Profile
Blog
Photos
Videos
Efter udcheckning fra hotel King George, gik vi lige over gaden til Hertz for at hente vores bil til de næste ugers rundtur. Bilen var ikke klar og vi ventede et godt stykke tid, inden vi fik at vide at vi var opgraderet til en større bil, og det tør siges, en Nissan Armada, en 5,6 liters V8 med masser af plads, og efter det første stykke vej fra San Francisco til Monterey kan vi godt sige at den også er tørstig.... Nå men vel ankommet til Monterey og indcheckning på motel Travellodge, kørte vi ned til Cannery Row en berømt gade fra John Steinbecks romaner, her lå engang masser af sardinfabrikker, det var hovedstaden af sardinfangst, med 230.000 tons om året, nu er de gamle fabrikker restaureret og omdannet til butikker og restauranter men det flot ud til Monterey Bay.
Inden vi kom til Monterey kørte vi igennem Salina dalen hvor halvdelen af USA's grøntsager dyrkes endeløse rækker af avocado, kål, broccoli, spinat og salat som primært mexicanere arbejder i.
Idag har vi kørt af Highway 1 fra Monterey til Pismo Beach, desværre var der meget tåge, så det var ikke så meget vi kunne se af denne ellers meget smukke tur, men vi kunne dog fornemme at det er en barsk kyststrækning, vi fik dog set hvaler, og søelefanter. Imorgen står den på Solvang og Los Angeles.
- comments