Profile
Blog
Photos
Videos
Saa er vi kommet tilbage fra bjergbestigning af Mt. Kinabalu og sikke en tur. Inden jeg fortaeller om turen synes jeg lige at i skal have nogle facts om Mount Kinabalu:
Mount Kinabalu ligger i Kinabalu National Park i den østmalaysiske delstat Sabah, hvor Mount Kinabalu udgør en del af bjergkæden Crocker Range (som vi ogsaa "besteg" da vi var i junglen). Bjergets højde på toppen er 4.095 m, og det specielle ved Mount Kinabalu er, at fordi bjerget at saa taet paa aekvator, er der ikke noget sne paa toppen. Toppen bestaar i stedet af raa granit da intet kan leve saa langt oppe.
Mount Kinabalu er det trediehøjeste i Sydøstasien efter Hkakabo Razi i Myanmar (Burma) og Puncak Jaya i den indonesiske del af New Guinea. Dermed er bjerget også Malaysias højeste bjerg samt det højeste bjerg på Borneo.
Bestigningen af bjerget var naaet af en udfordring for mig. Hvor mange fra min gruppe syntes at jungleturen var det haardeste baade psykisk og fysisk syntes jeg at bjergbestigningen var det haardeste - dog mest psykisk.
Da vi var lidt over halvejst oppe paa bjerget begyndte man at kunne maerke at luften blev tyndere og tyndere og at det trykkede mere og mere for oerene, og der gik ikke laenge foer jeg blev rigtig daarlig med hovedpine, svimmelhed og kvalme - jeg fik altsaa hoejdesyge, hvilket er hvor ens krop har svaert ved tilpasning til det lave oxygentryk i store højder. Det var en kamp uden lige at komme op, jeg maatte stoppe hver 5 min for at faa vejret.
Jeg fik lov til at fortsaette til det allersidste stop hvor vi skulle overnatte inden toppen, og der skulle vi sove indtil halv 2 om natten og bestige det sidste stykke paa 800 meter. Vores bjergguide havde sagt at os som stadig led af hoejdesyge naar vi vaagnede om natten ikke maatte komme med op paa det sidste stykke da det simpelthen var for farligt.
Da jeg vaagnede om natten havde jeg det egentlig meget fint og besluttede derfor at tage med, men da jeg kun var omkring 400 meter fra maalet, blev jeg meget daarlig igen, og maatte derfor ikke gaa videre. Paa vej tilbage til hytten kastede jeg op flere gange og var meget svimmel. En virkelig ubehagelig oplevelse naar man er paa vej ned af et bjerg i moerke kl. lort om natten. Desuden var hytten taettest paa toppen rigtig kold og lagnerne var fugtige og klamme, saa det var ingen fornoejelse at gaa tilbage og ligge sig.
Vi var flere der ikke maatte fortsaette, og vi blev heldigvis troestet med at der slet intet havde vaeret at se den morgen paa toppen fordi der var saa overskyet og at der havde vaeret ulideligt koldt saa alle var gaaet hurtigt ned igen.
Hvis jeg ser bort fra at det virkelig ikke var nogen saerlig rar tur, saa det enddu smukkere og mere fascinerende end junglen. Det var vildt at se hvordan landskabet aendrede sig efterhaanden som man kom op, og egentlig ogsaa ret fascinerende at kunne maerke maerke og se naturens krafter. Isaer var det en vild foelselse at kigge ned paa skyerne og staa midt i dem, og vi saa de smukkeste solnedgange oppefra!
Det er en fed oplevelse at have med sig men vil aldrig goere det igen!
- comments
Tina Dahl Godt at høre at du er kommet godt ned igen. Jeg er spændt på om i har fået taget nogle gode billeder og glæder mig til at se dem. Jeg kan forstå på det hele at du ikke satser på en karriere som bjergbestiger ;)
Far Det er ALDRIG nogen skam, hvis man har gjort sit bedste, og det VED jeg at du har gjort. Jeg synes det er vildt, det du har opnået indtil nu. Koncentrer dig om hvad DU ønsker at få ud af dine oplevelser, og vær mindre koncentreret om hvad andre synes om det du udretter. Nyd dine oplevelser på dykkerskolen og sug til dig. Jeg er MEGET stolt af dig.