Profile
Blog
Photos
Videos
Dagen startede med solskin og den farve blå himmel man finder i alpeegnene en kold morgen, og det var lige hvad det var 4.5 grader Brrrrrr..... Temmeligt koldt i shorts !
Turen idag skulle gå fra Mammoth Lakes, som forøvrigt er et populært skiområde, vi fik at vide igår af bartenderen Ryan, på hotellet, at der er sæson fra okt/nov til maj måned og gennemsnit snefald er på 11 m. For et par år siden var der faldet 20 m. ! ! - vildt, og videre til Sonora.
Turen skulle gå af route 120 over Tiago passet, som blev passeret i 9000 feets højde ca 3 km, meget smuk tur af snoede bjergveje. Vi fortsatte op til Yosemite nationalpark, og her blev vi budt på det ene smukke scenarie med høje klipper og bjergsøer efter det andet, rundt om hvert hjørne byder sig nye smukke udsigter.
Vi fandt også et sted hvor de gigantiske Sequioa træer vokser, imponerende at se disse kæmper, og vi så ikke engang de største, men denne blogs billede viser Helle og Kirsten, ved et udgået Sequioa træ hvor der skåret hul til en sti igennem.
Efter en lang dag hvor vi havde kørt rundt i Nationalparken, af utallige snoede bjergveje, kørte vi mod hotellet i Sonara en lille by på den anden side af Sierra Nevada bjergkæden, her ankom ca. kl. 18
Imorgen er så sidste hele dag på ferien, turen fra Sonora til San Francisco er en lille tur på 200 km.
Ferien synger på sidste vers efter 3 uger med mange fanatiske oplevelser, der nu skal have lov at bundfælde sig i hukommelsen.
- comments