Profile
Blog
Photos
Videos
Kaere mor, jeg er I live - Kaere far, jeg savner din mad!
Vi kom hjem idag fra trekking i jungle over fem dage, og jeg vil starte med at sige at det har vaeret en fantastisk oplevelse og foeler mig virkelig hoej over at have set og oplevet de ting jeg har paa denne tur. Men...
Det har virkelig vaeret haardt baade fysisk og psykisk. Turen vi har trekketigennem hedder The Salt Trails og er dannet igennem hundrede af aar efter Borneos gamle hovedjaegeren som transporterede salt fra kysten til junglen i gammel tid. Turen straekker sig over 40 km igennem alt slags taerren og gaar baade helt ned til de dybeste floder og over tre bjergtoppe hvilket vil sige at det enten gaar op eller ned.
Vi har kunnet gaa i bad under hele turen. Foerste aften var det i en ret fed hytte, men bruser og det hele. Anden aften var det i et skur men med fine klinker pa gulvet og en bruser. Tredje aften var det ogsaa i et skur, men uden klinker og med naesten intet lys. Og sidst men ikke midst, var sidste aften paa et mega lille klamt badevaerelse uden lys eller bruser og med et muggent lugtende haandklaede. Hver nat har vi braekket ryggen paa tynde ligunderlagner med myggenat over os, saa det har heller ikke rigtig vaeret til at raabe hurra for.
Hver morgen middag og aften har vi enten faaet nudler eller ris med enten kyllig eller fisk, saa ja det haenger mig meget langt ud af halsen nu, og jeg savner fars dejlige mad! Heldigvis havde min kare mor koebt nogle muslibarer til mig hjemmefra og jeg havde selv vaeret saa smart at spoerge i spejdersport hvad den bedste energibar er, og fik svaret at det er snikers, saa havde ogsaa en masse snikers med mig.
Vi har i gennemsnit gaet 7 timer om dagen, hvor det har varieret imellem om vi har gaet 4-5 timer op eller ned. Mange steder har vi ligefrem skulle kravle op mange timer ad gangen og hver eftermiddag, naar regnen kom og alt i junglen blev smattet, var det naesten umuligt at bevaege sig fremad. Det kunne tage op til en halv time at gaa 500 meter fordi taerrenet er ufatteligt ujaevnt og man hele tiden skal se hvor man gaar for ikke at falde. Det gaar 10 gange mere op eller ned end det gaar ligeud og selvom at man skulle tro at det er rart at gaa nedad saa er det naesten lige saa haardt som at gaa opad fordi man bruger saa mange kraefter paa at staa imod og for ikke at glide nu hvor der er saa smattet. Jeg er faldet hundrede gange og har blaa maerker over det hele. Der er mange af pigerne som har brudt sammen, fordi det hele har vaeret for meget for dem, to af pigerne har vaeret ved at falde ned af de sindssygt stejle skraenter og en af pigerne blev taget af stroemmen af en af floderne og revet 10 meter under vandet.
Hvad angaar skraenterne saa er de doedsens farlige. En stor del af stien ligger ud til meget stejle skraenter med meget dybe afgrunde, saa hvis man falder ned af saadan en saa er det ikke saa let at komme op igen og du kommer med garanti til skade om det saa er lidt eller meget. Pigerne paa mit hold slap heldigvis kun med et par skraemmer.
Hvad angaar floderne saa er der rigtig meget stroem og hele bunden er proppet med baade store og smaa glatte steen. Nogle steder er der haengebroer man kan gaa over og andre steder kunne vi ikke goere andet end simpelthen at tage hinanden i haanden og gaa men toej, sko og rygsaekke over floderne. Noget andet der goer turen psykisk haard er at rende rundt og vaere konstant vaad. Man bliver vaad af at svede saa meget som man goer, af regenen og af at krydse floderne. Derudover har vi alle kun 1 saet toej til om dagen og et saet toert toej til om aftenen. Saa hver morgen tager vi det vaade lugtende flere dage gamle toej og vandrestoevler paa. Det eneste toere er sokker som hurtigt bliver gennembloedt af floderne.
Sidst men ikke mindst er iglerne en kaempe stressfaktor. De sidder pa bladende i fugtige omraader og fornemmer paa en eller anden maade at man kommer og saa springer de paa en. De er virkelig over alt og man kan ikke undga at faa dem paa sig. De er mega klamme, og jeg tog en i at sidde og suge paa mig flere gange - derudover havde jeg heletiden midst 7 paa mig.
Saadan en tur i junglen er sku ikke bare for sjov, og det er maaske svaert at saette sig ind i hvor kraevende det faktisk er, foer man selv har proevet det. Men nu maa jeg endelig ikke glemme af fortaelle om hvor helt igennem fantastisk junglen er. Der er saa smukke traer, planter og dyr. Floderne er bredde, glinsende og brusende og i baggrunden kan men se bjerge og atter bjerge af jungle. Der er virkelig smukt. Jeg saa ikke rigtig selv nogle eksotiske dyr fordi jeg koncentrerede mig om ikke at braekke nogle lemmer, men nogle saa en stor fed slange og andre saa nogle aber.
Det der var meget fascinerende ved at trekke igennem junglen var at se hvordan mennesker kunne bo de maerkeligste steder, og forsyne sig selv. De hytter og mennesker vi stoedte paa under turen var ret civiliserede i forhold til hvad jeg havde regnet med, men saa alligevel ikke. De benyttede sig af junglens afgroedre, fangede selv deres fisk og skaffede deres eget vand. Paa et tidspunkt hvor vi havde brugt 20 min paa at komme over en flod med meget staerk stroem, moedte vi en aeldre dame fra junglen som skulle over floden.. - det tog hende under 2 min.
Ingen ord kan beskrive denne tur og tror sku at jeg ville goere det igen - hvis jeg blev spurgt om mange aar!
- comments
Monika Hej Camilla, Tillykke med en gennemført, hårdt krævende tur. Jeg ved ikke om jeg kunne have gennemført alt det du har været igennem. Jeg er dybt imponeret - men jeg havde egentlig også regnet med at du kunne stå strabadserne igennem. Klap dig selv på skulderen :-) Stort knus fra Monika
Tina Dahl Det lyder som en fantastisk tur, selvom den var hård.Jeg er ikke helt enig med dig i at du ikke så nogle eksotiske dyr, såvidt jeg kan forstå stiftede du da kendskab med en masse igler...så dem kan man vel godt kalde eksotiske?? Knus fra mor
Brormand Nej det kan man faktisk ikke mor :) eksotiske dyr er lille eller orange eller sådan noget :) Rigtig godt gået søster; allerede nu har du rigtig meget at være stolt af, og som Monika siger så er det imponerende! Glæder mig til at høre om bjergturen
Mette Hvor er du sej, Camilla! Fede billeder fra junglen, det ligner noget af et eventyr!! Cool du klarede det med stil, men du er jo en "tough" pige ;) Savner dig, men dejligt at høre fra dig på skype! Glæder mig til bloggen fra bjerget. Knus
Far Esotiske dyr ellert ej, så er FAR stolt!!! Jeg kan se på det billede der er af dig på turen, hvor du lige har sat dig for at hvile, at du har været presset til kanten (og måske også ud over kanten), så jeg er meget imponeret over det overskud du viser bagefter. Håber du får en fantastisk tur på bjerget.