ikke kunne køre særlig meget rundt på egen hånd inde i parken. Vi hoppede af på et par af stoppene, hvor vi blandt andet så et slags vandfald, hvor der dryppede tusinde år gammelt regnvand ud af klipperne. Inden vikørte ud af parken, kørte vi igennem en et par kilometer lang tunnel. Vi overnattede i Hurricane, der er en by i nærheden af national parken.
Fra Hurricane kørte vi til Grand Canyon, Arizona, hvor vi straks kørte rundt til et par forskellige viewpoints og nød den fantastiske udsigt. Efterfølgende havde vi en del problemer med at finde vores hotel, da gps´en blev ved med at sige: "Arrival at destination" midt på en vej med skov på begge sider ?! Men vi fandt det dog til sidst - uden gps´ens "hjælp".
Næste dag var der landskamp, Danmark - Sverige, så den fik Jack streamet på en computer i hotellets lobby, da internettet på vores værelse selvfølgelig ikke virkede. Så formiddagen gik med at se Danmark vinde, og om eftermiddagen havde vi planlagt en helikopter tur over Grand Canyon. Da vi ankom til stedet, havde de pt. indstillet alle flyvninger, da der var for meget vind, så vi blev bedt om at vente. Da de endelig begyndte at flyve igen, blev vi sendt over til et søsterselskab, der lå i nærheden, da vi åbenbart skulle flyve med dem i stedet. Men da vi kom derover, var der et væld af mennesker, og vi måtte stå i kø og vente i en evighed, for til sidst at få at vide, at de ikke havde plads til os, så vi blev sendt tilbage til det sted, vi kom fra. Da vi langt om længe kunne stige ind i helikopteren, der havde plads til seks personer plus piloten, blev vi tildelt de to foreste og bedste pladser, som man ellers skulle betale ekstra for - så vi kunne godt leve med at være blevet sendt frem og tilbage. Under turen havde vores pilot mere travlt med at lege fotograf end at styre, og dét kombineret med den stærke vind, gjorde mig til sidst lidt flyvesyg, men frokosten blev heldigvis i maven denne her gang... Udsigten var helt ekstraordinær, og det var det hele værd! :-)
Efter at have tilbragt to nætter ved Grand Canyon satte vi kursen mod Santa Clarita, Californien, hvor vi dagen efter besøgte Six Flags Magic Mountain, som er en kæmpe forlystelsespark proppet med vilde rutsjebaner. Vi nåede at prøve 13 rutsjebaner, bl.a. en, hvor man stod op, som vi begge synes, var rigtig fed. Der var kun en enkel rutsjebane, udover vandrutsjebanerne (som vi fravalgte, da vi så, hvor gennemblødte folk blev), som vi ikke nåede at prøve inden lukketid, da der var for lang kø. Efter at have tilbragt hele dagen i forlystelsesparken, kørte vi til Los Angeles, hvor vi overnattede i nærheden af lufthavnen, så vi var klar til at flyve til Miami den efterfølgende formiddag.
Blogindlæg og billeder fra Østkysten kommer en af de næste par dage... :-)
Vi håber, I alle har det godt..
Knus og tanker
Jack og Mille
- comments