Profile
Blog
Photos
Videos
Camilla startede ferieoptakten til Pchum Ben (Festival of the Dead - der giver en uges fri) med en omgang madforgiftning der varede hele torsdag og som krævede restitution hele fredag og noget af lørdag.
Lørdag tog vi på hospitalet for at være sikre på, at vi havde fulgt alle regler og anvisninger inden vi tog afsted til Kep. Samme læge undersøgte igen Melanies knæ og sagde, at det muligvis var nødvendigt at trække mere betændelse ud af hendes knæ, men bad os om at vente, så han kunne konsultere en kollega. Vi kom herefter ind til kollegaen der også undersøgte Melanies knæ. Han kom frem til, at der må være betændelse i et eller flere af de fedtlapper der sidder placeret rundt om knæet for at beskytte hud og knogler fra at beskadige hinanden. Herefter fik vi god for at kunne tage afsted og Melanie fik nogle nye antiinflamatoriske smertestillende piller. Så var vi good to go. Resten af lørdagen stod bare på hygge og afslapning.
Søndag stod vi op 5.30 og tog en tuk tuk til busstationen kl. 6.30. Vi ankom til kaosset omkring kl. 7 og fik erhvervet vores busbilletter uden større besvær. Der var mennesker, tuk tuks, motos, biler, minibusser og busser overalt og det var et større besvær at få klemt Melanie med nedsat tempo på krykker ind imellem alle disse. Vi fik dog kæmpet os over på en lille udendørs café, hvor vi kunne sidde og spise vores morgenmad i fred imens vi kiggede på al trafikken. Særligt var det fascinerende, hvordan cirka dobbelt så mange mennesker som der er sæder til, kan blive presset ind i en minivan, før bussen var klar til afgang. På busturen - I vores bus med masser af plads - så vi også hvordan da endda sad i lag ved førersædet. I en af minibusserne virkede det som om en af dem trykkede på pedalerne, mens en anden (med tics!) drejede på rattet - og det ville ikke undre, hvis der var en tredje der skiftede gear. Nå men ved 8 tiden gik vi så hen, for at vente på vores bus. Bussen skulle afgå 8.30 og vi skulle være i den et kvarter før. Men det hele var selvfølgelig kaos og vi kom først afsted en halv time senere end anslået. Busturen ned til Kep gik gnidningsfrit med trafikken som det eneste der forsinkede os. Turen endte med at tage 5 timer inkl. en tisse/spisepause.
Da vi ankom til busstationen i Kep blev vi meget overraskede, da vi troede, at bussen først ville stoppe i Kampot, der var bussens andet rejsemål. Det styrtregnede udenfor på det tidspunkt så det var ikke til at se en skid. Vi pakkede i lynfart og Melanie var endda ved at gå uden sin rygsæk. Det skulle også senere vise sig, at Camilla glemte en pose med alle sine hud og hårprodukter samt myggespray i bussen, da den var taget ud af tasken for at tasken kunne være på hattehylden (ulykke nr. 1). Vi skyndte os ud i en tuk tuk som heldigvis vidste hvor vores hotel lå. Vi var drivvåde og meget sultne da vi endelig landede på vores værelse. Vores hotel har lukket sin restaurant, så vi måtte afsted igen indtil Krab Market. Da vi skulle til at afsted tog Melanie sin bæltetaske på, der var åben efter, at hun havde taget sin telefon op til opladning. Dette havde hun glemte og hendes kamera måtte bøde for det, da det faldt på gulvet og linsen blev trykket. Den virker nu ikke længere (ulykke nr. 2). Vi fik dog nogle dejlige pizzaer og fik lidt fornyet energi. Vi købte lidt ind til aftensmad og tog så hjem igen, fik noget at spise og lagde os til at sove - vi orkede virkelig ikke andet på det tidspunkt.
I går mandag besluttede vi os for at prøve at finde lyspunkterne og nyde omgivelserne. Dagen blev tilbragt ved poolen (med det blødeste vand vi nogensinde har følt - det er ikke løgn) i solen afbrudt af en tur til købmanden, hvor vi købte ind til frokost. Om eftermiddagen gik vi ned til Kukuluku Beach Club, hvor vi sad og kiggede ud over havet og spillede kort. Vi sad der i 3 timer og så solnedgangen imens vi spiste aftensmad. Det var utrolig smukt og lækkert! Vi krykkede hjem i mørket (klokken var omkring syv) og gik op på værelset og så Californication, som er det eneste vi kan se, da vi ikke har film med og deres wifi ikke kan trække at vi ser noget på internettet.
I dag er det så tirsdag og vi skulle have vågnet op til endnu en dejlig dag, men dette blev forpurret af Melanies computer, der nu ikke vil starte, men bare bipper tre gange i streg og fortsætter sådan indtil man slukker den igen (ulykke nr. 3). Vi tror der er noget galt med dens ram, da bippene er en kode for netop det. Der er intet at gøre imens vi er her, men det er ret frustrerende ikke at vide om computeren har givet helt op eller om den let kan fikses! Vi må holde humøret oppe og så gøre noget ved problemet når vi er tilbage i Phnom Penh.
På den positive side er Melanies knæ ikke blevet værre, og vores hotel, pool og udsigt er fantastisk! Vi tager nok bare på stranden og nyder det hele i dag.
Send os noget held!!
- comments
Kim Trampe Bloksted Jeg kan huske i Indien, at vi kunne være 22 personer i 2 biler (der sad vi meget klemt)
Anette Rosenbæk Krydser fingre for at der ikke sker flere små irriterende ulykker. Håber snart det knæ heles.
Kenny En ulykke kommer sjældent alene men i har vist opbrugt kvoten :-) Hermed en portion held med overtræk og kærlighed. Kenny
Lisbeth Höfer Don´t let little stupid things break your happyness !