Profile
Blog
Photos
Videos
"So Cathrine, you had a visit? Did he get you sick ....... or did you just decide to be sick?"
FEDT! Første dag tilbage på arbejde efter en tur på hospitalet og det er kommentaren man får fra sin vejleder. Ikke noget "hvordan har du det" nej nej - anklager anklager anklager. Gud hvor er der bare nogle af inderne som jeg ikke kommer til at savne!
Nå, men det var i det mindste "childrens day", hvilket betød at vi slap for at sidde og hænge på kontoret. Oprindeligt var det meningen at Eva og jeg skulle have holdt foredrag om kvinderettigheder i Danmark, men da de liiiige havde glemt at fortælle os, at childrens day var i dag, fremfor på mandag som de oprindeligt havde sagt, blev foredraget droppet! Længe leve et godt informations niveau.
Ovre på skolen var der liv og glade dage. Childrens day er en årlig begivenhed, hvor MDS i samarbejde med skolen bruger to dage på at afholde en masse konkurrencer, bruger en dag på at uddele præmier og sidst med ikke mindst får børnene en hel dag fri fra skole. Skolen som er en government primary school har børn i alderen 3 til 15 år og der var derfor arrangeret alt lige fra, kapløb - ler formning - sjippe konkurrence - tegne konkurrence - sang konkurrence og mange mange flere!
Børnene var klædt i deres vanlige skoleuniformer og løb barfodet rundt omkring på skolen. De hujede og heppede og man kunne virkelig mærke at de nød at have en dag "fri". En dag fri er måske så meget sagt og på trods af sjov og ballde osede skolen stadig af disiplinær tænkning. Eva og jeg havde placeret os i skolegården hvor vi sad og kigger på en gruppe piger, som legede en leg hvor de med bind for øjnene skulle finde frem til en spand og ramme den med en pind. En lille dreng fik ikke fjernet sig hurtigt nok fra banen og klask ramte en flad ham i nakken! En ubehagelig smag kom op i min mund og selvom det lyder afskyeligt, var min eneste tanke alligevel "godt at han ikke blev slået med hverken en pind eller med en snor" som jeg tidligere på dagen havde set nogle af lærerne gøre ved et par børn!
Dernæst var det sang konkurrence! Først grupper og dernæst individuelt. Der sad 4 damer på rad og række, som med stramme miner bedømte børnene. Børnene skulle stå skoleret mens de sang og stod de ikke præcis som de skulle, blev de nærmest revet på plads. Jeg satte mig ned på gulvet for bedre at kunne se og gud hvor var de søde! Af en eller anden mystisk grund, var det næsten mest fantastisk når et par grupper af drenge uden nogen form for tone i livet, fuld af gå på mod kastede sig ud i sang. Alle sand de gude sange og alle var de meget seriøse imens. Det var sjovt at observere hvordan læreren ved den mindste smule larm blandt ungerne straks irettesatte dem, mens de voksne både farede ud og ind af lokalet mens de snakker til hinanden og i tlf. Stakkels børn! Dog skal det siges at min yndlings dame var der! Selvom de andre damer sad helt stive i betrækket og kiggede, smilede hun sødt hvergang nogle havde sunget og gav kærligt børnene et klap på skulderen eller et håndtryk.
Efter sangene var det tid til at folk skulle spise morgenmad, men før der kunne blive tale om det, blev Eva og jeg tvunget til at stille os op synge foran damerne "hvis vi da ellers gerne ville have at de skulle skrive under på, at vi havde bestået det her forløb!". Ohh my god! Efter en masse protester og forklaren om at ingen af os kunne synge, gav vi op og gloede opgivende på hinanden. Vi var fuldstændig blanke og kastede os til sidst på bedstevis ud i "på loftet sidder nisen med sin julegrød". Thank god, at de ikke anede hvad vi sang!
Bagefter var der en ny diskussion - morgenmad! Da min mave stadig ikke var tip top, var det sidste jeg havde lyst til, at putte ris i den! Vi prøvede igen at argumentere for at vi altså havde spist morgenmad før vi kom, men nej nej - vi slap ikke, og 5 min efter sad vi begge udstyret med hver sit fad hvor af den ene halvdel bestod af ris med noget stærkt i og den anden halvdel bestod af ris med noget sødt i. SUPER!
Efter morgenmad gik vi op for at se på nogle af drengene fra 5 klasse lave ler forming. De var vildt dygtige og sindssygt kreative. De fleste af dem lavede afbildninger af Ganesh og hans far, omgivet af masser af slanger og elefanter og det var da også tydeligt at se, at de godt allesammen vidste hvad der ville imponere "de strikse dommere". En lille dreng var helt oppe og køre. Han havde skaffet sig en lille "lampe" med blinkende lys, som han ved hjælp af nogle ledninger og et meget rustent batteri fik til at virke.
Eftermiddagen gik med at hygge med ungerne og kigge på alle de forskellige konkurrencer. Det har været en god dag, men da jeg nu efterfølgende sidder her og skriver, kan jeg ikke lade være med at tænke over, hvad pokker det er der gør, at man i selskab med damerne fra MDS kommer til at føle sig som et lille barn. Der er en form for respekt og autoritet som gør, at man selvom man føler sig dum, ikke kan gøre andet end stille sig skoleret når de ber om det! Måske er jeg nervøs for selv at få et dask med pinden, hvem ved!
Btw. Har jeg nu været til min første biograf forestilling i Bangalore! Hold da fast det var en oplevelse. Det var lidt ligesom hvis man har været til en koncert eller en fodbold kamp hjemme og alle vælger at skulle ind på samme tid! Der var en asen og masen uden lige og det var da først da vi endelig kom op i salen og filmen allerede var startet, at det gik op for os hvorfor! Filmene kører åbenbart nærmest oveni hinanden og da der ikke er nogen form for reklamer eller lignende, betyder det derfor, at når der står at forestillingen startet 17.20 er det 17.20. Det er da vist det eneste tidspunkt jeg har oplevet at inderne overholder tiden!! Udover det bruger man i Indien åbenbart en biograftur som en familie attraktion. Det vrimelde med børne familier og der var mange der havde helt nyfødte unger med - SÅ underligt og så irriterende når der sidder et barn og græder foran en! Jeg prøver og prøver, men må konkludere at jeg tydeligvis stadig ikke helt forstår den her kultur.
- comments
Vera Sikke en både spændende men også lidt uhyggelig oplevelse på skolen, stakkels børn !! en mellemting mellem Danmark og Indien vil være den perfekte børneopdragelse. Men sikke en griner jeg fik da jeg jeg læste om jeres sangoplevelse : ))